Menu Luk

Ternet Ninja 2

Anmeldt af Morten Kibsgaard

Den første halve time/tre kvarter er filmen ret underholdende

Jeg har alle dage været kæmpestor fan af Anders “Anden” Matthesen, og selv filmen ‘Rene hjerter’ har jeg en stor kærlighed til, selvom de fleste nok vil mene, at det ikke er en vellykket film. Så jeg havde store forventninger til Ternet Ninja 2, og specielt ovenpå seersuccesen “Ternet Ninja”. Men kunne den så leve op til mine forventninger?

Filmens første kvarter starter med præcis samme skabelon som den første. Allerede der følte jeg, at det var lidt dovent skrevet, da jeg håbede, at der ville blive bragt noget nyt til bordet. Efter det første kvarter begynder handlingen dog sådan for alvor.

Aske prøver kræfter med den ulykkelige kærlighed til skolens populære pige, som ikke rigtig gider svare Aske og ‘ghoster’ ham, som de unge nok vil sige i dag. Aske opsøger hende på hendes hjemmeadresse, men hun er i gang med at gøre sig klar til fest sammen med sine veninder, og Aske må altså ikke komme med, da han er et ‘barn’.

TN vender nu pludselig tilbage, denne gang som et pindsvin. Dog så planlægger Aske, at han skal tilbage i sin Ninja-bamsekrop, og beder sin mor om at sy en ny bamse. Hun har dog kun noget lyserødt stof med hjerter på. Det er TN ikke superbegejstret for. Men der er ikke rigtig noget at gøre ved det, og så skifter han fra pindsvinet over til bamsen, og så er alt næsten ved det gamle.

Askes stedfar har endelig lykkes med at få solgt en af hans ideer. En afførings-app. En app der scanner din afføring, og kan ud fra en algoritme se om du har en god eller dårlig afføring. Samtidig med salget, får  han et forskud på 150.000 kr. og de skal bruges på ferie. De skal til Thailand. Grunden til det bliver Thailand, er fordi Aske og TN skal på mission dernede, og resten kan jeg ikke rigtig gå i dybden med, uden at afsløre alt for meget om plottet.

Den første halve time/tre kvarter er filmen ret underholdende, men derefter dør humoren lidt ud og går mere over i “nu siger jeg lige noget der kan forarge, og så forventer jeg du griner”-agtig humor. Det er ikke helt min kop te. Jeg har absolut intet problem med grov humor. Jeg synes det kan være tiltrængende i rigtige mange film og projekter i dag, men der skal også være en mening bag at forarge. Der skal en sjov ide med at sige det, og ikke blot sige det for at forarge. Og jeg føler derved, at der mangler et ordentlig set-up, så punchlinen kan komme, så vi kan sidde og grine.

Dog i de sidste 5 min. vender meningen tilbage med humoren, og så begynder jeg at grine igen. Men det betyder så, at jeg faktisk sad og kedet mig en times tid. Det havde jeg bestemt ikke forventet, nu hvor en af landets største komiker står bag.

Alt med Stewart er dog helt fantastisk. Han bringer en fuldkommen unik energi ind i fortællingen, og alle retter sig lige i biografsædet når han kommer på skærmen, for nu skal vi være klar til at grine. Og det leverer han. Men det er desværre næsten kun ham der får det hele til føles sjovt og underholdende, og han er meget lidt med i filmen. Men nu handler det jo også om Aske og TN.

Senere i filmen bliver Askes stedbror, Sune, også en større del af fortællingen og omdrejningspunktet. Hvilket jeg synes klæder historien rigtig meget.

Matthesens morale med denne film, går meget ud på, som han også har snakket om i medierne, at man ikke kan alt, og det skal man heller ikke kunne. Men du kan også som regel meget mere end du selv tror, men bare fordi du ønsker det, er det ikke ensbetydende med, at du har egenskaberne til at gøre det. Jeg synes dog ikke den morale bliver kørt helt til dørs. På et tidspunkt i filmen, viser det sig nemlig Aske kan hoppe to meter op, hvilket han hidtil ikke har kunnet, men fordi situationen kaldte på det, så lykkes det ham pludseligt. Tidligere bliver det etableret i filmen, at hvis Aske skal kunne hoppe så højt, bliver han nødt til at bruge det som omgivelserne stiller ham til rådighed. Det finder han ud af efter flere fejltagelser i forsøg på at hoppe op uden nogen hjælp. Jeg ville have ønsket, at de senere i filmen havde udnyttet det etablerede fra tidligere. Det kunne de have gjort ved, at Aske havde lært, at han bliver nødt til at bruge omgivelsernes remedier for at hoppe højt. Det ville have også faldet i god tråd med hele Ninja-ønsket, da de er kendt for at kunne udnytte omgivelserne til deres fordel. Men det bliver som sagt glemt senere i filmen, og Aske er pludselig en superhelt. Så moralen falder helt til jorden, selvom Aske til sidst erkender overfor ham selv, at han er altså bare “Aske”.

Så alt i alt føler jeg ikke rigtig, at denne film kommer i mål, på samme måde som den første. Humoren er lidt kedelig til tider, og moralen stikker lidt i øst og vest. Derfor kan jeg kun snige mig op på tre ud af seks stjerner, da jeg trods alt, hyggede mig med alle Matthesens stemmer, og det er altid fedt at se Steward tilbage på skærmen. Samtidig så er den også flere niveauer over den danske filmstandard, og jeg ville ønske at flere gjorde sig umage, som jeg ellers synes Matthesen altid gør, når det er dem der skal lave deres film. Og så var det rigtig rart, at der ikke var en tvunget svensker med i filmen, for at der også kunne søges filmstøtte fra Sverige, som efterhånden er blevet standard i danske film

Trailer:

Title: Ternet Ninja 2

Karakter: 3 ud af 6 stjerner

Instruktører: Thorbjørn Christoffersen og Anders Matthesen

Medvirkende stemmer: Anders Matthesen, Emma Sehested Høeg og Louis Næss-Schmidt med flere.

Genre: animation, komedie, familie

Spilletid: 1t 26min

Premiere: 19. august 2021

Morten Kibsgaard

Udvikler og skribent