Jeg vil kort indlede min anmeldelse med, at jeg har set alle episoder af sæson 1, men min anmeldelse vil være spoiler-fri. Jeg har ej heller spillet spillene, så for mig var historien helt ny. 

Det der udkommer på HBO Max de kommende uger, er noget der kun sker en til to gange hvert tiende år. ‘Sopranos’ i 1999, ‘Breaking Bad’ i 2009, ‘Game of Thrones’ i 2011 og ‘Chernobyl’ i 2019. Det er det niveau, vi taler om, når vi snakker om første sæson af ‘The Last of Us’. For mig har ‘Breaking Bad’ defineret det mest ultimative niveau inden for fiktions tv, stærkt forfulgt af en serie jeg har stor kærlighed til – ‘Dark’. Efter blot en sæson, så tør jeg godt sige, at vi er måske ved at se starten på det største. ‘The Last of Us’ sæson 1 er noget af bedste jeg nogensinde har set.

På samme måde som ‘Breaking Bad’, er historien forholdsvis slow-paced. Serien tager sig god tid, og tør godt at gå fuldkommen væk fra hovedkaraktererne i lang tid, for så at vende tilbage og binde en sløjfe på det hele. Uden at spoile for meget, så kan jeg sige at mit absolut favoritafsnit er episode 3, hvor vi får en fantastisk karakterfortælling. Jeg tør virkelig ikke at komme ind på mere her, men den emotionelle rejse jeg var igennem gennem hele serien, men specielt dette afsnit, har jeg ikke set fortalt så smukt siden åbningssekvensen i ‘Up’. Serien er en historie om overlevelse og kærlighed – pakket ind som en zombi serie.

Jeg bliver lige nødt til at nævne de første 45 minutter af episode 1. Det er noget af det mest intense, medrivende og følelsesladet, jeg længe har oplevet. Hold da op! Straks vidste alle der så det, at det her ikke er for sjov. Det her bliver ikke ligesom alle de andre filmatiseringer af spil. Vi er blevet skuffet så mange gange, men denne gang er den her, gutter og gutinder. De holder niveauet hele vejen igennem første sæson. 

Kæmpe stort tillykke til Bella Ramsey, som snart vil vinde en Emmy for denne rolle. Hendes karakters udvikling og rejse, tager hun os ekstremt elegant igennem. Jo mere der kræves af hendes skuespil, jo bedre bliver Bella. Ligeledes er Pedro Pascal fuldkommen vidunderlig. Men det ved vi jo nærmest alle efterhånden. Alle mænd og kvinder burde have et lille crush på ham. Han er bare fantastisk. 

Der er virkelig meget jeg har lyst til at drage fokus på, men nogle gange skal ting ikke fuldkommen dissekeres. Denne gang, skal man lade serien tage én afsted på en fuldstændig vidunderlig rejse, som både går op og ned emotionelt, men som lander lige hvor den skal. Neil Druckmann ved lige præcis hvordan hans historie skal fortælles, og jeg håber han bliver ved med at finde glæden i at skrive og instruere, for han kan blive en af de største.

Som du nok fornemmer, så er jeg fuldstændig tilfreds. Jeg ville hverken have haft mere eller mindre. Eller, jeg håber da klart på en sæson mere, men denne sæson er perfekt. Der kommer ikke en eller anden fedtet stjerneangivning her fra denne gang. Topkarakter. 6 ud af 6 stjerner. God fornøjelse!