Anmeldelse:

Filmen handler kort fortalt om Monroe familien beståede af faren Ray (Sam Worthington), moren Joanna (Lucy Rabe) og datteren Peri (Lucy Capri). De er på vej til Thanksgiving, men holder ind ved en tankstation, for at komme på toilettet. Ray prøver at finde noget legetøj datteren Peri har tabt i bilen og tager øjnene væk fra Peri, som falder nogle meter ned og slår sig. Ray kaster sig efter hende og slår sit hoved. De haster på hospitalet, da Peri har meget ondt i armen. Da Peri bliver sendt til CAT scanning sammen med sin mor, venter Ray på dem i venteværelset. Ray falder i søvn og da han vågner, er der ingen der har set hans kone og datter, og pludselig kender ingen læger til dem og alle benægter, at han skulle have en kone og datter på hospitalet. Ray går i panik og prøver at finde frem til hvad der er sket med hans familie og mistænker hospitalet og de ansatte for at være splittergale.

Det er tydeligt at forfatterne bag filmen ønsker vi skal følge Rays mistanke. Vi ser alt fra hans vinkel. Ved ankomsten virker sygeplejerskerne meget kolde og bliver ved med at spørge til organdonation og blodtype, på en meget mærkelig måde. De godtager lige præcis ikke Rays forsikring og han skal derfor betale kontant. Som filmen skrider frem, sker der flere og flere mærkelige ting og det er tydeligt at vi skal tro, at der er en sammensværgelse på hospitalet og læger og andet personale er nogle onde psykopater, der høster organer fra små børn. Dog er der flere ting der ikke hænger sammen og der er flere steder, hvor det ikke helt virker troværdigt, men mere troværdigt, at det er Ray der er sindssyg og hans familie måske slet ikke eksisterer. Der kommer nogle forskellige flashbacks, der skaber mere forvirring end afklaring og det er ligesom om, at filmen prøver med for mange twist på for kort tid, så filmen bliver alt for rodet. Når man endelig når frem til svaret i slutningen, er det ingen overraskelse, da man faktisk får det hele forklaret og man ender med, at sidde tilbage med en lidt flad fornemmelse. Filmen kunne have været meget federe, hvis man havde kørt en sindssyg historie helt ud og fundet på noget helt ekstremt, men filmen ender med, at blive noget man har set mange gange før, af Psykologiske thrillere. Man kunne have lavet så mange federe, anderledes slutninger, men vælger den mest simple og kedelige.

Sam Worthington som spiller Ray leverer en god præsentation i denne film. Jeg har altid synes han var en god middel skuespiller. Ikke de store skuespillerpræsentationer, men han spiller heller ikke dårligt. Hvis man kunne lide ham i fx Avatar og Terminator Salvation, så vil man også kunne lide ham her. Han er god til at spille den fortvivlede far, der kæmper for at finde sin familie. Han viser os alle følelser, lige fra frygt og rædsel, til kærlighed, sorg og raseri. Resten af castet i denne film leverer også en ganske fin præsentation og gør ikke noget dårligt for filmen. Det er primært det dårlige manuskript der gør, at denne film på ingen måde kan få topkarakter.

Filmen er filmet meget mørk og dyster, og dette er en god ting for denne film, for det er med til at gøre den uhyggelig og skræmmende. Vi ser alt fra Rays synsvinkel og der er flere effekter i filmen, der sætter den rette stemning. Desværre var filmen alt for nem at regne ud og sad efterfølgende med en meget tom fornemmelse. Kommer derfor kun til at give denne film 2 ud af 6 stjerner.