Menu Luk

’Huset’: Ny stor dramasatsning om et fængsel på vej

I ’Huset’ følger vi livet for fire fængselsbetjente. I de bærende roller ses blandt andre Sofie Gråbøl og David Dencik

Serien handler om fængslet ’Huset’ og er skabt af Kim Fupz Aakeson i samarbejde med instruktørerne Michael Noer og Frederik Louis Hviid. I bærende roller ses blandt andre Sofie Gråbøl og David Dencik.

I ’Huset’ følger vi livet for fire fængselsbetjente. Fængslet står over for en mulig lukning, hvis man ikke får styr på magtbalancen og det interne hierarki, hvor det reelt set er fangerne, der er i kontrol.

Vi følger i serien de fire fængselsbetjente Miriam, Sammi, Henrik og Gert og deres forsøg på at få bragt ’Huset’ i orden. Enhedschef Gert (Charlotte Fich) har det overordnede ansvar, mens Miriam (Sofie Gråbøl), Henrik (David Dencik) og den nyuddannede Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt) har hver deres indgang til udfordringen.

Betjentene finder dog hurtigt ud af, at det ikke er omkostningsfrit at rykke ved den magtbalance, der styrer fængslet. Før de ved det, slås de ikke kun for fængslets overlevelse, men også for deres eget liv på begge sidder af fængslets mure.

Sofie Gråbøl har en af de bærende roller i 'Huset'. (Foto Jesper Edvardsen - CONTINEO © Jesper Edvardsen - CONTINEO)

Sofie Gråbøl fik hun sit store danske gennembrud i filmen “Barndommens Gade” instrueret af Astrid Henning-Jensen. Derefter blev det småt med filmroller og i slutningen af 1980erne havde hun perioder hvor hun læste teologi i et enkelt semester og havde arbejde i en boghandel. Hun søgte forgæves ind på Statens Teaterskole i 1991. I 1992 medvirkede hun i filmen “De skrigende halse” og har siden været kontinuerligt beskæftiget med både film og teater. Op gennem 1990erne havde hun roller i “Bristepunktet” på Hvidovre Teater, “Den dobbelte kærlighed” på Betty Nansen Teatret, “Vallambrosa” samme sted, “I en kælder” på Dr. Dante, “Paradis” samme sted, “Isbrandt” på Baron Bolten, “Nogen vil komme” på Café Teatret, “Snart kommer tiden” på Dr. Dante, “Fiaskospiralen” på Dr. Dante, “Gengangere” på Det Kongelige Teater og “Othello” på Kaleidoskop”. På Betty Nansen Teatret har hun udviklet sig til en moderne karakterskuespiller i forestillinger som “Når vi døde vågner”, “Sommergæster”, “Tyst musik” og “Kommer och försvinner” Hun fik sit endelige komediegennembrud på film i Susanne Biers “Den eneste ene”. Hun har medvirket i film som “Mifunes sidste sang”, “Blinkende lygter” og “Grev Axel”. Selvom hun aldrig har nået at få en egentlig teateruddannelse, har hun alligevel modtaget talrige priser og hædersbevisninger. Hun fik Bodil prisen for birollen i “Oviri” og hovedrollen i “Sort Høst” og Robert prisen ligeledes for birollen i “Oviri” og for hovedrollen i “Sort høst” samt for birollen i “Den eneste ene” og “Der kommer en dag”. Sofie Gråbøl er også Ridder af Dannebrog. På TV har hun haft hovedroller i serierne “Nikolaj og Julie” og i “Forbrydelsen”.

David Dencik har en af hovedrollerne som Henrik. (Foto Nadja Hallström)

David Dencik er født i Sverige, men har boet mange år i København. Han fik dog sin skuespilleruddannelse i Stockholm, men filmdebuten var dansk i ‘Reconstruction’ af Christoffer Boe. På TV er han kendt fra TV2’s ‘Lykke’, mens han slog igennem på film i ‘En soap’ (2006), som han modtog en Robert for.

Siden er det kun gået stødt opad for skuespilleren, der i 2011 slog sit navn fast i internationel produktioner som ‘War Horse’, ‘Dame, Konge, Es, Spion’ samt ‘The Girl with the Dragon Tattoo’. I 2020 spillede David Denci en skurkerolle i den 25. film om Agent 007, James Bond.

Huset vinder altid
Menneskes frihed er noget af det mest dyrebare, vi har, og at tage det fra den enkelte er et af de tungeste værktøjer, vi har i vores samfund. I ’Huset’ ser vi konsekvenserne af straf, rehabilitering, hævn og ideen om retssikkerhed. Huset vinder altid, men spørgsmålet er, hvor det efterlader den enkelte?

Ud over de nævnte er blandt andre også Bjarne Henriksen, Laura Christensen og Gustav Giese på rollelisten.

’Huset’ får premiere på DR i efteråret 2023 og er produceret af DR Drama. Serien er på seks afsnit af en times varighed.

Kilde: dr