En filmperle! – Intet mindre beskriver filmen The Peanut Butter Falcon bedre.

Zack Gottsagen spiller Zak. Han har Down Syndrom, uden familie der kan tage sig af ham. Af en eller anden grund er han havnet på et alderdomshjem. Shia LaBeouf spiller krabbefiskeren Tyler, som har mistet sin bror. Så for ham gør livet ondt på mange måder for tiden.  Han kæmper med økonomien, sin tro på noget overhovedet, samt meget svære og tunge tanker, der nemt kan blive depressive. De mødes en dag i en lille båd efter Zaks aldeles kreative – lystige – opfindsomme flugtplan, der kommer i sving med en smule hjælp fra den noget ældre værelseskammerat, der på alderdomshjemmet. Der gider Zak da ikke opholde sig længere. Han er jo ung og frejdig. De andre er som sagt ældre. Han forstår ganske enkelt ikke, hvad han laver der. Zak har jo drømme og hele livet foran sig. Han kan tænke og klare de fleste ting selv. Han evner også at se, hvad andre har brug for. Wrestling (brydning) er noget han går op i. Han vil på en wrestlingskole. Der vil han møde og læres op af sit idol Salt Water Redneck (Thomas Haden Church).

Da Zak og Tyler mødes begynder deres tid sammen. Langsomt og sikkert opstår der et bånd af respekt og forståelse mellem dem. De er nogle spilopmagere, drillepinde og festaber begge to. Så jo mere Tyler forstår, hvem Zak er, jo større genuin empati der føles, jo mere får han derfor noget at kere sig om.  Tyler lover Zak at følge ham til skolen for wrestling, at han vil møde Salt Water Redneck, som Zak har set på VHS-videobånd tusinde gange. Han er især fascineret af teknikken med at løfte sin wrestling-modstander op over hovedet, for derefter at kaste vedkommende ud over ringen.

Kan en Salt Water Redneck dette – så kan en Peanut Butter Falcon i hvert fald også.

Tyler og Zak får mange fælles oplevelser på deres rejse med båd, til fods og tømmerflåde. Den sidste bygger de selv fra bunden af. De får gratis materiale i sumpen hos en afroamerikaner. Han er gudfrygtig og foretager dåbsritualet i floden. Den oplevelse bliver ganske særlig – ikke blot for Zak, men især for Tyler.

På samme tid leder Zaks kontaktperson Eleanor (Dakota Johnson) fra alderdomshjemmet efter ham. Hun finder de to stedflygtige skurke på en strandbred en dag. Zak kyler Eleanors bilnøgler i havet. Han vil på ingen måde tilbage til sit gamle hjem. Eleanor kan intet gøre mod denne stærke vilje, der har støtte og beskyttelse fra Tyler.  Hun tilslutter sig de to banditters rejseselskab. Hun kommer så også ud på en lærerig rejse på alle måder. Tyler er på sin vis den største læremester i alt det her. For denne vennefamilie ender rejsen i Florida.

Skuespillerkemien mellem Shia LaBeouf og Zack Gottsagen den ser man klart og tydeligt. Den brænder igennem lærredet og ud til publikum. Det virker ægtefølt og naturligt. Begge virker til at ville denne film, og karakteren de spiller.  Den måde de viser, får opbygget venskab og broderbånd på, fornemmer man er hjertefølt og autentisk.

Som filmseer kunne jeg desværre ikke helt slippe Dakota Johnsons karakter Anastasia Steele fra de tre Grey film. Alligevel. Jeg fandt hende skuespil her i filmen The Peanut Butter Falcon ret så nedtonet, uden for mange fagter og ansigtsgrimasser. Det hun er god til, det er ligesom at fange en mands blik, se glad og forelsket ud, når hun skal være det. Jeg forstår sagtens, hun fik rollen. Det fungerer udmærket mellem hende og Shia LaBeouf.

Thomas Haden Churchs bidrag i rollen som Salt Water Redneck har noget lethed og humørfyldt over sig. Han er ganske enkelt den helt rigtige til denne rolle. Så thumbs up for det.

Selve historien foregår i sydstaterne. Det hører man på sproget. Det ses på sumpen, sivet, dyrelivet, majsmarken, og ikke mindst husenes faldefærdige ydre. Vi er sjældent indenfor noget sted, da vi er på en rejse fra et sted til et andet.  Filmen består af flotte og farverige billeder og scener.  Ikke blot det, men ting der sker, viser man med humor og på en sjov måde. Se blot skydetræningsscenen.

Musikken er også med til at skabe sydstatsstemning. Løb på banjoen, violiner, blues-agtige temaer, negro spirituals bliver der også sunget med mere. Musikken er gennemført, og hører sammen med historien og billederne. Det er et soundtrack, jeg personligt kan lytte til mange gange.  

Historien har mange temaer. Dem finder man ud af ved at se filmen. Uanset fanger historien, og man relaterer nemt til karaktererne, takket være alt bliver fortalt usentimentalt, vist på en sjov måde, sagt med et glimt i øjet med mere. Under filmen grinede publikum, og alle gik ud fra biografsalen leende og i godt humør. Det giver filmen og historien mange points.

Filmens evne til at være humoristisk, den gode og passende musik, og de gavtyv-agtige personligheder gav mig en fantastisk og god biografoplevelse.

Derfor får filmen The Peanut Butter Falcon 5 stjerner ud af 6 mulige af mig, og de stråler som den varme sydstatssol.