Lad mig slå fast, at en film af instruktøren Wes Anderson er en film af Wes Anderson og ingen andre. Jeg mener, at instruktøren har et helt særligt kunstnerisk udtryk. Det er med hensyn til, hvordan han får fortalt en historie, og hvordan han visuelt viser dette. Jeg er sikker på, at mange af hans film efterlader publikum med spørgsmålet; Hvad handler dette om?  

For mit eget vedkommende vil jeg sige; Wes Anderson-film er film, man skal gro på en. Hvad den enkelte films historie drejer sig om, vil stå klart, når man har set en given film flere gange. Jeg har til gode at se ‘Isle of Dogs’ flere gange for at finde hoved og hale og et overordnet tema. Filmene ‘Fantastic Mr. Fox’ og ‘Life Aquatic’ tåler at blive set flere gange, før jeg fuldt ud forstår og får noget ud af filmen. 

Mange vil kunne nikke genkendende til ovenstående, når det også gælder Wes Andersons nyeste film ‘Asteroid City’. Det er en film med mange referencer og megen dialog, som man skal følge med på. Det hjælper, hvis man har en forkærlighed for skuespil og teater, 50èrnes Amerika, den tids kendte og prominente skuespillere og ikke at forglemme UFO hændelse(r) og Area 51. 

En tv-vært fortæller i sit show, at forfatteren Conrad Earp spillet af Edward Norton er i gang med at skrive et stykke med titlen ‘Asteroid City’. Vi befinder os i det tørre ørkenlandskab i det vestlige USA i 195oerne. Familien Steenbeck på vej i bil til en Junior Stargazer Convention i Asteriod City. Familien består af Augie Steenbeck (Jason Schwartzman) og 4 børn. Moren er gået bort, hvilket Augie endnu ikke har fået fortalt børnene. Woodrow, den ældste søn, har dog regnet den ud. Familiens historie om tab og sorg udgør et omdrejningspunkt. Samtidig skal det vise sig, at en udenom jordisk hændelse således bliver immanent på en måde.  Det er også en historie som byder på atomprøvesprænger, og en alien som besøger jorden. Vi har en spirende romance. Alt sammen giver en sci-fi vibe og så alligevel ikke helt.  Som man forstår, bliver det en ensemble- film.

Forvirret. Hæng på.

Kort sagt for at opsummere og som jeg forstår det, har vi en tv-show-vært, han fortæller om en forfatter, der skriver på et manuskript om familien Steenbeck – det hele bliver vist som i et teaterstykke.

Wes Anderson har haft held med at lave en film i pastelfarver med flotte rekvisitter og kostumer. Se blot automaterne og bilerne, og en absolut passende lokation. Musikken er også passende og fængende. 

Nogen vil kritisere Asteroid City sønder og sammen. Andre vil gå langt ud af mælkevejens galakse, og sige det er hans bedste film indtil videre.

Personligt er jeg generelt begejstret for skuespillernes præstationer. Det er i den forbindelse nærliggende at diskutere teaterskuepil versus skuespil foran kameraet på film. I filmen var samspillet i scenerne i vinduet mellem Augie og karakteren Midge Campell (Scarlett Johansson) interessant. Et generelt kritikpunkt kan være, at der er for mange interessante karakterer at tage fat på. I filmen får vi desværre ikke tid eller mulighed for at dykke særligt dybt ned i den enkelte. Som før nævnt mener jeg sorg og tab et stort tema i filmen. Det desværre kun berørt på overfladen. Det virker noget følelsesløst.  

Det vil klæde filmen og dens historie at fravælge tv-værten og forfatteren. Det ville også give publikum rum til ikke at skulle forholde sig til det atl komplekse i, hvordan man i skriveprocessen har valgt, hvordan det kunstnerisk skal hænge sammen, og hvorfor det hele skal være som i et teaterstykke. 

Som man forstår, ser jeg flere interessante lag i ‘Asteroid City’. Der er karaktererne, og hvordan livet behandler familien Steenbeck. Et større fokus på dette kunne give en mere karakterdreven historie. Samtidig er det i min optik en mulighed for at få samtalen ind på skuespil og historieskrivning som kunstart generelt. Det er også en politisk kommentar. Måske. Man kan diskutere kultur, og hvorfor historien er sat i 1950érnes Amerika og som om i Area 51, hvilket i sidste ende giver stemning af at være sci-fi og alligevel ikke.

Filmen tåler en længere analyse af den ene og anden scene i filmen. Det er der ikke plads til i denne anmeldelse. Derfor er jeg nødt til at overveje om filmen er for poleret og kunstnerisk udført uden egentlig kvintessens, med for mange karakterer og en smule rodet i udtryk.  

Med det in mente giver jeg allerførst 3.5 stjerner. Men jeg runder ned og giver den 3 stjerner ud af 6 mulige. ‘Asteroid City’ er bestemt seværdig, og jeg vil lade film en gro og vokse på mig, hver gang jeg skal se den.