Menu Luk

Murina

Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Man kan sagtens forestille sig der bor sådanne karakterer og personligheder et sådant sted i det virkelige liv.

I biografen fra den 28-07-2022 kan man se filmen ‘Murina’. Filmen er instrueret af Antoneta Alamat Kusijanovic. Hun har en del shortfilm bag sig. ‘Murina’ er hendes debut som instruktør på en større fim. Det lover godt for den unge instruktør. Filmen vandt prisen Caméra d’Or, som er prisen for bedste første/debut film i Cannes Film Festival 2021. Man ser den sidenhen har vundet forskellige filmpriser, og har opnået flotte nomineringer. For øjeblikket rates den 6,8 på IMDb, hvilket er rigtigt flot. Alt dette er værd at tage med i sine betragtninger om filmen visuelt og dens historie. 

‘Murina’ er som sagt filmens titel. Oversat er det muræner – en fisk i ålefamilien. Den lever blandt andet langs kysterne i det sydlige Europa. Fisken betragter man som en rovfisk. Den kan finde på at skade sig selv for at kunne komme fri, hvis den sidder i klemme et sted. Titlen er ikke uvæsentlig i forhold til vores protagonist, og det hun kommer igennem. Det er symbolsk og velvalgt ifølge denne filmseer. 

‘Murina’ handler kort og godt om denne familie som bor på en ø i Kroatien langs Adriaterhavskysten.  Landskabet er stenet og goldt. Men havet er blåt og indbydende. Faderen Ante (Leon Lučev) og datter Julija (Gracija Filipović) er tit ude at fange fisk. En aften kommer en gammel ven på et planlagt besøg. Han hedder Javier og spilles af Cliff Curtis. Han og Ante skal forhandle sig frem til et salg af noget land. Man overvejer at bygge et resort på stedet for at kunne tjene mange penge. Javiers besøg sætter nogle ting i gang.  Det sætter spotlys på familiens relationer generelt. Ikke mindst sætter det gang i den unge datters Julijas udvikling fra pige til kvinde.  

Når det kommer til historien, kan man undre sig over faderens meget dominerende opførsel. Der er ingen umiddelbar grund til det. Som publikum efter filmen kan man tænke og tale sig frem til det må være af den ene eller anden grund. Men vi skal huske på, at historiens tema sætter fyrtårns lys på chauvinisme generelt. Derfor er der ingen grund til konkret at udpensle, hvorfor antagonisten viser sig fra den side. Dette tillader historien at udfolde sig, og slutte som den gør. 

Man kan også undre sig over, hvorfor moderen Nela (Danica Čurčić) i familien ikke tager affære – hvorfor hun ikke sætter en stopper med stor konsekvens for hele baduljen. Det er der også en grund til.  Igen behøver vi ikke at have udpenslet konkret hvorfor, men acceptere at man kan finde en sådan passivitet i mange kulturer og samfund. Det tillader også historien at udfolde sig, og vores protagonist kan handle og vokse, som hun gør.  

Skuespillerne gør et flot stykke arbejde. Jeg ser hele vejen igennem en vis naturlighed og ikke forceret påtaget skuespil. Det giver mange points. Karaktererne kommer klart og tydeligt frem. Det passer også rigtig godt til landskab og miljø det foregår i.  Man kan sagtens forestille sig der bor sådanne karakterer og personligheder et sådant sted i det virkelige liv. 

Det visuelle viser landskab flot og realistisk. Scenerne i havet i og nedenunder havoverfladen fik mig til at tænke på ‘Le Grand Bleu’ af Luc Besson fra 1988. Ikke for at sammenligne. ‘Murina’ og førnævnte film har i hver fald havet tilfælles. Havet, vandet og det at kunne gebærde sig i det samt med det, har en betydning. I ‘Murina’ får havet en symbolsk betydning, som jeg synes er flot. Nogle vil måske sige, det er for åbenbart. Men ifølge denne filmseer handler det om et valg. Instruktøren udtaler selv, historien er inspireret af oplevelser fra hendes barndom. Det er lykkes at lave en historie, der karakterdreven, som beskæftiger sig med et meget præsent tema. 

‘Murina’ er en film, som jeg nød at se. Tema var vist på interessant måde. Karaktererne kommer fint og tydeligt frem via flot skuespil. Jeg er vild med filmens slutning. Derfor ender jeg på 5 fine små stjerner ud af 6 mulige. 

Trailer:

Title: Murina

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Instruktør: Antoneta Alamat Kusijanovic

Skuespillere: Gracija Filipovic,  Danica Curcic, Leon Lucev, Cliff Curtis blandt flere.

Genre:  Komedie, Drama, Historie

Spilletid: 1t og 36min

Premiere:  28. juli 2022

Ellen-Karin Myklebust

Skribent