Anmeldelse

Denne weekend er særlig for filmentusiaster landet over – Filmfestivalen ”CPH Pix” løber nemlig af staben og det betyder, at en betragtelig mængde film får dansk præmiere. Én af disse film er den dansk-amerikanske thriller ’Victim of Love’ af den debuterende danske instruktør, Jesper Isaksen.

Filmen handler om den hvileløse og alkoholiserede Charly (Rudi Køhnke), hvis kæreste er forsvundet på en ferie i Europa. Eftersom at politiet ikke har kunne løse mysteriet, vælger Charly at tage sagen i egen hånd og vende tilbage til hotellet hvorfra hun forsvandt for at løse det en gang for alle.

Som nævnt indledningsvist er filmen en dansk-amerikansk film og netop dette ender faktisk med at være et af filmens helt store problemer. Dialogen veksler konstant mellem dansk og engelsk, hvilket desværre ikke er udført særligt elegant. Ved flere lejligheder skifter dialogen sprog uden, at det er tydeliggjort hvorfor. Dette bliver imidlertid ikke bedre af, at det engelske sprog kommer til at lyde særdeles fordansket – man køber ganske enkelt sjældent, at det skal forestille amerikanere der taler. 

Skuespillet er i det hele taget heller ikke særligt stærkt (med enkelte undtagelser, som vi vender tilbage til). Spillet er veksler imellem karikeret overspil og ukarismatisk underspil. Der er dermed en tonemæssig skævhed i præstationerne. Selve dialogen virker desuden usædvanligt forceret og er en tand for ekspositionstung. Det er ærgerligt – Isaksen er tydeligvis en lovende visuel instruktør, så at bruge mere visuel historiefortælling, fremfor at forcere information via dialogen, havde været at foretrække.

Det et tydeligt, at Isaksen er inspireret af en anden dansk instruktør – nemlig Nicolas Winding Refn. Filmens visuelle side, hvor de stærke neonfarver er et bærende element, såvel som den auditive side med et stærkt elektronisk score, minder meget Refn.

Dette er med til at give filmen er stærk og surrealistisk stemning og det er i allerhøjeste grad dejligt at se en dansk instruktør, som tør bevæge sig væk fra det klassiske hverdagsdrama og den leverpåstejsgrå tone. Filmen lever i høj grad af sin stemning. 

Tiltrods for mine førnævnte problemer med filmens manuskript, synes jeg faktisk også historien er ganske fangende – selvom den røde tråd imellem scenerne ikke altid er tydelig, er Charlys rejse igennem nattelivet, stoffer og alkohol alligevel fangende nok til, at man absolut ikke keder sig. Mysteriet (og løsningen dertil) er ligeledes ganske godt tænkt, men det vil jeg ikke uddybe yderligere, da det vil spoile filmens klimaks.

Desuden gør Rudy Køhnke det udmærket i filmens hovedrolle. Han får det bedste ud af dialogen og virker tilnærmelsesvist troværdig.

Endelig er filmens tematikker om at bekæmpe sine indre dæmoner udmærket formidlet.

Alt i alt er ’Victim of Love’ en svær film at finde en endelig karakter til. Der er nogle helt fundamentelle problemer, som trækker gevaldigt ned, men omvendt er det yderst forfriskende med en dansk film, som tør søge væk fra det kedelige hverdagsdrama. 

Jeg synes ikke Jesper Isaksen kommer helt i mål med sin debutfilm, men han viser i høj grad talent nok til, at jeg vil holde øje med hans navn fremadrettet.

’Victim of Love’ kommer lige op på 3/6 stjerner herfra.