Menu Luk

» Velspillet, flot og forbandet spændende

De forbandede år – Anmeldt af Martin Riis Larsen

Handling

Filmen ‘De forbandede år’ udspiller sig under den nazistiske besættelsestid i Danmark og giver et indblik i den omdiskuterede samarbejdspolitik under 2. verdenskrig. 

’De forbandede år’ følger en velhavende dansk familie med fabriksejeren Karl Skov, hans kone og fem børn. Hele deres verdensbillede bliver vendt på hovedet den 9. april 1940 med nazisternes indtog i Danmark.

Karl kæmper for at videreføre produktionen på sin fabrik, men må også indse med tiden, at han – ligesom den danske regering – formentlig bliver nødt til at indlede et samarbejde med fjenden for at sikre både sin egen og sine medarbejderes overlevelse.

Men det kontroversielle samarbejde går ikke upåagtet hen, og internt begynder familien at krakelere. Først da Karls søn fra første ægteskab, Michael, melder sig ind i det danske frikorps, sidenhen da den anden søn, Aksel, søger i modsat retning hos Kommunistpartiet. Mens datteren Helene møder en tysk officer. 

Anmeldelse

Jeg er vild med denne film, som Anders Refn har lavet. Både fordi handlingen i filmen ikke er et emne som man har set hundredvis af gange før, men også fordi, Anders formår at holde din interesse hele filmen igennem. Anders Refn formår at udvikle filmen hele vejen igennem, og på den måde fastholder ens opmærksomhed hele vejen.

Det er en film med modsætninger. En ellers harmonisk familie, der langsomt bliver flået i stykker forskellige interesser i den ellers så idylliske kernefamilie. Dette er bl.a. symboliseret i starten, hvor vi er til Karl ( Jesper Christensen) og Eva Skov´s ( Bodil Jørgensen) guldbryllup. Morgenmusikken spiller og alle synger sangen “Det er så yndigt at følges ad” Den helt store gave fra alle børnene er et stort familieportræt, hvor indpakningen er revnet – denne lille scene fortæller ALT om denne film.

Jo mere fronterne i krigen bliver trukket op, jo mere bliver fronterne i familien også trukket op. Jo længere vi kommer ind i krigen, jo mere bliver familien splittet, og dilemmaerne for Karl større og større – selv om man har en holdning og et standpunkt, kommer der et tidspunkt, hvor man må gøre op med disse. Hvor langt er man villig til at gå for at redde familien, idyllen og virksomheden – uanset hvilken ideologi eller hvis side man er på?

Jesper Christensen spiller den godtroende direktør, som gerne vil alle det bedste, og helst ikke vil gøre nogen ondt.  Karl får problemer med på fabrikken, der må fyre medarbejdere, men hvem skal Karl vælge? Karl bliver hele tiden sat overfor store valg – valg som har store konsekvenser. Dette gælder for venner af familien, børn, medarbejderne på fabrikken osv.

Jesper Christensen og Bodil Jørgensen spiller rollerne så overbevisende, at man skulle tro, at det var den ægte vare.  Begge skuespillere udfylder deres roller på allerbedste vis, og man kan på intet tidspunkt lade være med at holde af dette ægtepar.

Generelt er der store præstationer fra langt de fleste af hovedrolleindehaverne. Alle deres modsætninger og forskelligheder er gennemarbejdet og veludført. Især Helene Skov (Sara Viktoria Bjerregaard Christensen), som spiller den fortvivlede og naive rigmandsdatter – hun bør fremhæves i denne sammenhæng for en virkelig overbevisende præstation.

Det helt store spørgsmål er, om der er en fortsættelse i tankerne hos Anders Refn?

Filmen De forbandede år får fortjent 5/6 stjerner herfra.