Vi lever i hvad der bedst kan beskrives som multiversernes tidsalder – især har Marvel for tiden gang i udforskningen af parallelle dimensioner. Denne fascination er imidlertid ikke kun forbeholdt superheltegenren og i Daniel Scheinert og Daniel Kwans nye action-komedie ’Everything Everywhere All at Once’ bliver der åbnet op for multiversets galskab på en måde, du formentlig ikke har oplevet før.

Filmen handler om den økonomisk udfordrede Evelyn, som til daglig driver et vaskeri sammen med sin mand, Waymond. Efter et skæbnesvangert møde hos skattevæsenet ændrer alt sig og Evelyn kastes ud i et hæsblæsende eventyr, som involverer utallige parallelle dimensioner, en overlegen modstander som kun hun kan stoppe, vaskebjørne, hotdogpølser, sten med rulleøjne og meget mere. Lyder det forvirrende? Det er det også. Men det gør sådan set ikke noget – det her er nemlig en af de sjældne film, hvor man bare skal sætte sig godt til rette og nyde turen.

’EEAAO’ er uden tvivl en af årets sjoveste, mest medrivende og mest rørende film. Med andre ord fungerer den på stort set alle punkter.

Først og fremmest leverer filmen noget af den mest hæsblæsende og mest dynamiske action, jeg har set siden ’Fury Road’. Filmen kommer ellers fredeligt fra start og får etableret vores karakterer og dynamikken dem imellem på en morsom og afdæmpet måde – men efter det føromtalte besøg hos skattevæsenet, ser filmen sig aldrig tilbage. Herfra leverer filmen nonstop action, som er så hæsblæsende, vanvittig og underholdende, at man næsten bliver forpustet i biografsædet. Men midt i al filmens galskab, taber den aldrig synet af det menneskelige drama, hvilket er imponerende og essentielt for filmens styrke. Filmens helt centrale tema om familiedynamik er utroligt rørende og veludført. En mor som er langsom om at lære og acceptere sin datters valg, et ægteskab på tærsklen af opbrud og et ungt kærlighedsforhold, som er udfordret af to forskellige kulturer. Det drama bliver også i den grad spillet hjem af samtlige skuespillere. Især Michelle Yeoh er helt uovertruffen som Evelyn. Hun spiller samtlige nuancer hjem og selvom man ikke altid støtter hendes handlinger, taber man aldrig sympatien for hende. Ligeledes er Stephanie Hsu, Ke Huy Quan og Jamie Lee Curtis velfungerende i deres roller.

Rent teknisk er ’EEAAO’ også helt ekstraordinær. Kombinationen af Larkin Seiples billeder og Paul Rogers klip bidrager til den dynamiske og stoflige følelse filmen igennem.

Selvom filmen i store træk er årets sjoveste, så krydser den periodevist min personlige grænse og bliver en tand for fjollet – dette tæller blandt andet en række scener hvor karakterenes fingre er lavet om til hotdogpølser uden at det har en reel betydning for plottet – men når de resterende 90% af filmen fungerer perfekt, er det noget man hurtigt tilgiver.
En anden ting er, at filmens univers ikke altid er så intuitivt at forstå og det er ikke altid supergodt forklaret. Men omvendt er det måske heller ikke topnødvendigt at forstå samtlige mekanismer imens filmen er i gang.

Men alt i alt er ’Everything Everywhere All at Once’ en af årets bedste film. Selv med en spilletid på knap to og en halv time, forbliver den underholdende, hæsblæsende, rørende og morsom – ja, den er det hele på én gang. Den får 5/6 stjerner herfra.