Menu Luk

Raised by Wolves viser den ene smukke billedramme efter den anden. Det betager. Hovedskaberen Aaron Guzikowski, og instruktører som Ridley Scott blandt flere  har skabt et drama i en fremtid, der er svær at kapere. Det er som udgangspunkt filosofisk og giver stof til eftertanke…

Raised by Wolves – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Sci fi har en undergenre, man kalder space opera. Det bruges mest nedsættende. Det er ikke meningen her. I denne anmeldelse til Raised by Wolves, en serie jeg finder interessant og spændende, er termen brugt positivt. Det gør jeg, da vi har ingredienserne. Samtidig er det en serie, som uden tvivl vil dele anmeldere op i to lejre.

På wikipedia kan man læse et stykke space opera består af en melodramatisk historie, foregår i det ydre rum, der er interplanetarisk/intergalaktisk krig, imperier fødes eller dør, der er ridderlig romantik med mere. Ydermere er termen space oprea et slags ordspil inspireret af sæbeopera eller hesteopera. Og disse er ikke nødvendigvis kun af dårlig kvalitet.

Amanda Collins, som mange kender fra Undtagelsen og En frygtelig kvinde og Harpiks, er vores umiddelbare protagonist Mother. Hun er en androide – en necromancer – der sammen med Father (Abubakar Salim) har fået til opgave at opfostre menneskebørn. Det skal ske på planeten med navnet Kepler-22b. Jorden eksisterer ikke længere efter en destruerende storkrig. Der er også andre beboere på Kepler-22b. De kalder man Mithraer, som er af menneskeslægten og religiøse. De finder ud af, androiderne opfostrer menneskebørn. Det vil de lave om på. Mother og Father må kæmpe. Børnene skal overleve planetens hårde og sparsomme natur, være stærke individer der er selvstændigt tænkende.

Campion (Winta McGrath) viser sig at være et barn med stærk fysik og personlighed. Han udstår meget. Han og ”broderen” Paul (Felix Jamieson) viser sig at være børn af særlig kaliber. De er opfindsomme, og forstår hinanden ganske fint. De må tage affære i al miseren.  Ligegyldig om det er alene eller sammen, gør de alt for at overleve. Det er ikke få ting, de skal rydde op i.  

Eventyrligt er det ikke. Der er angreb fra aggressive væsner. Børneflokken skal finde noget spiseligt. De skal kæmpe med de menneskelige kræfter som tro eller ikke tro. Hvad er det for noget, og kan det overhovedet bruges? Hvordan er det som et menneskebarn at blive opfostret af en androide? Det gør det ikke nemmere med de voksnes krigs-lignende opførsel. Er Father and Mother uovervindelige eller ej? Især Mother må gennemgå en usædvanlig graviditet. Hun får at vide, det er hendes egentlige mission. Reptilvæsnet er ved at slukke og lukke for Mother. Hvad dette flyvende væsen er i stand til, vil vise sig. Som man forstår, er sæson 2 immanent.

Oftest set beskæftiger sci fi sig med temaer, der fabulerer over videnskabelige fremskridt for eksempel.  Derfor møder vi fortællinger der omhandler rumrejser, tidsrejser, androider og så videre. Er handlingen fokuseret på personen, er de førnævnte ting blot rammen, historiens setting. Man udforsker også gerne forskellige temaer, som har rod i samfundskritik, politik og andet. I Raised by Wolves, er temaerne for mig religion, hvad vi videregiver til næste generation og forældrerollen. Ydermere ser jeg også en kommentar til vores planets overlevelse samt androider og mennesker overfor hinanden. Dette bliver så vist med nogle flotte og til tider spektakulære billeder. Historien fortæller man, og fremstår mange steder ganske (melo)dramatisk.

Personligt synes jeg skuespillerne gør et kæmpe arbejde. Amanda Collins fungerer umiddelbart fint som androide. Hun viser det med kropssproget og levering af replikker. Moderinstinktet får hun fint frem. Man kan altid diskutere om det visse steder er en tand for dramatisk med overdreven patos. Det ene øjeblik er hun moder over alle mødre. Det næste øjeblik er hun en bombe, der eksploderer i raseri. Det gør mig faktisk intet. Det har jeg det helt fint med. Winta McGrath som Campion er castet rigtigt. Han får barnet frem, og det at han skal lære og kæmpe for overlevelse.

En ting vi skal huske, er at denne anmeldelse er anmeldt ud fra en screener. Hver episode, varer en 45 til 55 minutter. Så det er stadig et work in progress på visse punkter. Så lyd, visse special effects med mere kan fremstå anderledes eller forbedret i den endelige udgave.

Raised by Woles er vellykket på mange punkter. Scener og billeder er betagende. Temaerne er interessante. Nogle temaer diskuterer man mere end andre. Det som mangler, er en dybere diskussion, når det gælder androider versus mennesker og omvendt. Måske bliver det undersøgt nærmere i sæson 2. Det ville gøre det hele yderligere interessant.

Alt i alt er Raised by Wolves et flot og interessant stykke underholdning sat i en fremtid, som kan være svær at kapere og forestille os. Visuelt er det smukt.  Skuespillerne fungerer umiddelbart vældig godt. Jeg må give denne modige serie 5 stjerner, der skal lyse som små ledestjerner ud over seriens grå farvepalet.

Raised by Wolves

Hovedskaber: Aaron Guzikowski

Medvirkende: Amanda, Collins, Abubakar Salim, Winta McGrath, Travis Fimmel blandt flere 

Genre: Drama, Fantasy, Sci-fi

Episoder: 9

Premiere: 16. decemer 2020

[Sassy_Social_Share]

Ellen-Karin Myklebust

Skribent