Har Anna og Elsa en hemmelig bror?
– Skrevet af Mille Lau
Tre år efter begivenhederne i den første film, møder vi igen Elsa og Anna. Denne gang virker det til at blive en mørkere og dunkel udgave, når søstrene sammen med Kristoff, Olaf og Sven drager mod nord for at finde ud af hvor Elsa’s kuldekræfter kommer fra, og for at redde deres kongerige Arendelle.
Frozen er allerede blevet en del af Disney’s klassikere selvom vi kun har kendt universet fra 2013. Historien er frit fortolket af Disney over H.C. Andersens eventyr om Snedronningen.
Filmen blev den største animationsfilm nogensinde, den overtog førstepladsen fra Toy Story 3. Den blev også på daværende tidspunkt den femte største film nogensinde, med en indtjening på 1.274.219.009 $ på verdensplan.
Frozen 2 får premiere d. 25 December, og vi er flere på Filmsiden som glæder os til forsættelsen. Men kan vi forvente meget mere fra Frozen universet?
Det spørgsmål kan vi kun gisne om indtil videre, men skal man tro på rygter som tidligere er blevet bekræftet af instruktøren Chris Bruck, så døde Anna & Elsa’s forældre slet ikke under stormvejret og skibbrudet som vi ser i Frozen. Istedet viser det sig at Kongen og Dronningen overlever, samt deres nyfødte søn, altså en bror til Anna og Elsa. Søstrene og Kongeriget Arendelle lever altså i den tro at Kongen og Droninngen ikke overlevede, og dette er historien i den første film.
Hvis teorien omkring stormen og skibet bliver ført sammen med en anden Disney klassiker, så får vi i Tarzan fortalt historien om et ungt par og deres nyfødte søn som havner på bredden ved regnskoven i Afrika, hvor de bygger et træhus i træerne med skibsresterne. Kunne det tænkes at vi ender med at få en fusion mellem historien i Tarzan og Frozen ?
Lad os håbe at Frozen 2 lægger op til en forsættelse…