Menu Luk

Kommende Barbie-film med Margot Robbie og Ryan Gosling starter ny trend

Filmen ‘Barbie’ er en live-action film baseret på dukken fra Mattel.

En dukke, der bor i Barbieland, udvises, fordi hun ikke er perfekt nok, og beslutter sig for at tage på eventyr i den virkelige verden.

Det ikoniske dukke-par Barbie og Ken spilles af Margot Robbie og Ryan Gosling.

Margot Robbie er iklædt lyserøde bukser og vest, mens Ryan Gosling har sort tøj på, hvor jakken i ægte 80’er stil har fået frynser.

Rollelisten bærer præg af andre store skuespillere som Will Ferrell, Michael Cera og Kate McKinnon. Dem er der endnu ikke kommet billeder af, mens der heller ikke er kommet en trailer til filmen endnu.

Plottet bliver stadig holdt tæt til kroppen, men ifølge The Hollywood Reporter lyder det som om, at det bliver en film med flere metalag.

Will Ferrell skulle angiveligt spille en magtfuld chef for en legetøjsgigant – som måske, måske ikke er Mattel, der står bag den verdensberømte blonde dukke.

Pink, pink og atter pink.

Den skrigende og muntre farve er de seneste måneder blevet et kæmpe hit i modeuniverset. Også kendte og influencerne er hoppet på pink-bølgen, som er døbt “Barbiecore”.