Udenfor Sæsonen

Franske film kan få mange til at rulle med øjnene og sige, det er film der overtænker, er overdrevent intellektuelle og for en særlig niche af publikum. Ikke desto kan nichefilm være interessante og lærerige. Det er kun positivt, at der er romantiske film, superheltefilm, nichefilm, gyserfilm med flere, så der er underholdning til alle uanset filmsmag. Derfor vil jeg slå et slag for, at man kommer i biografen og ser ‘Hors-saison’, som på dansk får titlen ‘Udenfor Sæsonen’. som har premiere den 29-08-2024.

Filmen handler om den berømte midaldrende skuespiller Mathieu (Guillaume Canet) bor og arbejder i Paris, som er taget til en lille turistby ved den franske vestkyst. Her indlogerer han sig på et klinisk stilrent spahotel. Her vil han bruge tiden til at reflektere over sig selv, livet som helhed og sin karrieres fortid, nutid og fremtid. Han ønsker alenetid, men må stå model til både personale og andre hotelgæster vil have en selfie med ham. Helt tilfældigt en dag møder han sin gamle flamme, musikeren Alice (Alba Rohrwacher) i byen. Det viser sig, hun tog dertil kort tid efter kontakten mellem dem røg. Nu lever hun et nedtonet ikke artistliv som musiklærer og med sin familie. Deres møde giver glød til den romantiske ild, der en gang var imellem dem. Det tvinger dem til diskussion, afklaring og ikke mindst til at se realistisk på situationen, som den nu en gang er.

For lang tid siden så jeg et klip på med en hollywoodskuespiller. Det er ikke relevant i skrivende stund, hvordan og hvad samtalen og spørgsmålet lød og gik ud på. Svaret fra skuespilleren vil jeg parafrasere; jeg husker det, der blev der sagt, at den pågældende stjerne ikke opfattede sig selv som kunstner, men som en der forsøger at portrættere virkeligheden. Det var noget, jeg kom til at tænke på, mens jeg så filmen ‘Udenfor Sæsonen’. Tanken kom, fordi filmen er blottet for store dramatiske situationer og scener, fantasy også videre. Historien er realistisk, karakterdreven og genkendelig. Samtidig får den mig til at tænke på, at film, malerier, historier også videre med rod i det virkelige kan har noget at fortælle om det at være menneske. I ‘Udenfor Sæsonen’ er det blandt andet nostalgi og minder, og hvordan man takler det.

En ting jeg hæfter mig, er hvordan kameraet fanger det omliggende landskab. Billedsproget er fyldt med historie, trods de blege og tomme kameraskud ud over hav og horisont. Det fortæller billedligt talt karakteren Mathieus historie. En karakter der føler sig tom, udbrændt, for uinspireret til at arbejde som filmskuespiller og som har en personlig midtvejskrise i livet. Det samme gælder, hvordan man visuelt vil fortæller Alices historie. Her er det modsat med nærbilleder, og billeder af en kvinde der helt sikkert føler sig klemt og ensom i livet som helhed, trods tryghed i familie og arbejde. Musikken kan med det samme få en kommentar. Den virker melankolsk men ikke for tung. Det fungerer fint i min bog, fordi der er nogle subtile komiske scener og scener der er mere glædesfyldte.

En scene i filmen undrer mig. Allerførst tænker jeg den er overflødig. Ved nærmere eftertanke konkluderer jeg, at jeg som minimum finder den alt for lang. Jeg vil mene, det som man vil fortælle, kan være i en betydelig kortere dialog og i en anden form. Her tænker jeg på interviewscenen med den ældre dame.

Jeg nød filmens visuelle side og musikken og dens historie. Filmen hælder til den tunge side, men der også glæde og lethed. Det bliver vist vel afbalanceret.  I min bog fortjener filmen 5 fine små stjerner ud 6 mulige.