”Da 5 Bloods” er instrueret af Spike Lee, der blandt andet også har instrueret ”BlackKklansman” fra 2018. I filmen støder man på et solidt cast, med Chadwick Boseman (kendt fra ”Black Panther”), Delroy Lindo (Robert Boseman i ”The Good Fight”), Norm Lewis, Clarke Peters (Dr. Carne i ”His Dark Materials”) og Isiah Whitlock Jr. i hovedrollerne som fire krigsveteraner (også kaldet Da Bloods), der vender tilbage til Vietnam på en mission. Filmen er baseret på manuskriptet fra 1998’s ”The Wrong Guys”, og kan netop nu streames på Netflix.

Plottet udspiller sig om de fire afroamerikanske krigsveteraner; Paul, Eddie, Otis og Melvin, der mange år efter Vietnam-krigen vender tilbage til den tidligere slagmark for at hente resterne af deres tidligere gruppefører, Norm (Chadwick Boseman), og genfinde det guld, som de gravede ned under krigen.

Filmen tager seeren på en rejse tilbage i tiden, hvor man får et gensyn med den brutale og blodige krig. Rent filmisk og kompositionsmæssigt er filmen meget imponerende, da kompositionen faktisk lægger hele fundamentet for formidlingen af de vigtige temaer i filmen. Et gennemgående tema for filmen er taklingen af PTSD, og som man ofte ser i denne type film, er der naturligvis flashbacks til krigen.

Det bemærkelsesværdige ved denne film er dog, at man har formået at eksperimentere med filmiske virkemidler, og kreere et værk, hvor fortiden løber parallelt med nutiden både direkte og indirekte. Det er beundringsværdigt, da Spike Lee virkelig formår at sætte tanker i gang hos seeren. Og dette giver en særligt fængslende effekt.

Og ja, alt dette kan lyde meget tungt og alvorligt. Krig, og eftervirkningerne deraf, er trods alt et meget alvorligt emne. Men med et humoristisk præg og herlige karakterer fuldendes det hele altså. Filmen er et godt sammenkog af en interessant karakterudvikling og sindsstemning, actionprægede scener og et uforudsigeligt plot. For plottet er rent faktisk uforudsigeligt. Med en spillelængde på 2 t. og 30 min synes jeg måske, der gik et godt stykke tid, før det hele blev virkelig interessant. For i begyndelsen sad jeg med en god fornemmelse af, at jeg havde regnet hele plottet ud, da hele konceptet med veteranernes mission lyder som noget, man har hørt før. Måske noget, der kunne være taget ud af en klassisk agent 007-film.

Men jeg erfarede, at selve plottet faktisk ikke spiller den store rolle for filmen. Selve handlingen er ikke videre kompliceret, hvor det derimod er karakterudviklingen og de visuelle elementer, der gør filmen interessant. Det er i hvert fald ikke en klassisk actionfilm, lad os bare sige det sådan. Når alt kommer til alt, ender man faktisk med at blive overrasket. Man kan måske sammenligne det lidt med en Tarantino-film, hvor der ofte sker et eller andet vildt plottwist hen mod slutningen. Dog uden at være helt så pudsig.

Jeg kan vist roligt konkludere, at ”Da 5 Bloods” er en brutal film, der skærer lige ind til benet. Den er meget autentisk, da man følger karaktererne på et meget personligt plan. Desuden støder man også på blodige- og foruroligende scener (både fysisk og psykisk), og det kan jeg faktisk godt lide.

Det understreger nemlig filmens stærke budskab med krigens grusomhed, og hvordan det var at være afroamerikaner i den tid. Udover at forholde sig til Vietnamkrigen, lægges der nemlig også stor vægt på de afroamerikanskes rettigheder i samtiden (og nutiden). Filmen er derfor særligt aktuel og relevant i forbindelse med den igangværende ’Black Lives Matter’-bevægelse.

Filmen får 5 ud af 6 stjerner herfra. En stærk og vigtig film, som faktisk var utroligt bevægende.