Den af mange afholdte engelske Dronning Elisabeth døde for et år og et par måneder siden. Efter den karismatiske Dronnings bortgang, blev den allerede planlagte sjette sæson af den populære serie ‘The Crown’ sat på pause. Der kom en tid, hvor filmmagerne og skaberen med flere reflekterede over, hvis det ville være passende at forsætte – og også hvilket indhold der ville være passende at have med i den populære serie, hvis den skulle fortsætte.

På Netflix kan man nu se de første 4 afsnit af sjette og sidste sæson efter alle overvejelser, mange omskrivninger også videre. Disse afsnit udgør denne anmeldelses udgangspunkt. Inden jul, vil de sidste afsnit være tilgængelige og klar for anmeldelse.

Lad mig dementere en ting. ‘The Crown’ er i min optik hverken en forherligelse eller nedgørelse af det engelske kongehus. Det er også min helt klare opfattelse, at ‘The Crown’ i den sidste ende hverken er propaganda for eller i mod, hvad et monarki skal være eller ikke være.  Muligvis kan det se sådan ud udefra ved et overfladisk blik. For mig er serien velskrevet og vel filmet, det er mestendels et stykke fiktion, som er baseret på og inspireret af livet og relationer i det engelske kongehus, som det fremstår i det offentlige rum, i pressen og andre medier.

Sidder man og tænker, der er materiale til en syvende sæson – hvordan kan det være man ikke vil tage fat om Megan og Harrys historie eller andre lige så dramatiske. Dog, er der udtalt omkring en eventuel syvende sæson, som vi kan læse i Lauren Geall 3 år gamle artikel i Stylist.

(https://www.stylist.co.uk/entertainment/tv/the-crown-season-7/540728)

“Peter [Morgan, the show’s creator] has said it very articulately, that he simply can’t write something unless there has been time to gain a proper perspective.  And I think he’s always felt 10 years is the minimum amount of time that he can see something in a historical context, to allow him to really understand it. I don’t think he’ll deviate from that.”

Nu, hvor vi ved ‘The Crown’ ikke vil forsætte efter denne sjette sæson, kan vi glæde os over et stykke underholdning med rod i virkeligheden fra vores egen tid, som vi kan se og diskutere med familie og venner. Vi har noget historisk, melodramatisk og andet at tage fat på

De første tre afsnit af sæson 4 handler om Lady Diana og Dodis relation og ret korte bekendtskab. De er som vi alle ved og kender, og derfor ingen afsløring, omringet af paparazzifotografer. Ingen kan vide, hvad der er blevet sagt og gjort, og deres egentlige position overfor hinanden. Derfor forstår jeg, hvorfor denne del er vaklende og fremstår melodramatisk. Alligevel, er det min opfattelse, at man i serien prøver at sætte alle involverede i relation til hinanden og deres forhold i perspektiv. For eksempel hvad ville og ønskede familien Al-Fayed af Lady Diana. Hvad så hun, hvordan agerede hun også videre på alt dette. I den sidste ende ved vi, hvad der egentlig skete. Det er dog interessant, at man via dialogen sætter en hver person i stævne, så at sige. For mig fungerer det, og jeg begynder at få et mere forståelsesfuldt billede af, hvad den enkelte relation højst sandsynlig bestod af på godt og ondt.

Det fjerde afsnit er indtil videre det bedste. Det er et afsnit, som for mig er meget sigende og rørende af et par grunde. Alt vidste jeg og har set i tidligere film og dokumentarer. Dog, jeg måtte tørre mine tårer konstant, da jeg blev mindet på, hvor sælsom jeg selv oplevede Lady Dianas dødsdag. Jeg får et mere og mere nuanceret perspektiv på den nu engelske Kong Charles III, og hans holdninger og personlighed. Igen, forstår jeg mere og mere, hvor vanskeligt det er at være en monark, samtidig som man som person skal kunne være sig selv i en forpligtende opgave og livsskæbne.

Skal jeg kort opridse er musikken velvalgt, skuespillerne er velvalgte og alle gør et stykke glimrende arbejde.

Af en mindre positiv ting jeg må kommentere, er brugen af gamle nyhedsklip og arkivklip. Altså, de fungerer flot i kontekst og historien. Jeg har i filmen ‘Notre Dame i flammer’ set sådanne ovennævnte klip se ud, som var de nye og friske. Dette kan være en ren teknisk ting, som enten er mulig eller ikke mulig, alt efter hvor gamle klippen er.  Et andet kritikpunkt må være, hvordan det man fortæller, sætter det historiske i et også nutidigt perspektiv eller ej. Alt efter hvordan det udvikler sig i de kommende sidste afsnit vil det vise sig.

Uanset er jeg underholdt og glæder mig til at se resten. Jeg kvitterer med 4 meget små stjerner ud af 6 mulige.