Spoiler anmeldelse:

Oh boy! Der er en del som virkelig ikke fungerer i denne film.

Hvis vi tager den fra start af, så følger vi Peter Parker umiddelbart efter Avengers: Endgame, hvor vi ved, at Tony Stark er død. Hertil får de fint etableret, at det er mega hård for Peter, at have mistet sin mentor og det virker meget troværdigt. Men noget de virkelig ikke formår er, at få understreget konsekvenserne af hvad der er sket på de fem år, hvor halvdelen af verdenen har været væk, hvad der skal ske nu og hvilke udfordringer der er ved, at alle lige pludselig er tilbage igen. De prøver at sætte noget op, med en elev der er gået fra at være en lille dreng, til en flot og lækker teenager på Peters alder. Han skal være skolelivets svar på Peters konkurrence for at få fat i MJ,  men det bliver aldrig rigtig troværdigt, for vi føler aldrig at MJ er interesseret i ham, men langt hellere vil have Peter hele filmen igennem. 

Mange “comic book” elskere vidste fra start af, at der vil komme et tvist med Mysterio, så jeg sad bare i salen og ventede på at det ville ske. Og sikke en forfærdelig scene det bliver etableret i. Scenen jeg snakker om, er der hvor Peter har overdraget sine briller, som han har fået af Tony, videre til Mysterio, og hvorefter Peter forlader baren. Her ser vi så hvordan Mysterio ændrer karakter og hvordan den ene halvdel af baren har været hologrammer, mens den anden halvdel er været Mysterios medsammensvorne. Jeg begynder virkelig at krumme tæer her, for uh! det er virkelig slemt. – Mysterio skal holde en tale for sine medsammensvorne og det hele virker så utroværdigt og kikset, da han skal forklare hvordan deres hold er opstået, hvorfor de eksisterer og hvad deres plan er. For sådan en scene vil aldrig ske i virkeligheden. Scenen er der kun for at forklare os seere, hvordan de har snøret folk til at tro på Mysterio og hvordan de vil lykkes med deres plan. Hans medsammensvorne ved det jo godt i forvejen, så det bliver kun fortalt for vores skyld – og det bliver bare ekstrem kikset. Samtidig med det, så spiller Jake Gyllenhall forfærdelig i denne scene, men skylden skal ikke peges mod ham, men mod det materiale han har fået fra producenten, altså Sony, for der er virkelig ikke meget at arbejde med her. Dog skal det lige siges, at alle andre scener med Gyllenhall, der spiller han fuldkommen fantastisk.

Og nu vi er ved skuespillet, så er Tom Holland jo bare super charmerende og spiller virkelig godt! En som jeg synes var lidt ved siden af sig selv, det var Samuel L. Jackson som Nick Fury, men i post-credit scenen får vi forklaret hvorfor det var.

Der er tre elementer som jeg er virkelig stor fan af.

– Den første er scenen, hvor Peter er kommet til London og bliver samlet op, hvad vi tror er Fury, men som viser sig at være Mysterio. Mysterio laver nogle illusioner og hologrammer for at forvirre Peter. Hele den scene, frem til vi ser Peter i Holland, er fuldkommen uovertruffen og noget af det flotteste cinematiske jeg længe har set.

– Den anden er mid-credit scenen. Her tog jeg mig selv i, at lige pludselig løfte begge arme op over hovedet – helt spontant og ubevidst. For lige pludselig, i New Yorks gader, på en kæmpe storskærm, ser vi J.K. Simmons som J. Jonah Jameson fra Daily Bugle, som han også spillede tilbage i Sam Raimi trilogien.

– Det sidste er kærlighedsromancen mellem Peter og MJ. Til sidst i filmen sider man virkelig med en god følelse i kroppen, eftersom de har fundet kærligheden sammen. Zendaya gør MJ virkelig fantastisk underspillet og skaber de sødeste smil – når hun så endelig smiler.

Meget mere vil jeg heller ikke komme ind på i denne anmeldelse. Men jeg kan fortælle at jeg var ret skuffet. Men det må virkelig også være svært, at skulle komme efter en film som Endgame. Så med det taget i betragtning, og man vejer de dårlige elementer op i mod de gode, så er helhedsindtrukket skam ganske glimrende. Af den grund får den 4 stjerner her, men der var ikke meget mere der skulle have været gået galt, før den havde endt på 3 stjerner.