Menu Luk

Vi har set - Ghostbusters: Frozen Empire

Anmeldt af Ellen-KarinMyklebust

Filmen vil give en søndag eftermiddag en sjov adspredelse og et lystigt grin.

Ghostbusters: Frozen Empire

Ghostbuster-filmen af instruktør Ivan Reitman fra 1984 blev vel modtaget. Siden hen har vi kunnet se 3 andre film fra samme univers. Den ene er dog ikke helt som de andre. Filmen med Melissa McCarthy anser de fleste fans nok for at være en afviger. Den opnåede ikke samme popularitet, trods man på IMDb kan se den scorer et højt tal. Der kom heller ingen toer, trods det blev lagt op til det i filmen. De andre ghostbusters-film holder sig til de originale karakterer og skøre form for historie. Det er glædeligt, at ‘Ghostbusters: Frozen Empire’ er på trapperne. Filmen har været undervejs, og lander endelig i de danske biografer den 21. marts 2024.

Det vil give mening, for dem som ikke er kender filmene og skal se den nyeste film i franchisen med en kort opsummering.  New York er udsat for underlige hændelser. I byen og dens nabolag sker der noget mærkeligt. Man må ringe til de 4 mænd som udgør ghostbusters. Med deres viden om elektroplasma og insider videnskabelige kundskaber om spøgelser rykker de ud for at fange spøgelser med apparater med lynledende stråler, som de selv har opfundet og konstrueret. Når spøgelserne er fanget i en dertil indrettet lille boks, bliver de yderlige forsvarligt lukket ind i en større boks. På brandstationen hvorfra de kører deres operation Ghostbusters bliver derfor ikonisk, lige så vel som deres logo. Pengene er små, og uden økonomisk støtte er det svært at holde det kørende.  Holdet splitter op, og ender forskellige steder. I ‘Ghostbusters: Afterlife’ må familien Spengler med hjælp fra en udefrakommende men imødekommende skolelærer erkende, de er det nye hold Ghostbusters.

I ‘Ghostbusters: Frozen Empire’ bor familien Spengler nu i New York på den velkendte brandstation. Her foregår der mange ting og sager. Det gamle og det nye hold af ghostbusters har i brandstationen et laboratorium, med udstyr og forskning der skal tage ghostbusting til det næste niveau. På brandstationen skal familien leve sammen i fred og fordragelighed – forældre og teenagere skal kunne være dem de er. Familien skal også samarbejde med New Yorks nuværende borgmester.  Ting sker. Det ser ikke for godt ud. Byens autoriteter må trods modvilje, negligering af og ikke tro på spøgelse, atter en gang ringe til – eller rettere erkende den hjælp de kan få fra ghostbusters. Det gamle og nye hold ghostbusters samler sig i kampen mod den onde kolde ånd, der vil skabe ny istid. Ingen ghostbusters skal vise sig bange for et spøgelse.

Som man forstår, bliver det i familien.  For det første er der i ‘Ghostbusters: Frozen Empire’ gensyn med de kendte karakterer, som har været med i filmene siden starten.  For det andet er manuskriptet udviklet af Ivan  Reitmans søn, Jason Reitman. Noget tyder på at far og søn har skrevet på disse ghostbusters-historier igennem årene.  ‘Ghostbusters: Frozen Empire’ er blevet til med hjælp og instruktion af Gil Kenan, som var med som medforfatter på ‘Ghostbusters: Afterlife’.

‘Ghostbusters: Frozen Empire’ er for fans af ghostbuster-universet. Uden tvivl er det underholdning som hele familien kan være med på. Under filmen sad jeg og grinede, og var glad for hvordan filmen teknisk tog sig ud og dens farvevalg de forskellige steder. Det er en vellykket film. Historien driller på en sjov måde. Det er en rigtig spagsmager af en historie, som er guld værd at grine til. Ikke at forglemme de få elementer af gys der også er i filmen. Det er også min opfattelse, at man i denne film går et spadestik dristigere i sin historieskrivning end i de tidligere film. Det viser sig i valget af ånd, holdet af ghostbusters skal kæmpe mod, som ikke er på linje med dem, vi har mødt før.

Kan man lide tossede og spøgefulde med få gys ned ad ryggen, som MIB- filmene for eksempel, er ghostbusters-filmene i samme dur, og værd at se i biografen med familien. Det vil give en søndag eftermiddag en sjov adspredelse og et lystigt grin. ‘Ghostbusters: Frozen Empire’ er helt klar værd et kik på det store lærred.

 

Titel: Ghostbusters: Frozen Empire

Original titel:  Ghostbusters: Frozen Empire

Karakter:  5 ud af 6 stjerner

Instruktør:  Gil Kenan 

Medvirkende: Mckenna Grace, Paul Rudd, Carrie Coon, Bille Murray med mange  flere.

Genre: Fantasy, eventyr, komedie

Spilletid: 1t  55min 

Premiere: 21.  marts  2024