Det er guddommeligt morsomt, når Anders Thomas Jensen parodierer behandlersamfundet og jonglerer med godt og ondt i af de bedste og sjovest danske film. 

»Ond,« står der på Adams cv. Han er nynazist og ikke et af Guds bedste børn. Nu skal han i samfundstjeneste i tre måneder på en sydfynsk præstegård.

»Der findes ikke onde mennesker. Det tror vi ikke på,« siger præsten Ivan på gården og forklarer Adam, at han som led i sin resocialisering skal sætte sig et mål. »Så vil jeg gerne bage en kage en kæmpe æblekage,« svarer Adam som en provokation, men det slår ikke den moderne præst ud. – »God idé. Du passer æbletræet i haven indtil august, så skal du plukke æblerne og bage en kage!«

Der er blæst til kamp mellem godt og ondt i Adams æbler. Men så enkelt og så kedeligt er det naturligvis ikke, når instruktøren hedder Anders Thomas Jensen. Han er en raffineret og djævelsk ironisk fortæller, der elsker at lege med vores forventninger og bryde fastgroede roller og værdier.

I Oscar-novellefilm-vinderen Valgaften (1998) sendte han kystbanesocialisten Peter (Ulrich Thomsen) ud i virkeligheden, i debutspillefilmen Blinkende lygter (2000) forvandlede han en flok småpsykopatiske forbrydere til rimeligt velfungerende restauratører, og i De grønne slagtere (2003) fik han os til at holde af to kannibalistiske slagtersvende, der finder opskriften på succes.

Under de provokerende replikker og den bizarre humor ligger en humanistisk grundholdning, og i Adams æbler, Anders Thomas Jensens tredje film, jonglerer han med absolutte størrelser som godt og ondt, så englene synger af fryd.

Siden har er vi blevet beriget med film som Mænd og høns og Retfærdighedens ryttere, som er i lidt samme skæve univers, hvor Anders Thomas Jensens både har været instruktør og manuskriptforfatter.

Mads Mikkelsens spejderagtige præst med shorts og sideskilning over for en kronraget Ulrich Thomsen med vom og tatovering på overarmen – dét er et morsomt set-up. Men instruktøren giver historien en ekstra dimension. For hvem er egentlig god, og hvem er ond?

Er præsten ikke mindst lige så ensporet i sin blinde tro, som nazisten er i sin mangel på tro? Og skjuler de fine hensigter ikke et nævenyttigt, småligt og selvretfærdigt menneske, som hjernevasker sine disciple?

Filmsen Handling:
Ivan er en moderne, positivt tænkende mand. Som præst ser han det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Det gælder ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Samtidig har Ivan dog en ret så ustabil forbindelse til virkeligheden. Det forhindrer ham dog ikke i at modtage ny-nazisten Adam med åbne arme. Adam er ¿dømt¿ til 12 ugers samfundstjeneste og kommer ind i Ivans skrøbelige, verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af alkoholikeren Gunnar, Sarah og tankstations-røveren Khalid. Men der er afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis…

Frem for alt bærer skuespillet filmen. Mads Mikkelsen er i rollen som præsten en blanding af nedladende pædagog, farlig missionær og traumatiseret kontrolfreak. Ulrich Thomsen leverer med sit begavede underspil endnu en mesterpræstation som den brutale bølle, der gradvist træder i karakter som konstruktivt menneske. Og Ali Kazims perkersprog er et lille komisk show i sig selv.

Den evigt optimistiske præst Ivan er en fed parodi på behandlersamfundet, der med massiv godhed tromler hen over det enkelte menneske. Men Adams æbler er mere end en parodi, den er også et lærestykke om at tage ansvaret for sit eget liv og være solidarisk med sine medmennesker.