3 vidt forskellige brødre og deres far, der skal prøve og finde hinanden igen efter moderen, gik bort pga. brystkræft, hvilket flåede dem fra hinanden i hver deres retning.

Oscar (Ari Alexander) der er langt, langt ude i en depression og angst tåge, der hele vejen igennem viser den gennemgående frygt for at miste dem man holder mest af. Hans konstante overfølsomhed er enormt smuk og rørende, samtidig med man virkelig mærker hans uro. Hans åndedrætsbesvær når han bliver bange, hans evige ”jeg elsker dig” ’er.

Karl (Sebastian Jessen) der er fuldkommen i kontrol og ifølge ham selv er det eneste der nok føles ængsteligt, er tanken om at miste den kontrol. Han har styr på det hele og har det godt. Ifølge ham selv. Hans storebroderlige beskytter-gen er også gennemgående og enormt tankevækkende og tårepressende, fordi man ikke er i tvivl om at det ikke er sandheden.

Lukas (Andreas Jessen) den instagram kendte lillebror, der lever det gode liv, med en masse kendisser, vilde fester og enorm glæde. I hvert fald ifølge hans egen facade. For Lukas er det nemt bare at lade som om det hele er godt. Selvom det er alt andet, en ting man ofte selv kan relatere til og derfor bliver det enormt personligt og man føler sig næsten en smule kvalt.

Og deres far, Vagn (Lars Brygmann) som glædeligt lever sin hverdag som bager.

I et forsøg på at få det bedre får Oskar overtalt sine to brødre til at besøge barndomshjemmet og faderen. Her opstår der en masse skænderier og man mærker tydeligt de traumer de tre brødre og deres far hver især døjer med. Samtidig med at Oskar har tvunget Karl til en undersøgelse af brystkassen efter han opdagede en knude.

Brødrene opdager faderen står i dyb gæld og vælger at hjælpe ham med hver deres kompetence, Karl står for tallene, Lukas deler med sit netværk og Oskar gør sådan set sit eget i et forsøg på at få så mange kunder til bageriet som muligt.

Oskar bliver mere og mere nervøs for knuden hos Karl, men han fejer det væk og siger det ikke er noget. Men Lukas opdager pludseligt at det er alvorligt og får det sagt i et skænderi foran dem alle sammen, samtidig med at Lukas trækker sig enormt fordi han ikke kan leve med hans families måde og håndtere tab og sorg på.

Karl forklarer at da deres mor var syg, var det ham der klarede det hele. Så hvordan skal de kunne passe på ham?

Bedre Tider er en smuk, rørende og helt igennem knugende fortælling om broderskab, og hvorfor det er vigtigt at kunne snakke om sine følelser. En fortælling om hvordan man sørger forskelligt, men samtidig må give plads til at andre ikke kan forstå det. En fortælling om at når man har sin familie er man aldrig alene. En fortælling om hvordan forskelligheden i mennesker muligvis er vores største superkraft.

Bedre tider er et stort portræt af rå kærlighed i sin mest uperfekte form. Og de valgte skuespillere gør et fuldkommen fænomenalt arbejde, og får deres personligheder helt ind under huden på seerne. Man har lyst til at give dem alle sammen et kæmpe kram. Fortælle dem at ingen af dem er forkerte.

Oskar er en lim for den familie. Han presser, for meget og for hårdt, men det betaler sig i sidste ende når man viser sin familie, at lige meget hvad der sker, så går man ingen steder. Lige meget hvad der sker, hvad der bliver sagt så bliver man. Man kæmper sammen, man står sammen.

Man vil med sikkerhed kunne genkende sig selv i en af hovedpersonerne, i hvert fald nogen af deres personlighedstræk og bliver derfor draget fuldkommen ind i handlingen.

En virkelighedstro, rørende, fantastisk film, som man skal se.