Instruktør Robert Eggers er med filmen ‘The Northman’ klar med sin tredje spillefilm. Den får premiere i de danske biografer den 13. april 2022.  Han har med den islandske forfatter Sjón skrevet manuskriptet, og har selv instrueret filmen.

Eggers kender mange fra filmen ‘The Lighthouse’, som er et drama, under genren fantasifuld horrorfilm. Mange kender ham sikkert også fra ‘The VVitch: A New-England Folktale’, som er et drama under genren mysterium og horror. Med disse har han etableret sig som en lovende instruktør, fra hvem man kan forvente spændende og artistiske film med substans.

‘The Northman’ lader ifølge traileren til at være en film, som indeholder (blodige) hardcore slagkampe. Det forlyder filmen er et drama og eventyr, som siges at skippe horrordelen. 

Eggers tidligere film er sat i hver deres specifikke historiske periode, som anmeldere generelt roser med hensyn til setting og akkuratesse. Jeg så ‘The Lighthouse’ i biografen, og blev meget begejstret for filmen i sin helhed. Den anden nævnte film har jeg stadig til gode at se.  Mine forventninger til filmen ‘The Northman’ er høje, da ‘The Lighthouse’ var spændende rent visuelt, og dens historie indeholdt et spirituelt og psykologisk element til eftertanke, som jeg ser det.

Jeg har store forventninger til, hvordan filmen visuelt viser vikingeæraen. Her skal det være autenticitet i location, sprog, kostumer og så videre. Jeg forventer også det spirituelle element vil være en flot integreret kohærent del af filmen. Jeg forventer også, det blodige ikke bliver som en raffineret alligevel splatterfilm.

Lad os se om vi finder svarene længer nede i anmeldelsen.

‘The Northman’ har sin inspiration fra sagnet om Amled. Historien kender man blandt andet fra Saxos Gesta Danorum. I det jeg kan finde om det, er der noget der tyder på, historien er fra meget tidlig middelalder -eller også i tiden sidst i vikingetiden, først i middelalderen. Historien kender de fleste fra Shakespeares kendte ‘Hamlet’. Historien fortæller om Prinsen med en dramatisk og kompleks familiehistorie. Kongen, Prins Hamlets far, bliver myrdet af sin bror, Hamlets onkel. Derefter gifter han sig med Hamlets mor, Dronningen, og bliver konge. Det skaber forviklinger.

Filmen ‘The Northman’ er sat i Vikingetiden på Island. Filmen har et stjernecast der tæller, Alexander Skarsgård som prinsen Amleth. Nicole Kidman spiller Dronningen Gudrún, Claes Bang som Fjölnir den broderløse, Ethan Hawke som King Aurvandil også kaldet Krigsravnen og Anya Taylor-Joy som Olga af Birkeskoven. En sidste også meget kendt skuespiller som er med, er Willem Dafoe som Narren Heimir. Selvfølgelig skal vi ikke glemme Björk som Seersken. 

Så vi har en stjernehimmel af dygtige skuespillere på rollelisten. Det både ses og mærkes. Det er også bemærkelsesværdig, at rollerne er skrevet med de fleste skuespillere i tankerne. Historien lyder, at Alexander Skarsgård længe har villet lave en vikingefilm, men ikke instruktøren. De mødes en dag og projektet kommer i gang. De to var tidligt i processen meget enige om, at Nicole Kidman skulle spille Gudrún. Det forstår jeg godt. Hun evner i sit skuespil at vise, karakteren er følelseskold og indifferent.  Rollen som Olga var hele tiden tiltænkt Anya Taylor-Joy. Det forstår jeg godt, da den passer til hende, og opnår med Alexander en fin skuespilenergi og kemi.  Rollen som Heimir er også skrevet specifikt til Willem Dafoe. Han er eminent i denne rolle som både hofnar og shaman.  Claes Bang fanger mig som skuespiller mere end nogensinde i denne rolle. Det er flot gået. Björks stemme og måde at tale på passer perfekt til rollen som Seersken. 

Den sidste skuespiller som jeg vil nævne, er Ethan Hawk. Han sætter spot på min tanke om sproget, man hører i filmen. Jeg synes sproget er flot, og rammer en rigtig tone. Der er noget poetisk og virkelighedstro over det. I pressemateriale bruger skuespilleren ordet digt om filmens sprog. Den tanke kan jeg kun tilslutte mig og være enig i. I den forbindelse vil jeg sige, at historien for mig er klar og tydelig fremadskridende, og jeg kan virkelige godt lide, hvordan den deles op i afsnit.

Eggers har ry for ikke at lade psykologiske, spirituelle eller overnaturlige dele af en historie gå forbi. Det skal være en integreret del af historien. Det er det også i ‘The Northman’. Vores protagonist, uden at afsløre for meget, må sande situationens realitet på et ganske dybt plan. Samtidig har han livet igennem syner og et mantra, som er af betydning for ham. Dertil har vi scenen med seersken og scenen med shamanen.

Filmen er visuelt meget flot. Uden tvivl. Vikingetiden er vist på en realistisk måde. Det er gennemført med hensyn til location, vikingeskibe, våben og så videre – ikke at forglemme den research der ligger bagved, og hjælp fra blandt andet Roskilde Vikingeskibs Museum. Og også ros fra en konsulterende arkæolog på filmsettet, der har udtalt, som jeg husker og frit citerer, at dette var den mest realistiske vikingfilm han har set.

Det blev heller aldrig en raffineret splatterfilm. Blodig var den bestemt visse steder. Men jeg sad aldrig med fornemmelsen af det var for at vise en film, hvor blodet skulle flyde hver andet minut.  Men kampene er brutale og vildt hårdtslående.

Skulle jeg komme med et ønske her måtte det være at den kunne tåle lidt lysere eller flere lyse billeder og scener. Generelt er det meget mørkt, hvilket er passende til historie og tidsperioden. Så jeg køber den, men efterlader mig med et ønske.

Filmen lever op til mine forventninger. Ordet fremragende beskriver ‘The Northman’. Som man forstår, er jeg begejstret for filmen, som jeg giver en meget stor anbefaling og kvitterer med 5 meget store og klare stjerner ud af 6 mulige.