Menu Luk

Historien og plottet er også noget man har set før, men det gør ikke filmen dårlig

Extraction – Anmeldt af Mille Lau

Anmeldelse

Den afdankede lejesoldat Tyler der spilles af Chris Hemsworth, har ikke meget andet tilbage i livet end at drikke og tage smertestillende. Så da den internationale krigsherres søn Ovi bliver bortført i Indien, er hans far nødt til at hyre lejesoldater til at få ham fri. I den forbindelse er der igen er bud efter Tyler’s hurtighed og ekspertise, så han må droppe flasken og pillerne for en stund. Men kan han holde sig i skindet indtil opgaven er udført ?

I Indien bliver der lagt op til en magtkamp om hvem der kan få fat i Ovi, og få ham hjem. Hans egen far spiller med musklerne for at få sine folk til at rette ind, men det bliver i et spind af løgne og bedrag for rigdommen og narkopengene er væk. Så der er ingen penge til at betale løsesummen med. Og når man har hyret et team til at løse opgaven, så skal de også betales.

Det bliver desværre hurtigt gennemskuet så nu kræver det vennetjenester og at stole på nogle man aldrig skal stole på. Vil det lykkes at få Ovi fri af sin fars mafianetværk og vil han overhovedet kunne overleve i Indien ?

Narkobaronen der lever som en af de rigeste står i stærk kontrast til de drenge han har til at arbejde for sig. Gadedrenge der bliver udvalgt til at være børnesoldater og tage de grimme opgør. Samtidig med at det hele er korrupt så ingen kan stole på militæret fordi narkobaronen har infiltreret dem i sin kriminalitet, og de er afhængige af de midler som han betaler med.

Undervejs får vi også fortalt den underliggende historie om Tyler’s liv, og selvom det ikke er meget andet end en enkelt scene så gør det alligevel at man kan få en sympati for hans skæbne.

Chris Hemsworth spiller rollen super fint, og Ovi’s rolle spilles også meget overbevisende. Ellers er det ikke selve skuespillet denne Netflix film vil blive huske for. Historien og plottet er også noget man har set før, men det gør ikke filmen dårlig, men mest bare standard.Et eksempel på dette er scenen hvor Tyler fortæller Ovi om sin fortid – Der gættede jeg replikken tre steder. Så den er forudsigelig, men alligevel er der nogle ting som kan overraske.

Det var en helt okay film til en fredag aften på sofaen, hvor man lige samtidig kan overveje hvad der skal købes ind til weekenden imens.