I filmen ‘Cat Person’ er alle disse krav nærværende. Vi har en historie med et tema, som det nulevende og moderne menneske nemt og hurtigt forstår og kan sætte sig ind i.  På den måde er filmen ajour med det, som foregår i vores samfund samt levevis. På den måde er filmen allerhøjst aktuel. Ovennævnte er et flot plus til filmens fordel, man skal tage med sig i sin betragtning.    

‘Cat Person’ er filmen om den unge kvindelige antropologistuderende Margot, som bliver spillet af Emilia Jones. Hun er omkring 20 år, og hun arbejder i en biograf for at tjene nogle ekstra penge til mad og husleje. Som person er hun interesseret i både at se og tale om film. Når hun betjener kasseapparatet, finder popcorn og slik med jordbærsmag, flyver der gerne små kommentarer om den ene eller anden film eller anden småsnak over disken i hyggelig samtale med kunderne. Især med de tilbagevendende biografgængere. Hun har en charmerende fremtoning, som en mand nemt finder attraktivt. Ved en aftenforestilling begynder Robert (Nicholas Braun), som har passeret de 30 år at tale med Margot. Der opstår en umiddelbar kontakt mellem dem. Sådan ”mødes” de nogle aftener. Robert tager mod til sig en dag, og foreslår, at de udveksler telefonnumre. Nu begynder en langsomt opbyggende flirt via sms. En dag beslutter de at tilbringe noget tid sammen på en date. Hvordan det går, og hvad det ender med, må man selv se filmen for at få at vide.

Tydeligvis er det en film om dating og sex, som det udspiller sig i vores dage. Filmen er baseret på eller inspireret af Kristen Roupenians novelle ‘Cat Person’. Hvor tæt filmen forholder sig til bogen, ved jeg ikke. Filmentusiaster, der går op i det, må gerne kommentere ligegyldigt, om det ligger på den positive eller negative side. I den forbindelse vil jeg komme med en parafrasering af en kommentar, som forfatterinden selv kommer med. Hun forklarer, at hendes historie er baseret på et kort, men ubehageligt møde, med en hun lærte at kende online. Dog er selve historien mestendels fiktiv, siger hun. 

Jeg har, som man forstår, aldrig stiftet bekendtskab med denne bogtitel eller forfatterinde før nu. Historien henvender sig til et noget yngre publikum, eller i hvert fald til dem, som befinder sig på datingscenen, og høster livserfaringer med det. 

Selve historien finder jeg, sætter blinkende lys på dating og sex i en tid, hvor mange mødes online frem for på en naturlig måde, som for eksempel ved fysisk at møde hinanden i en eller anden sammenhæng. Filmen og dens historie sætter også skarpt fyrtårnslys på kommunikationsbrister og mange gængse kønsdynamikker. Det er filmens stærke punkt. Fordi der kommer nogle gode pointer frem på godt og ondt, kan man i den forbindelse diskutere mangt og meget efter filmen over cafébordet.

Det som undrer mig ved filmens historie, er dens element af gys. Det oplever vi på den visuelle side og gennem den valgte musik og lydbillede i filmen. Når det er sagt, lykkes man fint visuelt med at fortælle, hvad man kan frygte og være nervøs for, når man placerer sig selv på datingscenen. Uden tvivl er det individuelt, hvordan man oplever det. Margot i denne fiktive historie har en tendens til dramatik og forestille sig de værst tænkelige situationer. Jeg har en ide om, at historien kunne få mere pondus og et dybere lag, hvis dette blev vist uden decideret at være eksplicit gys. Måske til en start ville et valg af anden musik, have hjulpet på vej.  Det ville også skabe et større karakterdrevet plot i min optik, hvis man kraftigt nedtonede, at det skal være thrill-agtigt. Måske ville det således også være lettere for skuespillerne at være mere overbevisende i deres præstation. Jeg er ked af at sige, det kun er den (for karaktererne) fjumrefingrede og pinlige kyssescene, der får tæerne til at krumme af rigtige grunde.

I bestemmelse af hvor mange stjerner jeg vil tildele filmen, ender jeg på 3,5 – dog fine og klare stjerner. I dette tilfælde vælger jeg at runde ned til 3 stjerner ud af 6 mulige. Det gør jeg, da jeg finder, filmen har stort potentiale til at behandle et interessant tema, som den desværre ikke helt kommer i mål med – trods temaet og dets høje aktualitet.