Menu Luk

Saw X

Anmeldt af Nanna Isabella Hjorslev

Det er uden tvivl en af de bedre film i Saw-serien og den  leverer en grufuld og spændingsfyldt oplevelse for fans af genren. Hvis du er fan af de første Saw film, så skal du uden tvivl af sted og se denne.

“Saw X” udforsker et hidtil ukendt kapitel af Jigsaws mest personlige spil. Handlingen udspiller sig mellem begivenhederne i “SAW I” og “SAW II”, hvo r den kræftsyge og desperate John tager til Mexico for at gennemgå en risikabel og eksperimentel medicinsk procedure i håbet om en mirakelkur for sin kræft. Han opdager dog, at hele operationen er svindel, der udnytter de mest sårbare. Med en nyfunden mission vender John tilbage til sit arbejde og vender bordene mod bedragerne på sin helt egen brutale måde ved hjælp af en række geniale og skrækindjagende fælder.

Det er utroligt fedt at se “the and only” John Kramer tilbage sammen med sine to lærlinge. Filmen placerer sig smukt i mellemrummet mellem de første film i serien. “Saw X” byder på spændende og makabre fælder, der holder publikum på kanten af sædet. Især den fælde vi ser på plakaten er imponerende og vildt designet. Denne gang har filmen en dyb og fængslende historie, der får os til endnu engang at sympatisere med John Kramer, mere end vi nogensinde har gjort før. Og det i sig selv er ret uhyggeligt.

Alle spørgsmål bliver besvaret, og filmen byder atter på fede plot-twists, der holder os fanget i dens nervepirrende univers. Fælderne i denne film har et tema, der perfekt matcher historiens udvikling og tilføjer en ekstra dimension til spændingen. “Saw X” er klart en film, der bør opleves på det store lærred, hvor gru og ulækre øjeblikke får publikum til at gyse mindst lige så meget som i de tidligere film.

Det er en fornøjelse at være tilbage i en tid, hvor John Kramer stadig er i live, og det tilføjer betydeligt til filmens dybde og intensitet. “Saw X” skiller sig ud ved at fjerne den traditionelle politi plotlinje, som de tidligere film har haft, og det giver plads til en mere fokuseret historie. Selvom jeg må erkende at jeg er fan af den to-sidet historie, hvor vi har politi sagen på den ene side og Jigsaw på den anden, er det også fedt at få en “ren” John Kramer film.

Det er uden tvivl en af de bedre film i Saw-serien og den  leverer en grufuld og spændingsfyldt oplevelse for fans af genren. Hvis du er fan af de første Saw film, så skal du uden tvivl af sted og se denne.


Trailer:

Title:SAW X

Original title: SAW X

Karakter: 4 ud af 6 stjerner

Instruktør: Kevin Greutert

Medvirkende: Tobin Bell, Shawnee Smith, Synnøve Macody Lund mf.

Genre: Horror

Spilletid: 1t 58m

Premiere: 28. september 2023