‘Magic Mike’s Last Dance’ er uundgåelig, tænkte jeg. De to første film husker jeg som underholdende med erotisk dans af mænd med sixpack.  Hvilket giver filmen mere end fjollede fulde damer, der skriger og hviner af mænd med Adonis krop. Samtidig viser Channing Tatum sig som fabelagtig danser, der formår at fange et publikum med sine moves. Derfor skulle jeg uden tvivl se nummer tre film i rækken.

Magic Mike (Channing Tatum) er ude af rampelyset. Hans møbelfirma er gået nedenom og hjem efter tiden med Covid-19. Han tjener nu til dagen og af vejen ved småjobs, som f.eks. ved at være bartender ved trendy rigmands fester i Miami. Til en af disse fester møder han Maxandra Mendoza (Salma Hayek). Hun er midt i en svær og langtrukken skilsmisse. Hun er superrig med mange gode ideer og har styr på det . Trods dette har hun brug for et frisk pust til at krydre hendes liv på alle fronter. Hun opdager, hvem og hvad Mike er. Den aften betaler Maxandra i dyre domme for en dans. Det bliver til en såkaldt chair dance. En intim dans, hvor mandens roterende og svingende pelvis i den grad skal pirre og ophidse kvinden, som sidder på stolen.

Scenens dans er smuk og sensuel. Der er ingen tvivl. Channing Tatum viser sig igen som talentfuld danser. Alligevel sidder jeg og tænker under scenen, at det showagtige mangler. Der er en over the top intimitet, der forekommer alt for hurtigt mellem de to skuespillere. Alligevel skabte scenen for mig en umiddelbar nysgerrighed på at vide mere om dans som kunstart. Derfra går historien sin gang uden særlige overraskelser. Det er en aften, som ender godt. Dagen efter foreslår Maxandra, at Mike tager med til London. Der skal han som instruktør realisere en danseforestilling. Hvordan og hvorledes skal man se filmen for at få med sig. 

‘Magic Mike’s Last Dance’ er en romance. Mike og Maxandra drages mod hinanden. Men deres skuespil lider under manglende skuespillerkemi. Det meste virker uægte. Historien lyder, at Salma Hayek fik rollen på et afbud fra den oprindelige kvindelige skuespiller, der var tiltænkt rollen som Maxandra.

Under filmen savnede jeg dans fra det oprindelige cast fra de to andre film. For i nærværende film var showdelen med mandlige strippere nedtonet. Hvilket ikke gør noget. Jeg mener blot at chair dance, romance og show, bliver en rodet affære. Det giver i sidste ende ingen spændende, sammenhængende og fokuseret historie.

‘Magic Mike’s Last Dance’ gør brug af en fortællerstemme. Den prøver at fortælle noget om dans. Af en eller anden grund bliver det uinteressant. Det fanger ikke, og bidrager ikke til større forståelse af hverken dans som kunstart eller filmen og dens historie i sig selv. Det fungerer bare ikke. Det virker fladt, og noget man har tilføjet i sidste minut med ønsket om, at filmen skal fremstå mere spændende med et dybere lag.

Skal vi et øjeblik dvæle ved musikken, er jeg også mindre imponeret. Det er sikkert den slags musik, man bruger i et show med dans af mandlige strippere. Muligvis vil jeg have en anden fornemmelse af det musikalske bidrag, hvis kontekst er en anden. Men musikken får mig ikke til at rokke med på rytmen eller nynne med på en genkendende melodi.

Desværre har jeg flest kritikpunkter til ‘Magic Mike’s Last Dance’. Det er ærgerligt.  Skal man ind og se den, skal det være fordi, man vil have en sjov aften sammen veninderne på cafe bagefter. Der kan man så tale om, at man nu har set alle Magic Mike film. Skulle der komme en nummer fire, skal den være noget helt specielt med en særlig twist på historien. Filmen kommer langt ned i rækken af sete film, og jeg synes kun den er værd at give maksimum 2 stjerner ud af 6 mulige. Det er jeg ked af, fordi konceptet har potentiale med en absolut charmerende mandlig skuespiller, der flot bærer rollen som Magic Mike.