» Musikken og stemningen er magisk, og optager al ens opmærksomhed
Anmeldelse
Det er en fryd, når man sætter sig til rette i biografstolen og filmen starter.
Musikken og stemningen er på en måde magisk, og indtager og optager al ens opmærksomhed.
Fra start til slut var jeg optaget af at se, lytte og forstå alt om Michael Hutchence. Denne karismatiske musiker med et liv med kærlighed, succes, tumult og dekadence. Rent kronologisk ser vi, hvordan han havde det som barn. Vi opdager hans interesse for musik og det skrevne ord. Hvilket igen ansporer ham til, at blive den kunstner han nu engang var. På en måde renhjertet, og med noget helt reelt at fortælle sin omverden. Vi ser, hvordan han kæmper glad og udmattet på samme tid. Vi ser via egne optagelser og andres optagelser ham udtrykke dette. Folk tæt på ham kommenterer på det ene og det andet, i baggrunden ser vi så optagelser fra koncerter, lydstudie, musikvideo eller fra hans rejser med mere. Alt dette forklarer det hele, og vi fornemmer tydeligt Michael Hutchences personlighed, hvilket liv han havde af kreativitet og musik i sig. Altså, hvem han var. Hver gang han stod foran et kamera, så man tydeligt, hvordan alt i ham talte. Det så man på kropsprog, hans ansigtsudtryk og øjne. Hvilket livsstykke og karisma!
Men intet varer jo ved. Tydeligvis var kærligheden et ømtåleligt og svært emne. Han brød, og gik sin vej fra kærester af grunde kun han ved. Men han havde altid en kvinde i sit liv. To af dem udtaler sig i denne film. Den ene er sangerinden Kylie Minogue. Den anden er den danske topmodel Helena Christensen. Den første lægger ikke skjul på, hvordan livet bestod af rejser, forskellige oplevelser, men også stoffer og sex. Michael Hutchence ville ikke undslå sig livet, så at sige. Hun nævner også hans fascination af bogen Perfume. Bogen gav han hende i gave. Det er en pudsig detalje, synes jeg. Det kommer jeg tilbage til. Helena Christensen er den som bedst kan forklare det skift, der skete med Michael Hutchence. Hun oplevede det på nært hold. Hun var dengang hans kæreste og tilstede, da han i København kom i slagsmål og blev slået ned. Det betød indlæggelse på hospitalet. Uheldet skabte uhelbredelig skade i Michael Hutchences hjerne. Dertil kommer tabet af smag- og lugtesans. (Bogen Perfume handler vel netop også om disse sanser med mere). Dette bevirkede perioder med depression og han blev aggressiv– og for mig at se en manglende evne til at tage nogle gode valg for sig selv.
Filmen giver via private optagelser og udtalelser fra familie, venner og bekendte et solidt billede af, hvem Michael Hutchence var som person og som musiker. For mig giver det et billede af en person som med et artisthjerte skal finde sig til rette med berømmelse uden at udmatte sig selv. Det gav mig et billede af mennesket Michael Hutchence, der kæmpede en kamp for at holde sig på en sti i livet, der var til at gå og leve med. Han var et menneske, der kæmpede for at forstå kærligheden, sig selv også videre i livet. Måske var netop dette det mystiske.
Det er til tider svært. Nogle vælger en nem udgang. Andre bliver ved til den bitre ende. Hvordan og hvorfor Michael Hutchence egentlig valgte forbliver privat, som det sig hør og bør. Det er der ingen grund til at grave dybere i. Husk, musikken og ordene lever videre endnu.
Film skal ses i biografen, siges der. Jeg kunne ikke være mere enig. Denne film fortjener at blive set på det store lærred uanset sol, regn eller sne. For de fire stjerner fortjener den så absolut. Se den, inden den bliver taget af programmet i en biograf tæt på dig.
Mystify: Michael Hutchence
Instruktør: Richard Lowenstein
Medvirkende: Michael Hutchence og hans familie, venner, kærester og bekendte
Genre: Dokumentar
Spilletid: 1 t. 48 min.
Premiere: 25. juli 2019
[Sassy_Social_Share]