Callas – Paris, 1958

Maria Callas blev født på amerikansk jord 2. december 1923. Hendes forældre stammer fra Grækenland. Hun vokser op, og bliver efter krigstiden mest feterede og velansete operasangerinde. Hun rejser rundt om i verden og optræder i alverdens kendte operahuse. Hun mestrede bel canto-stilen til fulde. På repertoiret er der alt fra dramatisk til lyrisk operasange, og også lettere koloraturarier. ‘Soprano Assoluta’ (den absolutte sopran) er et tilnavn, som beskriver hendes evner som sangerinde. Hendes nærvær på scenen er et studie værd, og hun er rost til skyerne for hendes evne til skuespil i operasammenhæng. Og som jeg husker det sagt en gang, har hun en evne på scenen til at forblive i rollen, og hopper aldrig ud af den. Lige så berømt og dygtig en sanger hun var – lige så var hendes privatliv bestående af udfordrende og smertelige relationer til hendes mor, ægtemændene Giovanni Battista Meneghini og Aristotle Onassis samt helbredsproblemer.

På fødselsdatoen ser vi et hundredårs jubilæum nærmer sig. I den forbindelse har Maria Callas Foundation sat mange aktiviteter i gang. Man samler breve, fotos, forskellige artefakter og en teaterproduktion med Monica Belluci er sat i værk blandt andet. Samuel Francois-Steininger og Tom Wolf præsenter efter mange års arbejde filmen ‘Callas- Paris,1958’. Tom Wolf står som instruktør og producer, og nogle kender ham fra ‘Maria by Callas’. Samuel Francois-Steininger, har været med til at producere og arbejdet i spidsen med at restaurere og opdatere filmen denne anmeldelse handler om.

Den originale film er i sort hvid. De førnævnte har i mange år arbejdet på at farvelægge og restaurere filmstriben, så den egner sig til det store lærred og nutiden. Pletter og ridser på filmrullen skulle fjernes og udbedres. Man brugte megen tid på at research, så man kunnen farvelægge i nøjagtige rigtig farve og nuance. Resultatet er flot i (4K Ultra HD og Dolby Sound) – og publikum kan glæde sig over en koncertfilm med Maria Callas i farver som egner sig til det store lærred. I min optik er det med det store arbejde lykkes at få filmen til at fremstå meget naturligt, som om den ikke er farvelagt.

Filmen er en hyldest til Maria Callas og hendes historiske optræden på Paris Opéra 19. december 1958. Forestillingen fik kun en aften. Alle der var noget ved musikken, filmen eller det politiske mødte talstærkt op. Navne som Charlie Chaplin, repræsentant fra det engelske kongehus og den dengang franske præsident er blot nogle på listen.

Koncerten er vigtig for Maria Callas og hendes karriere af mange grunde. Historien lyder, at sangerinden tidligere på året 1958 blandt andet måtte stoppe en forestilling efter første akt grundet skrantende helbred. Pressen var efter hende, og hun blev tvunget igennem en anden forestilling. Trods en læge diagnosticerer hun har bronkitis, og beordrer fred og ro til at blive rask. Men nu sidst på året ankommer hun til Paris og gennemfører koncertaftenen. Hun føler sig, som hun selv udtaler, varmt velkommen, og at der er en umiddelbar forståelse mellem hende og det parisiske publikum. Hun leverer en uforglemmelig koncertaften. I den fastholder hun sin stjernestatus, og lader alle vide hun forsat kan synge med en lys, smuk og klangfuld stemme, har musikalitet og evne til skuespil. Kort sagt, trods foregående udfordringer leverer hun stadig underholdning og operasang i verdensklasse.

Er du interesseret i sang generelt et denne film et must see. Er du fan af Maria Callas er filmen et must see Er du operainteresseret er den en must see. Det er utrolig meget at lære af denne koncert film. Den kommer med en varm anbefaling og 5 strålende stjerner ud af 6 mulige.