Mange er bekendt med Billie Holidays musik og hendes liv og levned. Det kan man læse sig frem til i biografier, musikhistoriebøger og på nettet.

Hvad vil filmen United State vs. Billie Holiday fortælle, og hvad har den på hjertet om denne anerkendte jazzsangerinde?

Lad os med et resume se, hvordan det hænger sammen.

Vi er i USA, lige efter 2. Verdenskrig er slut.

Filmen begynder med en tekst fra 1937, som fortæller, man ønsker at få vedtaget en lov, der forbyder lynchning af afroamerikanske borgere. Derefter dvæler vi længe ved et billede ledsaget af musik, der er meget ubehagelig at se på, og som på ingen måde skjuler, hvad der foregår.

Bille Holiday (Andra Day) er nu allerede en godt etableret jazzsangerinde. Som alle ved, er hun af afroamerikansk afstamning, og synger den tids djævelske (jazz)musik. Dette er ganske enkelt en farlig kombination i en tid med racisme, ingen beskyttende love, en verden i efterkrigstid samt tiden efter den store depression og så videre. Ydermere viser hun en særlig evne til at synge med sjæl, melankoli og lade sin stemme lyde som en instrumental del af musikken.

Filmen viser en Billie Holiday, som er meget glad for mænd, glad for stærke drikke og stoffer, hvilket heller ikke er nogen hemmelighed.

Sangen Strange Fruit bliver sangerindens meget yndede og velkendte signatursang. Den betyder meget for hende, og hun synger den med stor indlevelse.

Den sang kan myndighederne ikke lide. De forbyder Billie at synge den. Det er heller ingen hemmelighed, at det blæser hun et langt stykke, trods dramatik med politi der slæber hende væk fra scenen med mere. Nu sætter myndighederne alt ind for at sangen skal forbydes. De vil ikke have, hun via sangen skal give folket ideer og på den måde skabe et fokus på autoriteters uretfærdige og umenneskelige magtudøvelse. Nu oplever Billie ren chikane, og det jeg vil kalde en langvarig menneskejagt. De planter blandt andet heroin på hende for at kunne anklage hende retmæssigt, og sender hende i fængsel.  

Filmen slutter med en tekst, der siger, at man anno 2020 stadig venter på senatet, skal vedtage loven om anti-lynchning.

Som man forstår, består filmen af to spor. Den ene er Billie Holidays allerede velkendte historie. Den anden er, myndighederne gør alt for at forbyde, at Billie synger Strange Fruit.  

Alt i alt hænger det sammen. Det bliver en historie, man kan følge med på, og som har et budskab og et vigtigt emne at fortælle om. Det giver jeg filmen allerede ved første tone og billede. Det som er ønskværdigt – det er et mere målrettet fokus. Min fornemmelse er, at hverken det ene eller andet spor til fulde bliver undersøgt eller kredset om. Jeg sidder ikke med en større viden om Billie Holiday som person eksempelvis. Ej heller sidder jeg med dybere viden om den føromtalte lov, og hvorfor den er svær at få vedtaget.   

Det som gør filmen god, er uden tvivl Andra Days skuespil. Det står stærkt, og giver et fint portræt af Billie Holiday. Sangene synger Andra selv, og evner også at få den hæse stemme frem, som karakteriserer Billie.

Det er flot, og hun fortjener enhver nominering og pris hun har modtaget for sin præstation.  

Musikken taler for sig. Den behøver ingen yderligere kommentarer.

Kameraet, lyssætning og farvepalet fanger glimrende den tidsperiode filmen foregår i. Det fungerer fint, og fremstår gennemført og autentisk.

United States vs. Billie Holiday er en film, jeg finder mangler samt gode ting ved. Historien mangler et målrettet fokus. Skuespilleren Andra Day giver alt og et flot portræt af Billie. Så jeg ender på 4 flotte stjerner ud af seks mulige.