Menu Luk

Facts om Olsen Banden

Skribent: Martin Riis Larsen

Det hidsige forbrydergeni Egon Olsen er bandens leder, og det er oftest ham der står bag meget fantasifulde planer, hvor remedierne kan være en Tuborg, 100 balloner, en gammel ost, nullermænd og en piberenser. Filmene er stort set bygget op efter samme formel: Egon kommer ud af fængslet, hvorefter han fremlægger sin nye plan, som skal gøre banden til millionærer. Bandens modstandere er politiet, samfundets top, økonomiske forbrydere og Bøffen. Egon sidder ofte i fængsel og deler celle med en advokat eller en anden højtstående samfundsborger, der “ved god besked” og kan forsyne Egon med de oplysninger, som bandelederen har brug for i sine geniale planer, hvor alt er timet og tilrettelagt.[6]

De fleste film ender med, at Egon bliver fanget af politiet og bliver sat bag tremmer. Nogle gange fordi politiet ikke kan komme til den rigtige bagmand og tager, hvad det kan finde. Som kriminalassistent Jensen udtrykker det: “Det eneste politiet kan gøre, når de virkelig store forbrydere kommer forbi, er at tilbyde dem sin beskyttelse” (citat fra Olsen-Bandens sidste bedrifter). Når politiet kommer, lykkes det desuden altid for Benny og Kjeld at stikke af, oftest gennem bagdøren, som politiet i Olsen-Banden aldrig har tænkt på at dække.

Kjeld er gift med den meget feminine og bestemmende kvinde, Yvonne, og sammen har de sønnen Børge. En dreng som især i de første film er en knap så velopdragen eller velsoigneret dreng med langt hår og store, runde briller. Børge medvirker nu og da også ved Olsen-bandens kup og udfører altid sin del af opgaven upåklageligt.

  • De to første Olsen Banden film var i første udkast en samlet film, der blev delt op i to, da den ellers var blevet meget lang.
  • Hvert forår tog Erik Balling og Henning Bahs til Paris for at skrive et Olsen Banden-manuskript. De boede på det samme hotel og de samme 2 værelser hvert år, Hotel Proust værelse 28 og 32. Det er også det hotel, der danner kulisse for Olsen Banden over alle bjerge, der foregår i Paris, med den prostituerede Suzanne og Bennys berømte” nu”-replik, der får Suzanne til at klæde sig af midt under bandens kup – med det resultat, at Benny kaster sig over Suzanne og lader Egon og Kjeld i stikken.
  • Selvom Olsen Banden altid gerne vil stikke af til Mallorca og også kommer af sted et par gange, så er der faktisk ikke optaget en eneste scene på øen. Filmholdet tog nemlig til Costa del Sol for at optage Mallorca-scenerne.
  • i den fjerde film, ‘Olsen-bandens store kup’ havde Henning Bahs også skrevet en kupscene ind, hvor banden bryder ind hos en brugtvognsforhandler. Den scene kom aldrig med, men blev i stedet brugt i tv-serien ‘Huset på Christianshavn’.
  • I samme film er’Kongen’ og ‘Knægten’ – spillet af Poul Richardt og Arthur Jensen og Olsen Banden uvenner. Det begynder med, at ‘Kongen’ og ‘Knægten’, stjæler fra Olsen-banden. I det oprindelig manuskriptet, skulle Kjeld og Benny faktisk arbejder sammen med ‘Kongen’ og ‘Knægten,’ mens Egon kommer ud fra fængslet – og så skal han prøve at få Kjeld og Benny tilbage over deres side.
  • Under scene 4 på Nordisk Film er der en 3 meter dyb grav (10 meter lang og 4 meter bred). Oprindeligt gravet så man kunne filme i to etager. Denne grav blev en redning, da man i 1971 indspillede Olsen Banden i Jylland. Der er en central scene, hvor et naziprojektil kører på skinner i loftet i en af Vestkystens bunkere. Denne scene var nøje planlagt af Henning Bahs, og han havde fixet det hele, så projektilet skulle styres med en fjernbetjening. Men da det hele var rigget til i tyskerbunkeren, og man trykkede på start, skete der ingenting. Sandsynligvis fordi radiobølgerne ikke kunne sende i en bunker, der er fyldt med jern og tyk beton. Så man måtte opgive scenerne og nøjes med at optage alt, hvad man kunne uden for bunkeren. Så vendte man snuden mod Valby igen og byggede hele bunkeren op på scene 4 i stedet. Man rev noget af gulvet op og fyldte vand i graven. Så alle billeder fra bunkeren indvendigt er kulisse. Den bunker, man ser på film, er altså bygget op af masonitplader og puds, og det vandhul, Egon Olsen hopper i iført dykkerdragt inde i bunkeren er udgravningen, der var fyldt op med vand.
  • Noget af ”Olsen-banden overgi’r sig aldrig” er optaget i EF’s hovedkvarter i Bruxelles, men det krævede altså politisk indblanding at få tilladelse. Henning Bahs og Erik Balling kunne ikke få lov, så daværende statsminister Anker Jørgensen måtte til tasterne og faxe et brev derned på filmfyrenes vegne, og først dér fik de grønt lys.
  • Ove Sprogøe ville gøre alt for, at Olsen Banden-filmene blev super gode. Derfor ville han til optagelserne af Olsen Bandens sidste bedrifter også selv stå i baljen, hvor Egon støbes fast i cement og sænkes i havnen. Men Erik Balling insisterede på, at det skulle være en dukke, da det ville være for farligt at lave scenen med et levende menneske. Det var meget heldigt, i det scenen ikke gik som planlagt. Da baljen med dukken rammer vandoverfladen, synker den ikke, men bliver stående. Kranen rammer dukken, som mases flad.
  • Ove Sprogøe insisterede dog ikke på at blive frosset ned, som Egon bliver det i Olsen Banden går amok. Den scene var Henning Bahs inde over. Der blev lavet en afstøbning af Sprogøes ansigt, og masken blev kridtet op. Men dukken skulle jo ryge på cigaren. Dette løste Bahs ved at sætte en lille rød pære i enden af cigaren, som man kunne tænde, når Egon sugede ind. For at dukken kunne puste røg ud igen, havde Bahs sat en lang tynd gummislange ud gennem munden, og så sad Bahs ellers selv under optagelserne og pustede røg ud gennem munden på Egon.
  • Olsen Banden på sporet hed gennem hele manuskriptprocessen “Olsen banden vender tilbage”, men efter Ove Sprogøes søn, Henning Sprogøe, havde læst manuskriptet foreslog han sin far, at filmen skulle hedde Olsen Banden på sporet. Det synes både Sprogøe, Erik Balling og Henning Bahs så godt om, at de ændrede titlen.
  • ”Olsen-Banden i Jylland” begynder med en scene, hvor Egon Olsen bliver løsladt fra Vridsløselille – og der er altså ingen forhistorie, der giver seeren et praj om, hvorfor han er havnet bag tremmer igen. Kun fire af de i alt 14 film begynder direkte med, at Egon Olsen bliver løsladt fra fængslet.
  • Den ualmindelige jyske tankpasser, som ikke er sådan at snyde, blev spillet af en ægte tankpasser ved navn Tage Rasmussen. Instruktør Erik Balling havde svært ved at finde en skuespiller, der kunne mestre den ægte jyske dialekt – og derfor faldt valget på en amatør.
  • Før banden når målet i Jylland, kører de også forbi byer med navne som Sevel og Balling, og selv om byerne skam findes, var de også ment som en reference. Balling var naturligvis en reference til instruktør Erik Balling, mens Sevel var en reference til Ove Sevel, der på det tidspunkt var chef i Nordisk Film.
  • På et tidspunkt finder Egon Olsen et portræt af Adolf Hitler i en af bunkerne. I den tyske version af filmen er dette blevet klippet ud.
  • Ove Verner Hansen aka “Bøffen” har været med i flest Olsen Banden film. Han var nemlig ikke kun ”det dumme svin” i de danske film om de tre banditter, men også i en række norske film
  • Olsen Banden-holdet havde næsten ikke en regnvejrsdag under alle optagelserne til de første 13 film, men til den sidste havde de nærmest ikke andet.

Titel DK: Olsen Banden (15 film i alt)
Originaltitel: Olsen Banden
Instruktør: Erik Balling
Manus: Erik Balling og Henning Bahs.
Musik: Bent Fabricius-Bjerre og spillet af Papa Bues Viking Jazzband
Skuespillere: Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Poul Bundgaard, Kirsten Walther, Jes Holtsø, Ove Verner Hansen, Bjørn Watt Boolsen, Axel Strøbye, Ole Ernst m. fl.
Genre: Komedie
Spilletid: 1 timer og 40 min.
Produktionsår: 1968 – 1998

OBS! Vi tager forbehold for stavefejl og tastefejl.