Anmeldelse

Leonard Cohen havde flair for rytme og lyrik – hvordan man brugte sproget – han var en ordsmed – han fangede sit publikum (især kvinder) med sine sange og ord. Det var så som så med det at synge. Med guitaren og sine sangtekster fik han fortalt en historie. Mange vil kunne læse mangt og meget ud af hans tekster. Han skabte en af vores tids mest populære og elskede sange Halleluja. Sangen er brugt i film, og mange kunstnere har sunget deres version af den. Hvem var så denne Leonard Cohen? Var der en særlig oplevelse, som kan bruges som omdrejningspunkt og give indblik i, hvem han var som mand og musiker. Det giver filmen Marianne & Leonard: Words of love et bud på.

Det hele starter på øen Hydra. Denne græske ø som tiltrak og som åbenbart stadig tiltrækker spirende kunstnere. Malere, forfattere også videre. Nogle har fast bolig og bor der permanent, mens andre opholder sig der i perioder.

I dokumentaren om Leonard Cohen er det tydeligt. Vi har med en kunstner at gøre, der nemt blev melankolsk og deprimeret – et menneske hvis personlighed og liv ikke adskiller sig synderligt fra alle andres. Et menneske som er et barn af sin tid.
Det er tresserne, som for mange var en frigørelsestid. Det er tiden, hvor mange eksperimenter med stoffer af forskellige slags. Det er tiden med fri sex, promiskuitet og polygami. Det er tiden, hvor mange ønsker at realisere og finde sig selv. Det være sig spirituelt og religiøst eksempelvis.

Det er ikke anderledes for den kendte poet, sanger og musiker Leonard Cohen. Han vælger at tage til den græske ø Hydra. Her kan han skrive i ro og mag på sin roman, Beautiful Losers, som blev hans anden og sidste roman. Den fik ikke større succes, blandt andet fordi kritikerne gav den vældig hård medfart.

Leonard Cohen møder nu den norske Marianne Ihlen. Hun bliver hans muse. Deres kemi er stærk, meget stærk. De forelsker sig i hinanden. Der opstår nu en særlig romance – et forhold som må tåle meget. De må tåle lange perioder, hvor der er væk fra hinanden. Forholdet må tåle eskapader, og dette åbenbart fra begges sider. Leonard og Marianne gennemgår endda en form for kommunikativt nedbrud- de forstår ganske enkelt ikke hinanden. Alligevel ruster kærligheden aldrig. Det fornemmer man trods deres op og ned ture i forholdet. Der viser sig ved blandt andet ved kontinuerlig brevudveksling. Det viser sig især ved kærlighedsbrevet, som Leonard skriver til hende, og som hun får læst på der ved sin sygeseng før hun går bort.

Læs blot.

Well Marianne, it’s come to this time when we are really so old and our bodies are falling apart and I think I will follow you very soon. Know that I am so close behind you that if you stretch out your hand, I think you can reach mine. And you know that I’ve always loved you for your beauty and your wisdom, but I don’t to say anything more about that because you know all that. But now, I just want to wish you a very good journey. Goodbye old friend. Endless love, see you down the road.

Jeg har valgt at tage det med af to grunde. Jeg synes, det er smukt og flot skrevet. Der er noget tidløst over det. Samtidig har jeg valgt ikke at oversætte det. Det ville blive en tentativ oversættelse, og jeg synes det skal fremstå så smukt og ærligt, som det er på originalsproget.

Min oplevelse af filmen på den positive side er helt klart, at jeg fik et ærligt og usminket billede af hvem Leonard Cohen var. Der var især mennesket Leonard, man fik indblik i. Kunstneren Leonard Cohen så man også. Dog, i mindre grad. Alligevel forstod man, hvilken kamp han måtte igennem, inden han fandt sig selv som sangskriver og performer. Man forstod hans komplekse og tunge natur, som havde brug for et kunstnerisk udtryk. Dog, kunne man have udforsket den side noget mere. Men den var der. Selve kærlighedshistorien er smukt og fint fortalt. Man forstår, Marianne har været en speciel person for Leonard Cohen, og også filmens instruktør. Hvad og hvor meget man skal lægge i det, lader jeg op til den enkelte.

Allerede fra starten skal man slå ørerne ud, da der bliver læst meget op, og en stemme fortæller i baggrunden, mens billederne ruller over lærredet. Dette er både skidt og godt. Det fungerer for det meste. Til tider bliver det dog lidt tungt som et radioprogram der giver information på information eller som en historie med alt for mange navne på personer at holde styr på.

Noget af det vi talte om, spurgte os selv om efter filmen, var spørgsmålet om, hvor der var rum for forbedringer i filmen. Vi talte så om, at det ville skabe kontrast til al snakken og fortælleriet, hvis flere af Leonards Cohens sange var med, og de blev sunget helt færdigt. Det ville skabe et mere fyldestgørende billede af kunstneren Leonard Cohen, hvis man måske kunne fortælle den lidt dybere mening med en given sangtekst og dens baggrund. Man kunne gå lidt dybere ind i, hvordan han havde det som musiker for eksempel. Det ville skabe større indblik i kunstneren på godt og ondt. Min tanke er, at en genkendelig sang eller flere, det ville skabe tid og rum til at bearbejde, alt det man får at vide, og det der bliver sagt.

Filmen gav mig som sagt et ærligt og reelt billede af Leonard Cohen som menneske. Jeg forstår lidt bedre nu, hvem han var som poet og musiker. Kærlighedshistorien er flot og smuk fortalt fra start til slut.

Filmen får 4 flotte, lyse og strålende stjerner ud af 6.