Menu Luk

Et nærmere kig på animationsfilmen 'Løvernes Konge'

– Skrevet af Ellen-Karin Myklebust

Circle of life er sangen der synges til inciterende afrikanske rytmer og chant. Solen er orangerød ude i horisonten, og er ved at lyse landet op til dagen. Jorden lever, og er i bevægelse. Oaser, søen, det vidstrakte land. Zebraer, giraffer og elefanter og aber. Løvens brøl. Dagen er begyndt, livet kan gå sin gang.

De fleste kender sikkert Løvernes Konge. Derfor tillader jeg mig at resumere historien med fare for, at de der ikke før har set og kender filmen, vil opleve følgende tekst som en slags plot spoiler. Til jer vil jeg sige; Se filmen og læs bagefter.  

Nu da Disney har valgt at lave en opdateret version af deres populære animationsfilm fra 1994 Løvernes Konge, blev jeg nysgerrig på filmen, og fik selv lyst til at undersøge den lidt nærmere. Hvilke dybere lag findes der i filmens historie, som er værd at tage frem? Er der noget i relationerne, der afslører det? Fortæller sangene det? Enhver kan sikkert komme med deres bud på, hvad der er historiens centrale omdrejningspunkt. Enhver har deres måde at analysere på. Med tanke på dette ville det også være interessant at se, hvor meget der i 2019 versionen er lavet om med hensyn til historien, hvor meget Disney-fun der er bevaret. Er sangene blot et Disney element?

Uden tvivl er der flere lag at tage fat i ved et nærmere kik på Disneys Løvernes Konge. Da dette handler om at nyde en film for det den er, og således filmhygge, er der ingen grund til at tage fat på om Løvernes Konge på en måde, hvorind i man læser kommentarer til politiske systemer og disses retfærdighed. Ej hellere at komme ind på hvem der fortjener at sidde ved magtens ror, det være sig i denne imaginære historie eller i virkeligheden. Siden dette er et stykke fiktiv animation, er der heller ingen grund til at tænke lineært i løveår og menneskeår, samt løvers gode hørelse. Der er heller ingen grund til at kritisere brugen omkring afrikanske sprog og deres geografiske placering. Lad det blot være en oplevelse af Afrika, hyllet ind i en kreativt opdigtet historie skrevet i et land langt væk derfra. De ovennævnte emner kan man diskutere, om man vil, med andre interesserede under mere private forhold. Nogle gange skal man blot se historien og filmen for, hvad den er, og ikke tænke for meget. Nogle gange skal man blot lade det være ved, hvad der er. Et stykke fiktion med inspiration fra den virkelige savanne, dens rige natur og dyreliv og ikke mindst et møde med rigtige løver.

Til sangen Circle of Life bliver vi ført over den afrikanske savanne og hen til Kongeklippen. Her skal den nyfødte løveprins vises frem ved en ceremoni – ham skal vi følge på livets vej fra barndom til voksen. Dette er dog ikke uden en tragisk hændelse, og en relation der skal sættes i relief.  Allerede som løveunge er Simba meget livlig og nysgerrig. Samtidig er han også egenrådig. Måske endda også en smule kæk. Han nyder livet, og det at lære af sin far, Løvekongen Mufasa, hvordan det hele hænger sammen. Naturen – dyrene – alt skal koeksistere i balance. Simba glæder sig meget til at overtage som konge, og kan ikke lade være med at tale om det. Simba, som den løveunge han er, han er uerfaren og derved også godtroende under samtaler med sin onkel Scar. Han bruger list og manipulation, og Simba hopper i med begge ben. Det ender meget galt i kløften. Her er Simba ved at blive trampet ihjel af en stor flok gnuer der kommer løbende. Løvekonge som han er, så redder Mufasa sin søn. Selv glider han ud over klippeafsatsen, og får med nød og næppe et fast greb med poterne. Der han hænger, så beder han Scar om hjælp. Nu ser Scar endelig sit snit til at gøre det af med Mufasa, og skubber ham ud over klippen og ned i kløften. Scar giver nu Simba al skyld for sin fars død, og beder ham om at forsvinde langt bort fra hjem og familie. Til alle andre i løvekongeriget fortæller han, at både Simba og Mufasa er døde. Derefter overtager han som løvekonge. Simba møder nu to nye venner Pumba og Timon. Trekløveret lever et slags sorgløst liv under mottoet hakuna matata, som på swahili betyder ingen bekymring. En dag angribes Pumba af en ung løvinde. Simba redder sin ven, og han opdager, det er barndomsveninden Nala. Dette vender op og ned på det hele. I en slags sjælsransagelse finder Simba ud af, at han må og skal til tilbage til kongeklippen og tiltræde som den retmæssige konge. Som sagt så gjort. I den sidste scene viser Simba og Nala sin nyfødte løveunge frem til sangen Circle of life.

Så for mig at se er det relationerne, der er interessant at tage fat på. Den ene er relationen der viser sig at være mellem Mufasa og Scar. Den anden er relationen mellem Simba og Scar.

Hvad er så dette Circle of life? Som den vakse læser forstår, er det i dette tilfælde tale om hvordan dyreriget og naturen er forbundet i et slags uendeligt kredsløb, reproduktion og bevarelsen af flora med mere. Tænk bare på scenen hvor Mufasa må forklare Simba, hvorfor de som løver spiser antiloper, men alligevel skal respektere dem. Tænk blot på solopgangen, fulgene, elefanterne og landskab med rig vegetation eller tørke. Tænk på jorden og træerne. Tænk på kløften, og elefantkirkegården, altså afgrund og døden som er en uundgåelig del af livet. Der er familierelationer, kærlighed, venskabsrelationer, svære relationer at takle, der er livet fra barndom til voksen og alt hvad det indebærer af læreprocesser. Der er også emnet om at videreføre sin lære. Har jeg mon glemt noget? Skulle det være tilfældet, så er listen i et liv og dets oplevelse af at ting der går i stå, og ting med tilbagegang og fremgang lang. 

Historien forlyder omkring skabelsen af sangen Circle of life. At man tilkaldte den sydafrikanske musiker Lebo M. Han skulle bidrage med teksten til det der chantes på det afrikanske sprog zulu, inden sangen går over i engelsk. Sangteksten i oversat gengivelse lyder;

“Here comes a lion, father
Oh yes it’s a lion. 
Here comes a lion, father. 
Oh yes it’s a lion
A lion
We’re going to conquer.
A lion
A lion and a leopard come to this open place”

https://www.insider.com/circle-of-life-english-translation-lion-king-2016-7

Teksten siges at skulle fange filmens essens. Det er tydeligvis en sandhed spore i, at det er det, filmen handler om. Det handler jo om en løvefar og en løveunge. Sætningen der er mere interessant, er den hvori der indbydes til at en leopard og løve skal komme til det åbne sted. Hvilken betydning kan der ligge bag dette? Der er i hvert fald nærliggende at tænke, der her inviteres til at to, som ikke kan se øje til øje skal mødes på den åbne plads, og lade ske hvad der skal ske. Her antyder man måske to modsætninger der ikke kan finde ud af det sammen, men som via dialog skal møde hinanden, så et samarbejde og forståelse kan opstå.

Lad os derfor kikke nærmere på relationen mellem Mufasa og Scar. Det er tydeligt i scenen lige efter ceremonien, at de to er meget uenige om et eller andet. Helt åbenbart er Scar utilfreds med at Mufasa er hersker, og ikke ham selv. Dog bliver der intet konkret fortalt om, hvad der egentlig er sket mellem de to i fordums tider. Scar siger blot, at Mufasa ikke skulle have vendt ryggen til. Dette er altså konflikten, og hvad der gives af information om den. Behøver vi at vide mere i et stykke fiktion? Behøver vi at vide mere for at kunne forstå, der er en konflikt? Behøver vi grave dybere ned i psyken og psykologisere? Denne filmseer er tilfreds med det allerede givne. Dette betyder også, at Scar dybest set har et anstrengt forhold til Simba. Trods sin tilsyneladende onkel og familiære attitude vil han dræbe både Mufasa og Simba for selv at overtage kongetronen og kongeklippen. Så noget tyder på en stærk følelse af svigt, og ingen evne til at tilgive og manglende vilje til at være en reel del af familien. Hævn er måske på tale, uden at vi ved det. Tydeligvis vil Scar ændre på det. Han får først det, han selv mener at fortjene, ved at komme af med sine to familiemedlemmer. Måske er der tale om et magtbegær, der er ude af balance fra Scars side. Måske er det konkret opstået ved stærk følelse af jalousi. Mufasa evner i hvert fald et langt stykke hen ad vejen at være assertiv, og bibeholde sin upper hand over for Scar, så at sige.

Denne kernekonflikt går ud over Simba. Scar manipulerer gentagne gange, og han udnytter at Simba stadig er en lille løveunge. Han gør Simba nysgerrig på, hvad der er uden for løvekongeriget. Det bevirker Simba selv går på opdagelse, trods han stadig er løveunge. Simba kommer galt afsted to gange, hvor Scar prikker til hans begejstring og lyst til at opleve. Dette må Simba lære af. Det er en lang proces. Han skal igennem en længere periode væk fra sine og sit, inden han indser hans svage punkt og manglende tillid til sig selv. Han lever det ansvarsløse og sorgløse liv, og synger med på hakuna matata. Endelig tager han sig sammen, bliver voksen og træder i karakter.

Til sidst vil jeg kort komme ind på forventninger og håb til den nye version af film og historie. På you tube kan man se små sekvenser, hvor man får et indblik i, hvor tæt den nye animationsfilm og originalen fra 1994 ligger op ad hinanden. I traileren ser animationen uden tvivl ud til at være godt lavet. Det lover godt. Allerede der ser filmen ud til at være en biograftur værd. Lytter man til soundtracket er musikken også vellykket. Som filmseer er jeg åben overfor for, hvordan goofy, sjove lette Disney vil skinne igennem version 2019.

Selve kernekonflikten er værd tænke på, hvordan filmmagerne vil lade stå frem på lærredet. Er det muligt vi vil se en lidt mere dyster Mufasa og Scar? Er der overhovedet rum i historien til, at deres konflikt bliver mere uddybet? Det vil vise sig. Måske ville det klæde historien, og give den mere kant. Med en større og mere klar kontrast ville det måske umiddelbart give et større indblik i og forståelse for karaktererne, og det der sker. På den måde bliver Disney humoren måske sjovere. Som filmseer kan jeg lige nu kun vente i spænding, og lade det sig vise den dag filmen kommer på det store lærred. 

Som jeg har prøvet at advokere for er filmens hovedpointe noget om livets kredsløb. Det forstår vi i naturen – det at en slægt lever videre ved at lade efterkommere og børn lære og komme til.  Det forstår vi ved Simbas rejse fra barn til voksen. Det forstår vi, da historien byder på både liv og død.

Nu er det kun tilbage at nyde historien i Løvernes Konge, dens billeder fra Afrika og sangen Circle of Life.