Menu Luk

JLO is Back in Business!

Second Act – Anmeldt af Mille Lau

Anmeldelse:

Jennifer Lopez er tilbage i en hovedrolle – Vi har ikke set meget til hende de sidste par år, da hun har haft travlt med andre projekter. Men man kan kun sige at hun er tilbage i topform og gør denne komedie, med en snert af romantik, det hele værd. 

Maya har arbejdet som butiksassistent i mange år, og da muligheden for forfremmelse byder sig, forsøger hun at overbevise cheferne om at hun er den bedste til jobbet. Hun har forberedt sig grundigt, og forsøger virkelig at bevise at hun er den bedste til jobbet. 

Ikke alting lykkes, så der skal kigges andre veje, for ikke at ende med at sidde fast som souschefen, der kommer med alle de gode ideer, men slet ikke får kredit for dem. 

Man blev næsten helt sur på chefen, som bliver spillet af Larry Miller, – Hvorfor tager de ikke den mest oplagte kandidat? 

Men med hjælp fra en god veninde åbner der sig pludselig en mulighed hun ikke lige havde set komme. Faktisk overhovedet ikke! 

For hvordan kan man blive kaldt til samtale på et job man ikke har søgt, og hvorfor taler de om hendes vilde facebook opslag, når hun ikke har en Facebook konto ? 

Jaah, det skyldes at de har bygget hende en helt ny identitet, som “pynter” lidt rigeligt på hendes liv, erfaringer og ikke mindst uddannelser, selvom hun i virkeligheden ønsker at bevise at “Street Smart” er lig med “Book Smart”. Humoren ligger som et helt naturligt lag i filmen, og flere gange var publikum i salen, inklusiv mig selv, flade af grin. 

Maya bliver plantet midt i et drømmejob, og må tage kampen op for at bevise at hun er den rette til jobbet, men skal hun fortælle sandheden eller spille med og forsøge at undgå at blive opdaget? Og kan hun forene sit liv i Queens med Manhattans storbyliv?  

Denne film kunne hurtigt være blevet forudsigelig og dermed kedelig, men jeg synes den fungerer rigtig godt, og der er en rigtig fin balance imellem historien og handlingen. Der er selvfølgelig også et tvist som giver filmen dybde. Det er også værd at nævne de små referencer igennem filmen, til andre film, både med Jennifer Lopez, men også andre romantiske komedier. Dette kommer til udtryk i musik valg, samt i nogle af scenerne, som denne film også sagtens kan bære. 

Det er en film instrueret af Peter Seagal, skrevet af Justin Zackman i samarbejde med Elaine Goldsmith-Thomas, som var producer på to tidligere film med Jennifer Lopez. Det virker virkelig til at filmen, rollen og plottet er skrevet til Jennifer og at deres samarbejde har båret frugt. Det er virkelig en god “Chick Flick”, som alligevel også giver lidt at tænke over efter rulleteksterne. 

Den får fem stjerner af mig. 

[TheChamp-FB-Comments]

Second Act

Instruktør: Peter Segal

Medvirkende: Jennifer LopezVanessa HudgensLeah ReminiTreat WilliamsMilo Ventimiglia

Genre: Komedie, Romantik

Spilletid: 1 t. 43 min.

Premiere: 17. januar 2019

Hvad synes du om filmen? 

[ratingwidget]

[Sassy_Social_Share] 

Trailer