Menu Luk

» Den føles bare forceret og usandsynlig

Forhøret, Sæson 1 – Anmeldt af Mathias Stage

Anmeldelse:

Ulrich Thomsen er tilbage på dansk TV og det plejer at være garant for at niveauet højes gevaldigt, hvilket ofte er tiltrængt. Thomsen spiller politimanden Bjørn, der opdager sin datters død ved en rutineobduktion, obduktionen siger selvmord, men Bjørn er ikke i tvivl – han vil finde ud af, hvem der slog hans datter ihjel. Forhøret er noget så sjældent som en dansk tv-serie med et meget stramt koncept. Vi følger nemlig Ulrich Thomsens jagt på en gerningsmand et forhør af gangen, oftest i kun et lokale eller sted, hvilket giver plads til intense dialoger og en mulighed for at se nogle af Danmarks største skuespillere spille op mod hinanden.

Der er nemlig tale om en mindre stjerneparade, som Viaplay har samlet til denne serie: Lars Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Lars Ranthe, Trine Dyrholm og David Dencik dukker blandt andre op i løbet af Ulrich Thomsens dramatiske jagt på morderen. Det kan muligvis lyde som en gang flødeboller med fedt og rødkål på – altså alt for meget af det gode, men konceptet redder heldigvis denne All Star-parade af danske skuespillere. Der er nemlig fyrværkeri i næsten alle møder mellem Ulrich Thomsen og de mistænkte. Specielt mødet med Lars Mikkelsens karakter, Holger Lang, giver øjeblikkelig ståpels på armene og en kæbe, der langsomt migrerer syd på. Det er intet mindre end verdensklasse. I den mere ordinære ende findes afsnittet med Trine Dyrholm, der desværre reduceres til en gang følelsesporno. Det havde klædt serien at give en skuespillerinde af Trine Dyrholms rang noget mere at arbejde med end bare en halv ligegyldig sørgende mor.

Kvaliteten af en thriller, hvor en morder jagtes afgøres oftest i slutningen: Giver handlingen mening? Har morderen et plausibelt motiv? Hvis ikke, så falder den spænding, der er blevet bygget op, ultimativt til jorden. Uden at spoile noget for nogen, så er det svært at svare på om Forhøret knækker nakken på slutningen – den føles bare forceret og usandsynlig. Morderens motiv er ligeledes tyndt og upersonligt, hvilket er en skam, da serien får bygget et fint univers op omkring Bjørns døde datter og belyser mange interessante mørke sider i hendes liv.  

Trods den ambivalente følelse nogle muligvis vil sidde tilbage med efter seriens afslutning, så skal denne serie ses for de fantastiske skuespils præstationer. Det er sjældent, at man får muligheden for at se Danmarks absolut største skuespillere overfor hinanden – tag den.