» Musikken lyder homogen og sammenfattet
Anmeldelse
Det at synge er noget, man gør i sin fritid med vennerne – eller blot for morskabens og hyggens skyld nede på den lokale pub. Sådan er det i hvert fald for mange. Når det så lyder af noget, og andre kan høre og oplever en værdi i det der bliver sunget, ja, så bliver det til noget mere og særligt. Denne ægte, naturlige og ikke prangende måde at synge på er på alle måder efterhånden en opmuntrende musikalsk oplevelse. Det synes jeg, filmen formåede at formidle en historie om. Filmen havde også mange andre lag og kommentarer. Alle skal ikke nævnes her.
Denne autentiske biografiske historie fortæller om et møde mellem en gruppe syngende fiskere og en fra musikbranchen. Danny (Daniel Mays) er en forretningsmand indenfor musikbranchen fra London, der sammen med nogle venner tager på en weekendtur og ender i den lille by Port Isaac. De er storbymennesker og på sin vis nok så arrogante over for livet i en fiskerby, der har eksisteret i flere hunderede år. Men de må sande, at så smarte er de altså ikke, trods mange penge, dyre biler og så videre. Det viser scenen, hvor de i luksusbilen i en smal gade møder en modkørende lokal kvinde. Hun får sat dem på plads, for kan de dog ikke se gaden er ensrettet? Så gæt en gang, hvem der må bakke for hvem.
Vennerne fra London træder senere ind på den lokale pub. På et tidspunkt begynder de lokale at synge en shanty. En shanty er betegnelsen for en gammel sømandssang. Et godt eksempel, som mange sikkert kender, er sangen What Shall We Do With the Drunken Sailor. Bossen i foretagenet siger lidt i sjov, at Danny skal få forhandlet en pladekontrakt hjem med disse syngende mænd. Danny tager dette seriøst. Vennerne fordufter lige så stille. De er nu kørt langt væk. De griner af sig selv, og den joke de har lavet.
Nu tager historien skridt frem ad. For Danny skal nu med snilde, fornuft og klogskab, komme ind på disse syngende fiskere for at få dem med på ideen. På en måde kan man sige, det vender op ned på alles liv, når alt sættes i værk. Nu gælder det om at følge med. Også på hitlisten.
Filmen er naturalistisk i sit billedsprog, hvilket igen passer fint til musikken og stemningen i filmen. Der er nogle enkelte mere kunstfærdige billedscener som giver en udmærket balance. Skuespillet er der ikke så meget at komme efter. Det fungerer. Musikken lyder homogen og sammenfattet. Der er skønt, at lytte til disse mænd der får gamle sømandssange til at lyde godt. Rytmen der understøtter sangen(e) går lige i hænderne på 2 og 4. Uden at glemme foden der taktfast også er med. Men ikke nok med det. En shanty kan også synges inderligt og stille, og sangens historie kan fortælles fra hjertet. Så bare lyt!
I FISHERMAN’S FRIENDS er relationerne vigtige. De er vigtige i nærmiljøet, i familien, med vennerne og det generelle fælleskab i den daglige dag. Samtidig lever vi en moderne verden, hvor alt på en måde udvider sig, rykker sig milevidt, og hvor det handler om at balancere pengepungen og dens beholdning privat og i forretninger. På en måde kan det lykkes med fællesskab og godt venskab.
Jeg giver denne film hele store 4 stjerner, for dens autentiske udtryk og historie. Skulle den have flere stjerner, skulle filmen være mere dokumentarisk med personportrætter. Musikken er ganske enkelt forfriskende at høre og lytte til i denne nutidens dunk-dunk-dunk musikalske hjertestoppende inferno af lydlandskaber, man så ofte støder på. Dog, det skal der også være plads til, skal her siges. Jeg var engageret og havde en god filmoplevelse, hvor sangen både fortalte og understøttede historie. Originalitet og historiefortælling leve længe!
Fisherman’s Friends
Instruktør: Chris Foggin
Medvirkende: James Purefoy, Meadow Nobrega, David Hayman, Maggie Steed, Sam Swainsbury, Dave Johns
Genre: Komedie, Drama, Musikfilm
Spilletid: 1 t. 52 min.
Premiere: 15. august 2019
[Sassy_Social_Share]