Menu Luk

Nye film i rækken om fantastiske Bridget Jones får undertitlen "Mad About the Boy"

Renée Zellweger er med i ny “Bridget Jones”-film – og en helt særlig karakter vender tilbage

De tre første film om den notoriske single, Bridget Jones, blev store biografsucceser, og efter at der længe har floreret rygter om endnu en film i rækken, er det nu bekræftet, at den dobbelte Oscar-vinder, Renée Zellweger, vender tilbage som Bridget.

Det skriver det amerikanske branchemedie, Variety og bekræfter, at Zellweger får følgeskab af Hugh Grant, der også medvirkede i de to første film, men ikke i den tredje (Bridget Jones’ Baby), som Daniel Cleaver.

Også Emma Thompson, Chiwetel Ejiofor (“12 Years a Slave”) og Leo Woodall (“The White Lotus”, “One Day”) er på rollelisten i den kommende film, der bliver instrueret af Michael Morris.

Filmene er baseret på Helen Fieldings bestsellerbog, og den nye film, “Bridget Jones: Mad about the Boy”, forventes at få premiere på Valentines Day 2025.

Leo Woodall, Emma Thompson, Renée Zellweger, Hugh Grant and Chiwetel Ejiofor