En gang i mellem er det helt cool, at se en film man ikke skal tænke dybt og længe over. Det kan være tiltrængt, og man skal da blot gribe et sådan moment om muligt.  

Allerførst vil jeg meget kort resumere de to forgående Christmas Prince film. Så giver det, det hele måske lidt mere mening, og man har den grundlæggende base for Christmas Prince historien.

Den første film har titlen A Christmas Prince. Amber (Rose McIver) er journalist og bor i New York. Hun bliver en jul sendt af sted til Aldovia for at skrive om lilleputlandets skandaleprins Richard (Ben Lamb) og hans forsvinden – inkognito status – og finde ud af rygterne om ham er sande. Vil han være konge eller ej? Er han overhovedet berettiget til at være konge? Den vakse forstår nu, at der opstår en masse tumult, og midt alt dette romance og kærlighed.  

Den anden film har titlen A Christmas Prince: The Royal Wedding. Igen op er det op til jul. Denne gang er det Amber, der må vise hun er klar og kan udfylde rollen som Dronning. Hun skal finde sig selv i rollen som Dronning, uden at forkaste og miste sin personlighed og sin kærlighed er ikke lige let. Igen opstår der en masse situationer som skal takles.

I nærværende film: The Royal A Christmas Prince 3Baby møder vi igen den unge Dronning Amber og Kong Richard. Der er gået et år, siden de blev gift sidste jul. Nu er den første royale baby på vej. Dronning Amber skriver stadig på sin royale blogg, med en journalist dybt forankret i hjertet, vil hun have sandheden frem. Familien er samlet og skal have besøg nabolandet konge og dronning. Historien mellem de to lande skal holdes i ave, så intet går galt. Det er svært, når der findes en quisling inden for slottets mure, som vil sabotere og hævne sig. Gæt, hvordan det ender?

Visuelt er det, som sagt, skønt at se al den jul. Der er masse af juletræer med glitrende pynt. Slottet er pyntet flot om med alskens julepynt, julestjerner og julesløjfer i guld. Der er masser af julelys på slottet.  Det giver varme og hygge. Vi har den traditionelle skøjtescene. Der er sne. Der er masser af sne. Et par af scenerne i vinternatten bliver eventyragtige, og det endda med ulvehyl.  Det er hyggeligt og fint at se. Dertil vil jeg nævne, at man har været heldig med at finde et fantastisk smukt sted at kunne optage udendørsscenerne.

Selve historien virker noget tilfældig og grebet ud i luften. Sådan helt generelt. Det er som om, man i skriveprocessen har haft mange ideer, og man har måske kæmpet for at få det hele til at hænge sammen. Bevares, dette er et stykke fiktion – der behøver streng taget ikke at være noget dybde – det behøver ikke have noget reelt over sig. Dette er også et stykke komedie, skal vi huske på. Det kommer klart til udtryk (for denne filmseer) i bueskydningsscenen. Det er underholdende, og sympatisk nok til at smilebåndet blev trukket. Denne filmseer finder af en eller anden grund ikke et traditionelt julebudskab i filmen. Det savner jeg, trods babyfødsel er en del af historien.  

Historien lander på dens charme, håb, og alt nok skal ende godt. Det er et plus, den ikke er overromantisk eller bliver alt for ophøjet royal. Kong Richard og Dronning Amber er trods alt mennesker med begge ben på jorden, som jeg ser det.

Dette er en feel-good film, som familien kan se sammen en søndag eftermiddag med varm kakao med masser af flødeskum og masser af mors dejlige hjemmebagte julekager.

I min overvejelse om hvor mange stjerner jeg skulle give- så måtte jeg opveje det visuelle overfor historien. Var der noget der trak vældigt op ad eller vældigt ned ad? Trods filmens visuelle nogle flotte momenter og fantastisk location er historien alt for tilfældig for mig. Den har (for mig) ingen dybde. Jeg savner et traditionelt julebudskab. Derfor ender jeg desværre kun på tre, dog, flotte og solide stjerner.