Anmeldelse

Sæson 1 og 2 af The Crown fangede mig. Jeg kunne ikke vige fra skærmen. Historierne episode for episode er godt skrevet og fængslende. Skuespillerne er eminente, og de er utrolig godt castet. I mit sind kunne jeg ikke forstå, hvorfor rollerene skulle overgå til andre skuespillere. Men det er klart og tydeligt meldt ud, at i The Crown sæson 3 og 5 vil rollerne blive spillet af nye skuespillere. Derfor var jeg virkelig spændt, da jeg satte mig foran skærmen. Ville jeg blive fanget på samme måde – ville jeg i det hele taget synes om det?  

Der sker mange ting, som jeg ikke vil afsløre som sådan. Vi skal også huske på, at dette er et stykke fiktion med rod i virkelige historiske hændelser. Skulle disse dissekeres, analyseres og kritiseres ville dette blive en meget lang analyse og ikke en anmeldelse. Det lader vi være med, og lader The Crown være en serie som er skrevet for og til tv og som underholdning.

Dronning Elisabeth II (Olivia Colman)har været regent England i et stykke tid nu. Seriens tredje sæson starter i midt tresserne, og vi ender i slut halvfjerdserne. Nogle begivenheder er skælsættende både for Europa, Verden og ikke mindst England. I England sker der en voldsom ulykke med et affaldsbjerg der kollapser. Ulykken betyder dødsfald, heraf rigtig mange børn. Der sker en del politisk, med rivaliserende oppositions partier med mere, hvilket har særlige økonomiske følger. USA lander på månen i 1969, hvilket er en begivenhed hele verden følger med på. Det er meget stort.

I alt dette har Dronningen sin egen rolle at udfylde efter bedste evne. Ydermere er der familien og sit eget ægteskab at passe. I familien er der især søsteren Prinsesse Margaret (Helena Bonham Carter) der volder problemer. Der er også det betændte forhold til hendes onkel den abdicerede konge Edward VIII (Derek Jacobi). Prinsesse Anne (Erin Doherty) og Prins Charles (Josh O’Connor) kan heller ikke se sig fri for, hvor svært det er at være kongelig, og at de ikke lige kan gøre, hvad der passer dem. Det får familien til at blande sig. Det er bestemt på en uhensigtsmæssig og uheldig måde. Uanset hvem der står bag denne indblanding, ser jeg, det må være svært at modsige med en ordre, selv om man er Dronning. Det er dog trods alt familien, det gælder. Især Charles kan ikke se sig fri for den konsekvens familiens indblandende vilje får.  Dronning Elisabet II må se til. Hun må lade det gå sin gang.

Jeg indrømmer, helt så fanget blev jeg dog ikke af sæson 3. Dermed ikke sagt, at jeg synes den var dårlig. For der er så mange fine ting i den, og den er absolut seværdig. Serien er skrevet således, at en given historisk begivenhed på en eller anden måde giver den kongelige familie en god eller svær oplevelse, noget at tænke over, noget at tage stilling til med mere. Det, synes jeg, fungerer rigtig godt. Se bare episoden Margaretology, Aberfan, Moondust, Tywysog Cymru for eksempel. Især den sidstnævnte fortæller, hvad Prins Charles må igennem som ung royal prins.

Jeg synes, alle skuespillere gør det godt. Olivia Colman spiller fabelagtig som dronning. Hun får fint frem, især under de ugentlige samtaler med landets præmiereminister på slottet, hvor svært det er, at balancere det personlige med rollen som dronning. Måden hun kikker på og får et eventuelt smil frem, det er en glimrende fortolkning af karakteren. Samtidig er der også en vis lighed.

En anden skuespiller, som jeg vil nævne, er Helena Bonham Carter. Jeg synes over-all, hun gør det godt som Prinsesse Margret. Hun kan dog virke lidt karikeret og påtaget. Samtidig er hun meget forskellig fra Vanessa Kirby fra første og anden sæson i udseende. Så, jeg lader det op til den enkelte og casting crew om, hvorfor valget er godt eller dårligt. Dog, hendes skuespil og fortolkning det giver da i det mindste en kontrast, og en tydelig forskel mellem de to royale søstre.

Den næste skuespiller jeg må nævne, det er Josh O’Connor som den unge prins Charles. Han er eminent. Han er fabelagtig og overbevisende i mimik, kropssprog og stemmeføring. Det er solidt og godt skuespil. Jeg var imponeret over ligheden og fortolkningen af karakteren. Samtidig er historien og dialog skrevet, så man ser Prins Charles i et form for nyt lys. Super godt gået og tiltrængt.

Serien er flot filmen. Der er klare farver og også flotte landskaber. Visse steder mere meget symbolsk og kunstfærdigt. Her tænker jeg især på episoden Forvirring.

Da jeg så serien, var jeg både underholdt og informeret. Jeg synes, skuespillerne gjorde det godt. Jeg kunne lide castet. Dog er jeg lidt i tvivl, om det kunne have været en anden skuespillerinde, der kunne havde gjort en bedre figur som Prinsesse Margaret. Alt i alt flot, velfilmet og skrevet Jeg kan ikke andet end at give denne serie en anbefaling og 5 stjerner.