Menu Luk

Alt vi ved om den kommende ’Community’ film

Six seasons and a movie
… som Abed allerede sagde i sæson 2. Undervejs så det dog mere og mere ud til, at det aldrig vil ske. Flere roller forsvandt fra sæson til sæson, finansiering blev en større og større udfordring, uvenskaber på settet, polititilhold og meget andet. Trods alle disse udfordringer, så er ‘Community’ stadig en af de allerbedste komedieserier nogensinde, for ikke at sige den absolut bedste.

Jeg tror det er de færreste der faktisk er klar over, at det var med denne serie brødreparret Anthony og Joe Russo fik sit gennembrud. Sammen med Dan Harmon har de skabt et fantastisk univers, hvor vi både kan grine, græde og nyde den gode instruktion samt generelt håndværk. Sidenhen er Russo-brødrene blevet folkehelte blandt filmnørder, da de viste hele verden hvordan man laver en ordentlig ensemble-superheltefilm. Det gjorde de faktisk ikke kun én gang, men 3 gange, plus en af MCUs bedste solo-superheltefilm. Henholdsvis ‘Captain America: Civil War’, ‘Avengers: Infinity War’, ‘Avengers: Endgame’ og så deres MCU-debut ‘Captain America: The Winter Soldier’. Dan Harmon har heller ikke ligget stille siden seriens afslutning i 2015. Han har nemlig sammen med Justin Roiland skabt verdens bedste animationsserie for voksne, ‘Rick and Morty’, som netop er i gang med sin 6. sæson, som dog holder pause frem til 20 nov.

Peacock og de tilbagevendende karakterer
Det lykkedes faktisk for serien at få lavet 6 sæsoner, trods Donald Glover, Yvette Nicole Brown og Chevy Chase forsvandt fra serien. Filmen har dog indtil nu, altid blot været et usikkert rygte. Men nu er det altså bekræftet. Filmen er på vej, og det er Peacock studiet der kommer til at hjælpe dem i mål med filmen, samt stille platform til rådighed når den skal udgives.

På nuværende tidspunkt, så ved vi at Joel McHale vender tilbage som Jeff Winger, Gillian Jacobs som Britta Perry, Alison Brie som Annie Edison, Danny Pudi som Abed Nadir, Jim Rash som Dean Craig Pelton and Ken Jeong som Ben Chang.

Desværre er det endnu ikke bekræftet om Donald Glover som Troy Barnes, Yvette Nicole Brown som Shirley Bennett eller Chevy Chase som Pierce Hawthorne vender tilbage. Jeg ser dog ingen løsning for at få Chevy Chase med, da han voldsomt uvenner med resten af holdet under seriens optagelser, og aldrig siden er kommet på god fod igen. Jeg tror dog langt mere på, at både Donald og Yvette vender tilbage. Dan Harmon har selv udtalt i et interview til Variety, at han tror på at Donald og de andre vender tilbage:


I think that Donald is coming, based on word of mouth, but it’s just the deal isn’t official or wasn’t official. It would be difficult to really commit to doing this thing without Donald. So I believe he is coming back. I think if there’s names missing from a list, it’s because the names that are on the list, their deals are agreed upon enough that it’s OK to say they are on the list, and anybody that’s not on a list, it’s just not the case yet. So there is nothing official about anybody being out.

Forfatter og instruktion
Det er officielt at Dan Harmon vender tilbage for at skrive filmen, og det gør han sammen med sin makker Andrew Guest. Hvem der skal instruere filmen, er stadig ukendt. Personligt håber jeg naturligvis på, at Russo-brødrene vender tilbage. Dan Harmon har udtalt, at han har flere ideer til hvem der kunne instruere:


There’s a director that directed some of my favorite episodes of ‘Community’ that it would be great to see be able to do the movie. And that’s not even mentioning the Russo Brothers, who I would also love to see come back. But I’m just making the assumption that they’re too busy … But we haven’t had any official, legitimate conversations with people. Sony’s strategy was, let’s make this a project that exists and then we’ll talk about attaching directors. I think they’re doing that because, depending on the size of that director, the director could then make the deal more complicated to close.

Premieredato
Det er endnu uvist, hvornår filmen får premiere. Mit gæt er, at vi først får mulighed for at se filmen i 2024. De sidste forhandlinger skal først falde på plads, så skal det hele filmes og klippes sammen. Så en udgivelse i 2023 virker fuldkommen urealistisk, men vi kan altid krydse fingre. Det skal dog siges, at jeg vil vente lige så længe, det vil kræve for at filmen bliver fantastisk. Heller vente længere end de skynder på sig selv, og den så bliver halv- til komplet dårlig. Lige meget hvad – jeg glæder mig sindssygt meget.

Fotokilde: NBC.com