Fox ejes nu af Disney – Men hvad betyder det for fremtidens superheltefilm?
– Skrevet af Morten Kibsgaard
Onsdag morgen kl. 05:02 var aftalen mellem Fox og Disney helt afsluttet, og Disney kan nu sige at de ejer Fox. Men hvad betyder det egentlig for vores film-fremtid? – Det har vi prøvet at dykke lidt ned i.
Læs også: Hvor meget ejer Disney egentlig?
Et af de største spørgsmål er omkring, hvad der nu skal ske med X-Men og Fantastic Four karakterende.
Filmproducer og formand for Marvel Studios, Kevin Feige, er hvert fald rigtig spændt på fremtiden. Han har i flere interviews nævnt, at han længe har ønsket, at få adgang til alle de oprindelig superhelte som Marvel i sin tid skabte.
Tilbage i 90’erne var Marvel i så stor en krise, at de blev nødt til at sælge alle de berømte superhelte fra tegneserierne, og til sidst stod de tilbage med bland andet Iron Man, Captain America og Thor. Den gang var der nemlig ingen, der rigtig var interesserede i de karakterer. Pludselig fik Marvel dog succes igen. Det skete med udgivelsen af Iron Man i 2008, og året efter så Disney et rigtig godt tilbud, og opkøbte Marvel Studios, og siden da er det kun gået frem af.
Men nu har Disney sørget for, at Marvel næsten har alle sine superhelte igen. Dog ejer Sony stadig Spider-Man franchisen og Universal sidder på rettighederne for en Hulk solo-spillefilm. Heldigvis så har Marvel lavet en aftale med Sony, om at kunne bruge Spider-Man i MCU. Hulk må Marvel gøre med hvad de vil, så længe det ikke er en solo-spillefilm.
Russo-brødrene, som har instrueret Captain America: The Winter Soldier, Captain America: Civil War, Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame, har været ude og sige at de gerne vil holde en pause efter Endgame, men de er begge meget interesseret i lave en Secret Wars filmatisering. Den historie handler om en kulminering af “the multiverse”, hvor flere af samme karakterer møder hinanden fra andre parallelle universer. De har også givet udtryk for, at de begge er fans af både Dr. Doom og Galactus.
Efter Endgame, så er Infinity-sagaen slut, som har varet siden den første Iron Man film. Herefter står det åbent for hvad fremtiden kan bringe. Men jeg er ret sikker på, at den næste store skurk i MCU, enten bliver Dr. Doom eller Galactus. Begge karakterer var, indtil i går, ejet af Fox.
Og hvis vi er rigtig heldige, så kan Marvel lige præcis nå, at lave en teaser, som kan vises som en Post-Credit scene til Endgame, om hvem den næste store skurk bliver.
Men hvad med X-Men og Fantastic Four? Umiddelbart, så kan vi først forvente, at de vil se dagens lys igen efter 2021. Der dog lige to kommende X-Man film i 2019, både Dark Phoenix og The New Mutants. Men når de er overstået, så er tavlen helt ren, og mon ikke Kevin Feige vil reboote begge universer, og derefter prøve at få dem med ind i MCU. Jeg er dog ret overbevist om, at de ikke rør ved Deadpool. Deadpool får nok lov til at eksisterer som et sideløbende projekt, stadig med Ryan Reynolds.