Menu Luk

» Min hjerne prøver stadig, at forstå, at en film som denne kan lade sig gøre

Avengers: Endgame – Anmeldt af Morten Kibsgaard

Anmeldelse:

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal starte og slutte denne anmeldelse henne. Og slet ikke uden, at komme til, at afsløre noget fra filmen – hvilket jeg virkelig har gjort mig umage med at undgå.

Men jeg kan fortælle lidt om den oplevelse jeg havde optil filmen, og hvordan jeg havde det, da den var slut.

For et år siden, lavede jeg en aftale med min onkel om, at vi skulle ind og se Avengers: Endgame 2 gange på samme dag i IMAX, og da billetsalget åbnede, var vi så hurtige og heldige, at vi fik fat i to billetter til kl. 12 og to billetter til kl. 16 d. 24 april i netop IMAX i deres VIP sæder, lige midt for.

Min onkel og jeg har fulgt med lige fra den første Iron Man film, og da IMAX åbnede i 2015, hvor de vidste Avengers: Age of Ultron, var vi begge fast besluttet på, at alle MCU film fremadrettet skulle ses i IMAX. Det var simpelthen den vildeste oplevelse vi havde prøvet den gang.

Sidenhen er den oplevelse blevet slået af en den ene film efter den anden, og efter vi havde sat Avengers: Infinity War, troede vi simpelhen ikke på, at det kunne blive vildere.

Men det kunne det.

Jeg tog mig selv i, at sidde med armene over hovedet flere gange, og komme med spontane “YEEEEES!”-udbryd, som var jeg Thor i Thor: Ragnarok, der møder Hulk inde i kamparenaen. 

Jeg kunne heller ikke lade være med at fælde en tåre på et tidspunkt, eller have et kæmpe smil, der var stivnet fast i ansigtet på mig, da den sidste store kampscene kommer. Det bliver virkelig ikke vildere eller bedre, så da filmen var slut, sad vi alle i salen og klappede af det vi lige havde set. Min hjerne prøver stadig, at forstå, at en film som denne kan lade sig gøre.

Filmen er dog ret anderledes i forhold til andre MCU film. Der bliver brugt langt mere tid på, at vi som publikum, skal lære de originale seks helte meget mere at kende. Vi kommer virkelig ind under huden på dem. Hvilket er også er med til at bygge på de tre timer, som filmens spillelængde er.

Jeg vil virkelig anbefale alle superhelte-fans, at tage ind og se denne film. Og se den i IMAX, hvis du har mulighed for det – læs mere om hvorfor her. Det er virkelig en episk oplevelse, der ikke kommer til at ske igen i rigtig mange år.

Avengers: Endgame

Instruktør: Anthony RussoJoe Russo

Medvirkende: Robert Downey Jr.Chris EvansJosh Brolin, Chris HemsworthPaul Rudd, Scarlett Johansson, Mark Ruffalo, Jeremy Renner, Don Cheadle, Karen Gillan, Bradley Cooper

Genre: Action, Eventyr

Spilletid: 3 t. 01 min.

Premiere: 24. april 2019

Hvad synes du om filmen? 

[ratingwidget]

[Sassy_Social_Share] 

Trailer
[TheChamp-FB-Comments]