Det sidste kapitel begynder. Tredje og sidste sæson af den hæsblæsende magiske serie ‘His Dark Materials’ får premiere den 6. december på HBO Max. Sæsonen tryller os tilbage til Philip Pullmans episke univers, og byder på action, drama og magi i samme kaliber som de forrige sæsoner.

Asriel ruster sig til krig mod Autoriteten. Han skaber nye alliancer, og kreerer våben, der kan bruges mod de overjordiske engle. Will og Lyra står overfor nye prøvelser, der kræver store ofre, hvis de vil redde verdenerne. De må besøge et sted, hvor ingen nogensinde er vendt tilbage fra. Prisen for at komme dertil er frygtelig høj, og Lyra må træffe et svært valg. Profetien om Lyra er tæt på at gå i opfyldelse, og det dogmatiske teokrati fra hendes hjemverden, Magisteriummet, vil gøre alt for at forhindre dette. Profetien lyder nemlig, at Lyra er den nye Eva, og vil fremkalde et nyt syndefald. Will og Lyras sammenkædede skæbne er altafgørende for udfaldet af krigen, og hvis deres mission fejler, er alt tabt.  Samtidig er forskeren Mary Malone på sin egen rejse i en fremmed verden, hvor hun gør sig et ildevarslende fund. “Dust!” er ved at forsvinde fra verdenerne. Hvis Dust forsvinder, vil menneskene og alle skabninger stå tilbage uden en sjæl. Og hvis de ikke har en sjæl, vil der ikke være noget tilbage at kæmpe for. Karaktererne må tænke nyt og sætte alt på spil for at redde universet. Men kan de nå det inden, det er for sent?

Få alle svarene afdækket i dette sidste kapitel, hvor alle veje mødes og kulminerer.

Sæsonen er baseret på tredje bind i Pullmans trilogi, ‘Ravkikkerten’, og jeg har været meget spændt på at se, hvordan man ville udføre adaptationen. Tredje bog i trilogien er nok den mest komplekse, da alle trådene skal samles. Derudover åbner den mere op for begrebet ‘Dust’, og skildrer detaljeret de forskellige verdener. Jeg har måske været lidt bange for, om en enkelt sæson ville være nok til at runde alle storylines fra bogen, og om sæsonen ville få samme gode kvalitet som de forrige. Jeg må ydmygt tage hatten af. Bogen er blevet adapteret på fremragende vis, og har alle de vigtigste elementer med. Jeg er især begejstret over, hvor sirligt Mary Malones storyline er udført. Den fylder en stor del af bogen, og selvom man har indskrænket plottet en del, fanger den stadig atmosfæren og essensen af denne verden, som hun befinder sig i. Mulefaerne, (væsenerne Mary møder i denne verden), ser ud præcis, som jeg har forestillet mig i bogen. Det er helt surrealistisk at se noget vakt til live, præcis som man selv har forestillet sig det.

Seriens æstetik forbløffer mig gang på gang. Cinematografien og de visuelle effekter er imponerende, og sætter baren højt. Alt fra de overnaturlige væsner til kostumerne giver mig en wow-effekt. Jeg kan forestille mig det kan være vanskeligt at overføre en bog til filmmediet. Mange film lykkes heller ikke med det. ‘His Dark Materials’ er en af undtagelserne. Man kan tydeligt mærke, at forfatteren har været meget inde over serien. Bøgerne arbejder meget med religion og religiøse symboler, og det får serien indrammet perfekt, i modsætning til filmen ‘Det Gyldne Kompas’ fra 2007, som modtog kritik for at give en ateistisk skildring af bøgerne. Jeg har været bekymret for, om den sidste sæson ville få alle de religiøse aspekter med, (på trods af det er blevet gjort ganske godt i de andre sæsoner),  da der er mange elementer, der skal gå op i en højere enhed. Til min glæde bliver det afspejlet ganske godt. Jeg har kun en enkelt ting at kommentere på i denne sammenhæng.

Det eneste negative jeg har at sige, er at englenes menneskeform, har vagt min skepsis. Det er min opfattelse, at englene i Pullmans univers er majestætiske, smukke og himmelske.  Det er de også i deres engleform i serien, synes jeg. Deres menneskeform skuffer mig, selvom de ganske vist er skildret korrekt. De ser ikke helt naturlige ud, og man kan stadig fornemme, at de er engle og magtfulde. Men de mangler den majestætiske udstråling. De skulle også forestille at være overnaturligt smukke, og den fornemmelse får jeg heller ikke rigtigt. Det er småting, og formentlig ikke noget man ville bide mærke i, hvis man ikke har læst bøgerne. 

Det er en emotionel sæson på mange måder. Karakterernes skæbne afgøres, og det bringer følelserne uden på tøjet. De forrige sæsoner bragte både latter, gråd og gåsehud frem i mig, og det blev jeg heller ikke snydt for denne gang. Sæsonen er indbegrebet af eventyr, magi og uventede overraskelser. Overordnet set er selve bogen ikke min favorit af de tre, og den samme holdning afspejles i sæson 3. Jeg føler ikke, den er lige så god som de to andre. Det hænger nok sammen med, at den mystiske atmosfære forsvinder i takt med, at man får svar på alle spørgsmålene. Man kan måske sammenligne det med ‘Harry Potter og De Vises Sten’ kontra ‘Dødsregalierne’. Atmosfæren er ikke helt den samme. Men det hænger naturligt sammen med, at når man får svar på noget, forsvinder uvisheden og mystikken. Når det er sagt, må jeg sige, at sæsonen holder samme kvalitetsniveau, og giver seeren spænding og forundring for alle pengene. Det er bestemt en underholdende sæson, og byder på karakterudvikling der siger spar 7. En fin afslutning på en helt igennem fantastisk, eventyrlig og tiltalende serie. Det har været en magisk oplevelse. Tredje og afsluttende sæson får 5 store stjerner ud af 6.