Filmen er en animationsfilm som har et idégrundlag, og som mere eller mindre er baseret på billedbogen fra 2010 The Boss Baby og dens efterfølger The Bossier Baby (2016) skrevet af Marla Frazee. Det er instruktør Tom McGrath, der står bag. Boss Baby 1 fra 2017, har mange flotte nomineringer, og vandt en flot pris under kategorien Best Film for Families fra MovieGuide Awards i 2018.  Musikken vi hører, er fra Hans Zimmer og Steve Mazzaro.

Så der er lagt op til en hæsblæsende, handlingsmættet og skæv film.  Der skal også siges, jeg kun har set den danske udgave og har derfor ingen sammenlignings grundlag med den originale. 

Kort fortalt, i Boss Baby 1 handlede det om Tim, en meget hittepåsom dreng, rolige og skønne familie får en ordentlig omgang røre i andedammen, da Boss Baby, Ted, fra Baby Corp en dag, gør sin entre i familien. Boss Baby ankommer uden forundring i en taxa og i et jakkesæt. Det viser sig, han kan tale som en voksen, og har et sprog som en big shot direktør. Det viser sig også, han er på en hemmelig mission for Baby Corp. Han skal for alt i verden sørge for, Puppy Co, hvor Tims forældre arbejder, undgår succesen med at lancere den søde for evig hvalp. De(n) hvalp(e) er ved at overtage ”verdensherredømmet” fra babyer, og stjæler og truer den kærlighed de ellers har første og præmiepladsen til. Missionen udføres i et hæsblæsende tempo og alt ender i en ok balance. 

Så langt så godt.

I Boss Baby – Det bli’r i familien er vi tilbage hos familien, og Tim og Ted er nu voksne.  Brødrene ser ikke meget til hinanden, da de har to meget forskellige liv. Tim har et familieliv, Ted passer sine forretninger og tjener styrtende med penge. Tims datter Tabitha er indskrevet på eliteskolen Acorn Center. Hun er en syvårig der er særlig intelligent, talentfuld, som forguder sin onkel Ted, og har en fin relation til sin far. Lillesøster Tina viser sig at være fra Baby Corp. Hun er sat i familien med en hemmelig mission. Den får hun med snilde sat i gang og set til ende med en babys boss-agtige stålsathed. En baby styrer slagets gang, som sagt.

Filmens animation er fint vellykket. Et sted måtte jeg dog sige, det må man kunne lave bedre. Men det var så lidt, at jeg hurtigt glemte det, i det vi drønede videre til næste billede.  Hold fast på babyflasker, sutter og voksnes briller, for det går for fuld damp og i skarpt trav – eller som babyen der får for meget fart på i sin gåstol og benene ikke kan følge med hen ad gulvet. Det hele er farverigt, og man suges ind i dette spøjse univers af babyer som voksne, og forunderlige fremtids-agtige Baby Corp og eliteskole. 

Netop dette hæsblæsende tempo er jeg ikke fuldkommen fan af. Selv om jeg indrømmer, det er dét som giver indtryk af, at vi er i et univers som hos en baby, hvor ting opleves stort (sikkert også i hurtigt tempo), alt skal undersøges, smages, røres og derefter hurtigt videre til næste ting.  Men skal man give sig selv tid til at tænke over det, som man ser af animation, hører i dialog og opfatter tema, er det ikke meget dykke ned i eller tilskyndelse dertil. Filmen og dens historie ser jeg umiddelbart som en sjov idé fuld af fart og farvemættethed. som en baby sikkert oplever det efter en dag og verden fuld af leg og spas.  

 Mens jeg sad og oplevede filmen i biografen med andet (fan)publikum, blev jeg lidt i tvivl om denne film egentlig er for voksne eller er for børn på de 8 til 12. Jeg oplevede, børn som sad og så filmen med glæde, samt børn som mistede interesse og som ikke kunne sidde stille, og derfor fandt på at bevæge sig rundt i biografsalen. Det kan muligvis, skyldes børnene var nogle år for unge. Jeg oplevede voksne grine nogle steder af jokes der blev sagt. Jeg oplevede også børn, der bare ikke kunne vente med at komme ind i biografsalen, da de glædede sig til filmen. Så ved nærmere eftertanke er målgruppen for mig at se skolebørn i fjerde til sjette klasse. Der venter dem en regnbuefarvet og billedrig oplevelse med fuld fart over feltet i biografen i efterårsferien. En anden ting jeg undrede mig over, er hvorfor der er en reference til hesten Spirit. Det er der mange grunde til, helt sikkert, jeg vælger at se det symbolsk med hentydning til noget med styrke og jernvilje.

Filmen er underholdende, fabelagtig skæv, sjov og tempofyldt.  Netop derfor giver jeg filmen 4 solide og flotte stjerner med fantasistøv ud af 6 mulige.