Beetlejuice

Beetlejuice Beetlejuice…

En indrømmelse er på sin plads. Gyserfilm er ikke mig, og jeg holder mig som regel langt væk fra dem. Når det er sagt, er der variabler og visse modifikationer til dette udsagn.  Jeg kan finde på at gå i biografen for at se film i omtalte genre, hvis jeg umiddelbart finder historiens narrativ interessant -fanger traileren mig med en vis visuel æstetik, overvejer jeg at se den. Hvis der er komiske og skøre indfald i filmen, der viser sig at være skælmske og gemytlige, så er jeg positivt stemt. Skal jeg nævne nogle titler i genren, som jeg kan holde ud, og som på et eller andet plan har gjort indtryk på mig eller fanget min interesse, så taler vi om film som ‘Bram Stoker’s Dracula’,‘M3GAN’ og ‘Others ’of‘ No Country for Old Men’ og serien ‘Scream Queens’. Mens film som ‘Paranormal Activity’, ‘’The Blair Witch Project, ‘Saw’ og filmserierne ‘The Nun’ og ‘Scream’ og Conjuring har gjort, at jeg generelt ikke har lyst til at se gyserfilm.

En anden indrømmelse er, at jeg så ‘Beetlejuice’ fra 1988 grundet min interesse i film. Det var på tide, jeg forstod filmens popularitet og dens store fanskare. Min umiddelbare tanke er; fordi temaet livet i sig selv og efterlivet bliver sat i en setting iblandet skræk og gru doseret med skør humor. Derfor måtte jeg også se ‘Beetlejuice Beetlejuice’ fra 2024, som får premiere den 12. september 2024. Det er en film, der har været undervejs og fans har ventet på i 36 år. Nu er det vigtigt at sige, filmen uden tvivl vil dele selve fanskaren i to lejre, såvel som filmkritikere.  Enhver har jo ret til sin mening. Kritikken kan man studere, for at forstå de pointer der kommer frem, hvis man vil. Det kan give perspektiv og en nuanceret dialog om filmen. Derfor vil jeg, efter mit bedste skøn, i det næste fokusere på kvaliteter i filmen ‘Beetlejuice Beetlejuice’, og påpege der den halter.

For at dette ikke skal blive en analyse, er det nok at sige, at historien på fin og naturlig måde fortsætter, hvor vi slap i første film. Jeg vil ikke diskutere om den ene eller anden scene er sjov, god, dårlig eller overflødig. Det vælger jeg, da jeg mener, filmen som den fremstår, er rodet og kaotisk, hvilket er, som det skal være – med tanke på første film der er løjerlig og fantasifuld uden egentligt fundament. Her mener jeg, hvad ved vi mennesker egentlig om spøgelser og livet efter døden?  

Jeg kan lide, at der i historien er taget højde for, at der er passeret mange år. Nu er ting både det samme og anderledes – mere voksent om man vil. Det viser sig især på to måder.  For eksempel er Lydia Deetz (Winona Ryder) nu en kvinde med ansvar som mor til teenageren Astrid Deetz (Jenna Ortega). Lydia har stadig det gotiske over sig med en vis erfaring, når det gælder spøgelser og det mørke og okkulte. Winona Ryder rammer plet i sit skuespilportræt. Hun er den helt rigtige til at spille denne bekymrede mor med den skæve og særlige personlighed, som kæmper for en balanceret relation til sin datter. Astrid tror ikke på dæmoner, livet efter døden og den slags. Hun er typen, der orienterer sig med fakta, og går videnskabeligt til værks. Men i Beetlejuice-verden og det hjemsøgte hus i Winter River kommer hun ud for nogle oplevelser, som giver hende et andet perspektiv, og som vender op og ned på det hele i sidste ende.  Jenna bringer med sin karakter historien en fortsættelse og i sit portræt noget friskt og nyt. Det samme tænker jeg om Willem Dafoes karakter som nu afdøde filmstjerne, der i efterlivet har fået tjansen som detektiv. Catherine Anne O’Hara er lige så oppe at køre som i den første film. Hun gør et yderst flot bidrag til det komiske. Og en scene jeg må nævne, er begravelsesscenen med korsang. Den scene er ypperlig.

En kommentar er, at Mr. Beetlejuice (Michael Keaton) først kommer på banen sent i filmen. Jeg er sikker på, mange har samme tanke. Nogle vil sikkert diskutere Michael Keatons skuespil. De vil sammenligne den unge og den nu ældre skuespillers måde at spille Beetlejuice på. Det kan blive en spændende diskussion om, hvad og hvordan karakteren fortjener at blive portrætteret. I min optik er det dt samme skøre og fjollede lige så stærkt som fra første film. Alligevel er der noget anderledes mere voksent – i hvert fald hvor hurtigt karakteren bevæger sig. Det husker jeg som meget hurtigt i første film og mindre hurtigt i denne nye film.  Det gør mig ingenting, for det er vel en naturligt ting, som mennesker får år på bagen.

‘Beetlejuice Beetlejuice’ underholdt mig til tusind med sin overivrige klovneagtige humor. Jeg er på 4,5 stjerne ud af 6 mulige.  Jeg runder op til 5 meget små stjerner, fordi jeg ser underholdningsværdien i filmen, som er en morsom og fornøjelig adspredelse på en grå og kedelig dag.