Jeg havde virkelig glædet mig til denne film. Et skandinavisk kæmpe-monster har manglet, lige siden jeg blev gjort opmærksom på denne film var på vej. Jeg har aldrig tænkt over sådan en slags film før, lige indtil traileren kom, og så måtte jeg bare se dem.

Som barn, er jeg selv vokset op med historier om trolde. Det er dog ikke de samme historier, som man vokser op med i Norge. Mine bedsteforældre campede ofte, og ved deres campingplads var en troldehøj. Her listede vi os rundt for at finde spor af troldene. Vi fandt rigtige mange spor, men ingen trolde. Af andre historier, tror jeg vi alle kender til eventyret om om de tre bukkebruse og trolden der ikke vil have de banker på hans bro. ‘Troll’ handler bestemt ikke om de historier, som jeg er vokset op med. Men jeg gik ind til den med et åbent sind, og glædede mig til denne norske monster-katastrofefilm.

Filmen er i gang og 5 minutter inde, sidder jeg allerede og forbereder mig på, at det her bliver lang og dårlig film. Filmen kommer så umanerlig dårligt fra land. Dårlige replikker og komposition, og så ser landskabet helt vildt mærkeligt ud i baggrunden. Lidt senere møder vi en palæontolog, hvor color-grading og det visuelle udtryk stikker i alle retninger. På et tidspunkt siger en karakter “Er det en joke” og på det tidspunkt tænker jeg det samme om filmen.

Som anmelder skal man passe på med at komme med gode ideer til hvordan de kunne have lavet filmen federe, men når de selv introducere ideen om, at præsentere det som found-footage, gør bare at jeg 10 gange hellere vil se den version. Den vil nok komme til at lægge meget op af monster-katastrofefilmen ‘Cloverfield’. Det vil jeg umiddelbart have haft accepteret, da historien om trolden er noget anderledes end dens films monster.

Humoren er meget svær for mig at definere. Den har en ekstrem ironisk distance til sig selv. Først efter 51 min. begynder den at turde stå ved sig selv, og hvor der også sker noget der får mig følelsesmæssigt investeret. 2 steder kommer jeg dog med mindre grin. Første grin kommer 33 min. inde i filmen, men det er mest utilsigtet for hvor kikset det er. Andet og sidste grin kommer 43 min. inde, hvor det er mere oprigtigt fra mig, da der er en lille Call of Duty joke, der faktisk har et godt set-up til punchlinen.

Først efter en times tid, er jeg ved at være fuldt investeret i filmen. Den begynder at være underholdende, den tager sig selv seriøst, plottet skrider fint fremad, samtidig med at den tager nogle interessante valg for udviklingen af historien. Filmen planter sig også direkte ned i nogle konspirationsteorier, som er mere aktuelle end før. For tiden er konspirationsteorier om nefilimer et af de varmeste emner indenfor den verden, og uden filmen påtaler det, virker begge ting at være affødt af den anden.

Henimod slutning får vi denne replik “I den vanvittige verden, er de vanvittige de fornuftige. Og ingen er mere vanvittig end dig”. Kæmpe ros herfra. Det er en flot skrevet replik, leveret på en god og troværdig måde.

Apropos troværdighed, så synes jeg, at trolden hele vejen igennem filmen er yderst troværdig. Mytologien og fortællingen er interessant og fint forklaret. De benytter sig også af både praktiske effekter og computereffekter, hvilket de også skal have stor ros for. Det generelle niveau for computereffekter er helt fine, men afdelingen kunne godt have brugt et lidt større budget, så de kunne have fået de sidste detaljer på plads.

Slutningen er med lidt blandede følelser hos mig. Skæbnen for trolden synes jeg er ret mærkelig, men prioriteringen for hvem vores hovedperson krammer når slaget er overstået, er helt perfekt. Samtidig tror jeg også, at jeg kan tease for den allerhurtigste solopgang nogensinde.

Filmens karakterer fanger mig først ca. 30 min. inde i filmen, og jeg bliver klart gladest for at følge statsministerens rådgiver. Han har en god timing og udstråling, og er med til at sørge for, at jeg ikke slukker tv’et indenfor de første 45 min. Vores hovedrolle bygger sig meget langsomt op hos mig, men har mig henimod slutningen af filmen. Stephen Amell spiller soldat. Eller det gør han faktisk ikke, men soldaten som vi følger, minder ekstrem meget om CW’s udgave af karakteren Green Arrow. Han spiller som sådan også fint, men filmen skaber ikke en dybere interesse hos ham for mig.

Afrundingsvis, så ved jeg ærlig talt ikke om jeg er fan eller afskyr filmen lidt. Den er ikke vellykket, det er helt sikkert. Men der kan sagtens være meget underholdende i det mislykkede. Jeg kender ikke supermeget til den norske humor, og jeg håber da heller ikke det her er deres standard. Men er man til humoren, så tror jeg bestemt man har lidt over halvanden times god underholdning i vente. Jeg er dog selv på vippen. Ideen er god, forsøget er dog knap så godt udført på det tekniske niveau. Jeg kan dog sagtens se filmen få et større kult-publikum, hvis universet får lov til at udvide sig med flere film. Indtil videre, er jeg klar på en efterfølger, hvis den skulle komme.

Jeg giver ‘Troll’ 3 ud af 6 stjerner.