Menu Luk

“Skynd dig i biografen! En jazzy film-nørd-film er et stærkt bud på en vinder af Oscarstatuetten i år” 

Mank – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Det er ved at være den tid, hvor man kommer med bud og forudsigelser på, hvem der vinder en Oscar i de forskellige kategorier. 

Filmentusiaster har generelt tendens til at se bort fra Netflix, og synes de producerer film og serier af lav og dårlig kvalitet. Det viser sig, at de i hvert fald i år har to meget stærke Netflix-originals bud ude til Oscarnomineringen. Når det gælder miniserier, er Dronninggambit denne filmentusiasts award darling.

Vi kommer ikke uden om filmen Mank. Den rangerer allerede højt, kikker man på vovede forudsigelser og bud på, hvilke film der skal nomineres til en Oscar i kategorien bedste film næste gang den 25. april 2021.

Mank handler om manuskriptforfatteren Herman Mankiewicz, som spilles af Gary Oldman, og som gik under navnet Mank. Han og Orson Welles (Tom Burke) skrev manuskriptet til Citizen Kane, som anses for at være en film uden sidestykke. Dette samarbejde, og hvem der skal krediteres ordentligt og retmæssigt, er stadig kilde til diskussion, og et samtaleemne der har skabt og giver kurrer på tråden.

Det var ikke en let proces, kikker man på omstændighederne. Mank er forulykket og alkoholiseret, der er penge og politik indblandet i en produktion af en film. Manks evne til at trylle med ord og tekst, samt fortidens evne til at være morsom, synes at have forladt ham. Orson Welles, den gang i 1940érne Hollywoods nye strålende stjerne, anbringer ham med en sygeplejerske og sekretær langt ude i Mojaveørkenen. Her giver en tilsyneladende skriveblokade og tilbageblik, næring til manuskriptet de begge senere vandt en Oscar for.

David Fincher har instrueret Mank. Han har blandt andet instrueret mange videoer for forskellige musikere og sangere. Madonna og George Michael er blandt andre på listen.  Han er kendt for film som Seven, The Girl with the Dragon Tattoo, The Social Network, Alien³ og The Curious Case of Benjamin Button.

I Mank har han givet sig i kast med en film, der som minimum kommenterer på føromtalte diskussion i filmverdenen. Jeg sporer også en politisk kommentar. Hvilket jo er ganske synkront med det politiske klima og situationen verden befinder sig i. Det handler også om Herman Mankiewicz. Det handler om den kreative proces – hvor delikat og sårbar denne er.  Det er fortalt fra sygesengen, hvor protagonisten oplever tilbageblik. Disse er klare og tydelige angivet med tekst, og man forstår, hvad der ligger til grund for tilblivelsen af Citizen Kane

Dette viser man i sort-hvid. Filmen er fyldt med lys, skygger og silhuetter, som giver noget til historiens glemte og fordækte reelle hændelser. Det, musikken og de enkelte sekvenser med collage giver en jazzy vibe. Det passer perfekt ind i tiden tidsperioden 1940érne. Det samme gælder setting og kostumer, hvilke er nøjagtige og flotte.

Skuespillet er flot og overbevisende. Gary Oldman gør igen en pragtfuld figur. Han er dygtig og formidler sin karakter på bedste vis. Han fortjener som minimum en Oscarnominering for sin præstation.

Det er også uvant at se Lily Collins og Amanda Seyfried i deres respektive roller. De skal begge have ros med på vejen. 

Jeg kan kun anbefale Mank. Den får et højt og anerkendende bravissimo efterfulgt af klapsalver og trampen i gulvet. Filmen fortjener 6 stjerner ud af 6 mulige.

Der er kun ét at sige. Skynd dig i biografen.