Menu Luk

Mens vi venter på fortsættelsen – Nyt om Avatar 2

– Skrevet af Mille Lau

James Cameron har ved promoveringen af sit seneste projekt ‘Alita: Battle Angel’ løftet sløret lidt for Avatar 2, som er længe ventet af publikum. Vi har ventet et årti på denne efterfølger, og dette gør selvfølgelig også at forventningerne er tårnhøje. 

Som med alt andet James Cameron har en finger med i, så er man jo aldrig sikker på premieren før i sidste øjeblik, for hvis han ikke er tilfreds, så venter han til han bliver det. Avatar var i udviklingsfasen i mange år, fordi han ikke mente at teknologien var klar til denne film. Det var også ham selv der udviklede en masse udstyr til filmen, som bliver kaldt et teknologisk gennembrud i filmhistorien.

Avatar 2 har lige nu en premiere dato, der hedder 18 December 2020, og er den første i rækken af fire planlagte efterfølgere. James Cameron har udtalt at der sker en masse følelsesmæssigt imellem Jake og Neytiri i den næste film, når vi igen besøger avatarverdenen i Pandora. Og meget er også sket for den lille familie, han omtaler bla. en scene som bliver oplevet fra perspektivet af deres 8 årig barn. Dette understreger at især Jake gennemgår en rutsjebanetur igennem de to næste film, for at finde sin plads i avataruniverset. Han kommer igennem nogle mørke steder på sin rejse, for at finde sig selv som en avatar. Dette afspejler den omtalte scene som billedet også viser, så er vi her vidner til en familiestridighed.

Vi ser igen Sam Worthington som Jake og Zoë Saldaña som Neytiri, ligesom i Avatar.

Disney har overtaget rettighederne til franchisen, når den næste film har premiere, og på baggrund af de næste to film, vil der blive taget stilling til retningen for nummer 4 og 5, som faktisk allerede er skrevet. Men set i lyset af at Avatar var den bedst indtjenende film nogensinde, og at den stadig er det ti år senere, så behøver James Cameron nok ikke være så nervøs for om hans projekter bliver ført ud i livet. Som han altid har været, så gør han det på sin egen måde og finder sine egne veje. Hvis han ikke er tilfreds, så bliver det bare slet ikke. Så man kan jo aldrig vide hvad der sker.

Men vi er i hvert fald mange som glæder os, og spændt venter på forsættelsen i avataruniverset.

[TheChamp-FB-Comments]

Mille Lau

Skribent