Så ramte ”Hvis Bare Du Var Min P.S. Jeg Elsker Dig Stadig” endelig Netflix onsdag d. 12. februar, som nogle af os har ventet længe på. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt er stor fan af ”Hvis Bare Du Var Min”, som er første film i filmtrilogien. Jeg har sågar læst alle tre bøger i serien, og derfor føltes det også som umådeligt lang tid før to’eren ville udkomme. Men nu er den her, og filmoplevelsen bød denne gang på romantik og gensyn med de elskværdige karakterer.

Filmen er en kliché, som de fleste romantiske film nu er. Lara Jean får respons på et af hendes kærlighedsbreve, som hendes søster Kitty sendte i den første film. Inden længe står LJ med valget mellem hendes store kærlighed Peter Kavinsky og hendes tidligere flamme John Ambrose. Med et’erens store succes havde jeg naturligvis store forventninger til to’eren – ikke mindst fordi bogen er virkelig god. Og jeg synes faktisk, at filmen leverer. Det hele spiller overall godt sammen, men derfor har jeg alligevel et par ting, jeg kan sætte fingeren på.

Først og fremmest synes jeg, at filmen er kvalmende sød. Sådan at den er lige på kanten til at være tåkrummende. Jeg har faktisk ikke noget imod klichéer og søde kærlighedsfilm (det er lidt min guilty pleasure). Men det var altså lige på kanten til, at denne film blev for meget for mig. Og sådan havde jeg det slet ikke med den første, selvom den naturligvis kører i samme stil. Men det er jo hvad det er. Det ødelægger ikke filmen, men måske har de også skruet en tand op for charmen i anledningen af Valentinsdag.

Noget andet jeg er mindre begejstret for, er Jordan Fischer i rollen som John Ambrose. Dét fungerer bare slet ikke i min optik. Hans fortolkning af karakteren ødelægger rollen for mig, hvis jeg skal sige det lidt groft. Ikke nok med at hans udseende ikke passer til karakteren, så føler jeg heller ikke, at John Ambrose kommer til sin ret gennem Fischer. Og Fischer er en af de elementer, der bidrager til at gøre filmen alt for pladderromantisk og på nippet til at være kikset. Men Jordan Fischer er ellers en udmærket skuespiller, han passer bare ikke i denne rolle, hvis du spørger mig – Det er jeg lidt øv over.

Men når det så er sagt, er filmen jo ganske god. Jeg elsker simpelthen Jenny Hans univers (forfatteren til bøgerne), og det er nogle fantastiske karakterer, man stifter bekendtskab med. Filmen er bestemt både sød og sjov. Jeg synes helt sikkert, at man skal se den, hvis man forelskede sig i ”Hvis Bare Du Var Min”.

Jeg vil tildele filmen 4 ud af 6 stjerner. Den er ikke helt så stærk som den første film i trilogien, men er faktisk en overraskende god to’er. Hvis man holder bøgerne ude af diskussionen i hvert fald.