» De har fat i den rigtige tråd, men vi ser ikke nok af den
Stranger Things, Sæson 3 – Anmeldt af Morten Kibsgaard
Anmeldelse:
Jeg var kæmpe fan af sæson 1, men synes de fejlede lidt med sæson 2, så jeg var rigtig spændt på at se, om det bare var begynderheld fra de to brødre som har skabt serien, Matt & Ross Duffer.
Eftersom der også har været problemer bag serien, da skaberne er beskyldt for at have plagieret seriens handling fra nogle andre, og oveni i en halvflad anden sæson, så var forudsætningerne for endnu en sæson ikke de bedste, men et eller andet er virkelig lykkes for dem. For virkelig, sikke en fantastisk god tredje sæson. Den er stadig ikke på niveau med første sæson, men jeg synes bestemt at man kan mærke den ekstra tid de haft til at skrive sæson 3, end de havde til at skrive sæson 2.
Det eneste negative jeg har at sige om denne sæson, det er at den føles meget kort. For mig at se, så skyldes to ting.
Det første er, at vi mangler lidt at få svar på nogle ting. Der bliver etableret en helt masse nye ting og jeg føler lidt, at de nogle gange skøjter lidt for hurtigt over baggrundshistorien, og jeg vil gerne dybere ind i historien.
Det andet er, at det føles som om at de vil meget mere end de kommer af med. Jeg har på fornemmelsen, at den ekstra tid de har haft til at skrive denne sæson, har de også brugt til at tænke videre i historien end endnu en sæson. Efter første sæson kunne historien godt have været stoppet der, men mere vil have mere, så anden sæson blev skabt med alt for kort tid. Dette kunne også mærkes på historien. Den var ikke helt velovervejet og de tog fejl ved et par uinteressante sideplots. Men her i tredje sæson kan man mærke, at de har fat i den rigtige tråd, men vi får bare ikke lov til at se nok af den.
Det ser ud som, at de har fået flere penge til den grafiske afdeling, for er du sindsyg den er flot. Effekterne er virkelig troværdige og The Mind Flayer er virkelig ækelt at kigge på. Skuespillet er også fuldstændig fantastisk, og man kan virkelig mærke at David Harbour er ved at blive stor i Hollywood. Han skinner virkelig igennem. Millie Bobby Brown er også super charmerende og spiller virkelig godt.
Jeg glæder mig virkelig meget til at se hvorhen de bringer historien i sæson 4, for det er jeg ret overbevist omkring at vi nok skal få.
Jeg er meget tæt på at give denne sæson 6 stjerner, men da jeg har set hvor fuldkommen gennemført denne serie kan være i første sæson, så ryger der en enkel stjerne, så der er plads til at den kan komme helt op og flyve igen i sæson 4.
Stranger Things, Sæson 3
Skaber: Matt Duffer, Ross Duffer
Medvirkende: Millie Bobby Brown, Finn Wolfhard, Winona Ryder, David Harbour, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin,
Genre: Drama, Fantasi, Gyser
Længde: 8 episoder
Premiere: 04. juli 2019
[Sassy_Social_Share]