Menu Luk

ATLAS Biograferne får ‘vinger’ Introducerer som de første ScreenX i Danmark

Som den første biograf i Danmark åbner ATLAS Biograferne i Rødovre Centrum en ScreenX sal.
Salen åbner til november med premieren på den nye Hunger Games: Sunrise on the Reaping, som er lavet til ScreenX.

Premium Large Formats, som ScreenX er på verdensplan generelt i vækst, og ejerne Marie & Emil Mark Nørholm har da heller ikke været i tvivl om, at ScreenX formatet er det helt rigtige premium format til ATLAS.

”Vi arbejder for de store biografoplevelser. ATLAS Biograferne har landets bedste lyd og billede, og snart tilbyder vi i ATLAS endnu et eksklusivt premium format”, siger Emil Mark Nørholm.

Hvad er ScreenX?
Med ScreenX bygges der ”vinger” på lærredet, således at du som gæst oplever et lærred på 270 grader. Historien foregår fortsat på det primære (”normale”) lærred, men vingerne tilføjer yderligere dybde til oplevelsen. Oplevelsen bliver derfor endnu større, fordi du som gæst inviteres med ind i filmen – og det giver en helt unik oplevelse.

ScreenX har fokus på blockbusters, koncerter og animationsfilm. 3 områder, som matcher 100% med vores profil, og hvor vi allerede i dag er førende. Med ScreenX vil det føles som at være der selv, for du er midt i det og er ikke ”kun” tilskuer”, siger Emil Mark Nørholm.

ScreenX er i kraftig global vækst og findes i dag i mere end 420 sale fordelt på over 40 lande.

At gå i ATLAS er en særlig oplevelse. Der er kælet for detaljerne i indretningen, udstyret er det bedste. Og med ScreenX tilføjer biografen endnu en dimension.

Det fællesskab, som vi møder i biografen, det er så unikt. Og det er det, som driver os. At folk oplever sammen. For ærligt, de griner lidt mere, når der er 200 andre, som også griner. Chokket bli’r større. Tårerne voldsommere – og nu kan du sidde midt i det hele med ScreenX”, fortæller Marie Mark Nørholm.