En helt almindelig familie er netop en film om en helt almindelig familie. Hvis vi tager den generelle konstellation med mor, far børn, hund, bil og vovse. Selvfølgelig har man regnet ud, der er noget i gære. Måske er familien særlig alligevel – men stadig en familie.

Filmens historie er baseret på instruktøren Malou Reymanns egne barndomsoplevelser, hvor faderen skiftede køn.  Det er der kommet en film ud af, som blandt andet reflekterer over, hvad en almindelig familie egentlig er for noget.

Kort fortalt, handler det om en familie bestående af mor, far og to piger i folkeskolealderen. Faderen spilles af Mikkel Boe Følsgaard, og hedder Thomas. Moderen Helle spilles af Neel Rønholt. Kaya Toft Loholt spiller datteren Emma. Hun er en rigtig tomboy, og sportspige der spiller fodbold. Rigmor Ranthe spiller Caroline. Hun er den udadvendte type, der er nem at tale med.

En dag bliver det fortalt, at far, Thomas, ønsker at være kvinde og allerede er i gang med tiltag og lægesamtaler for, hvordan dette skal ske.  Nu er familiens relationer pludselig ude at svæve – alt er så at sige oppe i det åbne luftrum. Det er svært for alle parter. Kone og mand skilles. Far og børn skal nu sammen finde ud af at takle alt dette på en hensigtsmæssig måde.  Der er mange situationer og samtaler de skal igennem.

Denne film handler ikke nævneværdigt om den konkrete proces, det er for et menneske, der ønsker at skifte køn. For det første oplever vi en megen abrupt indgang til netop dette. Der er ingen forvarsel om, at det er det, som er ved at ske. Dog, oplever vi senere i filmen en scene, hvor begrebet dilatere i forbindelse med kønsskifte fra mand til kvinde bliver nævnt meget kort.

På den måde bliver det ikke historien om Thomas per se. Hvordan, det også handler om ham, det vender vi tilbage til lidt senere i anmeldelsen. Det bliver børnenes historie, og det de oplever i alt dette. Det bliver især Emmas historie. Ydermere kan man sige, det handler om Thomas og Emma, og det de skal finde ud af som far og datter.

Samspillet mellem Emma og Thomas fungerer rigtig fint. Kaya Toft Loholt får i sin fortolkning denne pige frem, som har svært ved at vise, hvordan hun egentlig har det, undertrykker sig selv, og som endnu ikke har sprog til at sætte ord på sine vrede følelser. Mikkel Boe Følsgaard fortolker sin karakter eminent. Det er spot on med både ansigtsudtryk og naturlige fagter. Der er hverken underspillet eller overspillet. Det solidt og godt skuespil.

Nu er det, jeg kort må nævne, det som jeg mener, er mindre godt ved filmen. Denne filmseer, blev irriteret over alle de gange ordet skat blev sagt. Det fungerede ikke. Det mistede al sin kraft, der hvor det skulle have kraft i dialogen. Det kunne være bedre. Man kan også argumentere for, at historien kunne bruge noget mere optakt og et større indblik i, hvorfor Thomas vil gå fra at være mand til kvinde.  Om filmen måtte blive 20 til 30 minutter længere på den konto, ville ikke gøre noget. Dog, jeg forstår historiens fokus, og det fungerer upåklageligt.

Filmen er en god feel-good film med et reelt tema. Det er – hvad en kernefamilie består af – hvad der er normalt i den forbindelse. Nu er det, jeg lige kommer tilbage til, hvordan filmen også handler om Thomas. Han er jo en karakter – en person som er far med stort F.

Trods kønsskifte og alt det der, løber han aldrig væk fra den rolle. Det ser vi i gennem alle de videoklip, som han har optaget af pigerne, da de var små. Det fungerer rigtig fint, da man som publikum forstår, hvor dedikeret en far han egentlig er, og hvor højt han går op i og elsker sine to piger. Det er fuldstændig ligegyldigt om, han er Thomas eller Agnete (hans kvindenavn). Han tager sit ansvar som far meget alvorligt. Han er pavestolt af sine piger og elsker at tilbringe sin tid med dem.

Filmen gav mig en fin filmoplevelse. Den rykker på normalitetskonceptet, når det gælder, hvordan en familie bør være. Jeg var underholdt, og synes historien var fortalt på en usentimental og fin måde. Skuespillet var i tip top klasse. Det er helt klart en af de bedre film fra Dammark.

Derfor giver jeg 5 glimrende og solide stjerner til filmen om En helt almindelig familie.